Prøv avisen

Kristne friskoler vil skærpe den religiøse profil

De seneste fem år har de kristne friskoler oplevet en elevvækst på 12 procent, og fremgangen kunne muligvis blive endnu større, hvis man gik over til en mere kulturkristen linje. Men det ville være en falliterklæring, forklarer Thorkild Bjerregaard. Arkivfoto fra den kristne friskole Gideonskolen i Vallensbæk. Foto: Peter Mydske

Som modsvar til øget sekularisering og kulturkristendom vil Foreningen af Kristne Friskoler styrke den traditionelle og konfessionelle kristendom på kristne friskoler for på den måde at vise kristendommens værdier i det daglige samvær. Ønsket mødes med både glæde og skepsis

De kristne friskoler skal øge fokus på den traditionelle og konfessionelle kristendom i hverdagen.

Sådan lyder budskabet fra Foreningen af Kristne Friskoler i den årsberetning, som behandles på organisationens generalforsamling i den kommende weekend.

”Vi vil gerne have større fokus på de kristne værdier og den kristne dannelse. Vi ser det som en klar opgave at vise og udbrede kristendommen,” siger Thorkild Bjerregaard, formand for foreningen og skoleleder på Midtjyllands Kristne Friskole, som oplever bred opbakning til den styrkede kristne profil.

”Jeg hører på møder og kurser, at det er den retning, man vil gå i,” siger Thorkild Bjerregaard, der betegner målsætningen som en modreaktion til kulturkristendommen. Man vil derfor trække i den modsatte retning, hvor troen på den levende Gud skal være centrum, lyder det.

”Folkekirken bevæger sig meget, og her er det de kristne friskolers ansvar at stå fast på de traditionelle, bibeltro værdier. Det er en ting, vi skal være bevidste om,” siger Thorkild Bjerregaard.

De seneste fem år har de kristne friskoler oplevet en elevvækst på 12 procent, og fremgangen kunne muligvis blive endnu større, hvis man gik over til en mere kulturkristen linje. Men det ville være en falliterklæring, forklarer Thorkild Bjerregaard.

”Det er for eksempel helt afgørende for skolerne, at alle lærere og pædagoger har en personlig tro på Gud, og at kristendommen kommer til udtryk i den daglige skolegang. Hvis vi byttede det ud med et kulturkristent grundlag, ville vi gå på kompromis med idealerne,” siger han.

Hos de kristne friskoler er der forskellige holdninger til, hvorvidt det øgede fokus på den traditionelle kristendom er en god idé.

”Vi gør i forvejen meget for at lægge vægt på de traditionelle kristenværdier, men vi er glade for tilknytningen af eksempelvis en konsulent, som kan give nye vinkler på tingene og udveksle erfaringer. For kan vi markere os mere på den led, så gør vi gerne det,” siger Jesper Friis, der er skoleleder på Videbæk kristne Friskole.

På den kristne friskole Jakobskolen i København er man dog ikke overbevist om den gavnlige effekt.

”Man skal passe på, at man ikke går for meget i den retning. Jeg går ind for en inkluderende kristendom, og jeg synes umiddelbart, det er unødvendigt at gå i en mere traditionel retning. Vi står for kristendom i børnehøjde levet ud i vores hverdag med vores elever,” siger Lykke Larsen, der er skoleleder på Jakobskolen.

Thorkild Bjerregaard understreger, at der ikke er tale om en ekskluderende kristendom.

”Det er ikke et spørgsmål om, at de kristne friskoler skal være mindre rummelige. Jeg tror, at cirka halvdelen af eleverne på landets friskoler kommer fra kirkefremmede hjem. Men vi har et ansvar for at vise kristendommens værdier i det daglige samvær,” siger Thorkild Bjerregaard.

Forskningschef hos VIA University College Andreas Rasch-Christensen tror ikke, at elevtilgangen til de kristne friskoler vil blive mindre som konsekvens af en mere traditionel og konfessionel tilgang.

”Tendensen viser, at der er forældre, der tilvælger private skoler, der er rundet af nogle af fundamenterne i dansk kultur. Der er kristendommen en del af vores danske samfunds værdier og normer. Det er et element, man må forholde sig til. Nogle forældre vil foretrække de skoler, der har en klar profil og nogle klare rammer med fokus på de dannelsesmæssige sider, som eksempelvis kristendommen afspejler,” siger han.

Der er sket en generel udvikling, hvor kristendommen bliver nedprioriteret i folkeskolen, mener Andreas Rasch-Christensen.

”Kristendommen kommer under pres og drukner måske lidt i de sider af elevers læring, der kan testes i de nationale test og pisa-test på de normale folkeskoler. Det kan betyde et aktivt fravalg af folkeskolen og komme de kristne friskoler til gode.”