Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Kirken i verden

Katolsk kirke kritiserer forhold for kristne i Gaza

I i midten af december 2019 meddelte den israelske hær, at der ikke ville blive udstedt udrejsetilladelser til de kristne i Gaza-striben i forbindelse med den tilstundende højtid. Beslutningen var taget med henvisning til opretholdelse af sikkerheden. På billedet fra 2018 er det en julefejring i Betlehem. Foto: Mussa Issa Qawasma/Reuters/Ritzau Scanpix

At fejre de kristne højtider i for eksempel Betlehem er vigtigt for de kristne i Gazastriben, men de får ikke altid lov til at rejse ud

Mens de fleste danskere forberedte sig til juleaften, måtte de omkring 1000 kristne i Gazastriben indstille sig på, at de ikke kunne nå at fejre jul i Jerusalem eller Betlehem, sådan som de plejer.

Gazastriben er på størrelse med Langeland og bliver beboet af omkring en million mennesker. Langt den største del af indbyggerne er muslimer, men den lille enklave, der er klemt inde ved Middelhavet mellem Egypten og Israel, huser også en lille kristen gruppe på omkring 1000 kristne.

Selvom der er få kristne i Gazastriben, spiller kirkerne en væsentlig rolle. Den katolske kirke har netop åbnet et sundhedscenter og et jobcenter for unge i Gazastriben. Den anglikanske kirke driver et hospital i Gaza, og mange kirkelige nødhjælpsorganisationer er til stede i området for at afhjælpe den sociale nød og bidrage til at skabe økonomisk udvikling.

Hvert år udsteder de israelske militære myndigheder, der kontrollerer overgangene mellem Gazastriben og den besatte Vestbred, rejsetilladelser til de kristne indbyggere i Gazastriben, så de kan nå at rejse ud af Gazastriben og fejre de kristne højtider i Jerusalem og Betlehem.

Det skete blot ikke sidste år. Allerede i midten af december 2019 meddelte den israelske hærs koordinationskontor for regeringsaktiviteter i området, CogAT, at der ikke ville blive udstedt udrejsetilladelser til de kristne i Gazastriben i forbindelse med den tilstundende højtid. Beslutningen var taget med henvisning til opretholdelse af sikkerheden.

Efter internationalt pres blev beslutningen øjensynligt lavet om, og juleaftensdag kunne den katolske kirkes ærkebiskop Pierbattista Pizzaballa ifølge Los Angeles Times fortælle, at der var udstedt 189 rejsetilladelser. Blandt disse var der 11 til katolske kristne og blot seks rejsetilladelser til unge mellem 16 og 35 år. Det var nu blevet for sent at nå frem til julemessen i Betlehem til tiden.

De israelske militære myndigheder begrundede deres restriktive praksis med henvisning til, at de kristne udgør en sikkerhedsrisiko ligesom alle andre indbyggere i Gazastriben. Det afviste ærkebiskop Pizzaballa. Han pegede på, at langt de fleste kristne i Gazastriben er gamle og ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko. Han mente, at der var tale om en politisk beslutning, der blev gjort til et spørgsmål om sikkerhed.

Ærkebiskoppens antagelse af, at de kristne i Gazastriben har været udsat for en politisk beslutning, er et godt eksempel på, at de kristne i Israel/Palæstina forstår sig selv som politisk forfulgte og ikke som religiøst forfulgte.

Det hænger sammen med, at de kristne i Israel/Palæstina oplever, at de bliver udsat for samme behandling som de øvrige palæstinensere, der i alt overvejende grad er muslimer. Det er altså ikke det religiøse tilhørsforhold, som er i centrum, men snarere den politiske konflikt om retten til at etablere en palæstinensisk stat på et område, der bliver kontrolleret af den israelske stat. De kristne opfatter sig i denne sammenhæng først som palæstinensere og dernæst som kristne.

Hvis de kristne ville forstå deres situation i lyset af spørgsmålet om religionsforfølgelse, kunne de godt hente støtte i de definitioner, som forskellige organisationer bruger. Den bredeste definition finder vi hos organisationen Open Doors (Åbne Døre), der fremhæver, at forfølgelse er enhver fjendtlighed oplevet fra omverdenen som resultat af ens identificering med Kristus. Det inkluderer fjendtlige holdninger, ord og handlinger begået mod kristne, jævnfør organisationens hjemmeside.

Der er ingen tvivl om, at de kristne i Gazastriben ville falde inden for denne definition, hvis de selv ønskede det. De oplever, at de bliver chikaneret, når de vil fejre jul de steder, de plejer.

Set udefra er vi nødt til at respektere deres opfattelse af, at de på trods af julens fjendtlige handlinger ikke betragter sig som religiøst forfulgte, men har været genstand for en politisk beslutning. Deres eksempel viser, hvor vigtigt det er, at vi i arbejdet med at kortlægge og forhindre religionsforfølgelse først og fremmest lytter til de personer, det handler om, for at høre, hvordan de forstår deres egen situation.

Peter Lodberg er professor i teologi på Aarhus Universitet.