I en verden, hvor millioner er på flugt, kan søndagens evangelietekst, som der skal prædikes over i folkekirken i morgen, næsten læses som en dagsaktuel beretning. Julesøndag er navnet på denne sidste søndag i kalenderåret, men der er ikke gnist af julehygge tilbage i beretningen fra Matthæusevangeliets kapitel 2, 13-23. Derimod en advarende engel, en hastig flugt med den nyfødte Jesus, mens det endnu er nat, en rasende diktator og et grusomt blodbad i Betlehem, så de hjerteskærende klageord fra profeten Jeremias i Det Gamle Testamente opfyldes:
”Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.”
Som forfulgte kristne har gjort det mange gange sidenhen, må også Jesus og hans familie flygte, og lige siden har kristne bedt for de forfulgte. Det gør også engagerede mennesker i dag i Dansk Europamissions arbejde, og en af dem, der tror på bønnens kraft også i denne sammenhæng, er direktør Morten Kjær Egebjerg, 50 år og leder af Mandecenteret, der hjælper mænd i krise og har afdelinger i København og flere steder i provinsen.
Morten Kjær Egebjerg er ikke opvokset som kristen, men vejen til kristentroen gik for ham gennem gospel, lovsang og et Alpha-kursus – et af de populære grundkuser i kristendom:
”Jeg blev overrasket over, hvor meget og hvor konkret Bibelen taler ind i vores liv, og i særdeleshed i vores tid. Jo flere forskellige vinkler jeg oplevede på Bibelen, des mere blev jeg klar over, at Bibelens budskaber rummer en dyb sandhed, som vi i den grad mangler i dag, og som på mærkværdig vis er holdt næsten skjult for de fleste.”
”Hvis vi i vores kultur de sidste 50 år havde kendt til Paulus’ indsættelse af kvindelige ledere og Jesu totalt ligeværdige behandling af mænd og kvinder, børn, ældre og alle kulturer, så tror jeg, at kampen for ligestilling og en stor del af de mange skilsmisser, vi oplever, var blevet unødige. Gudsmødet med Kristus forvandler os, så vort øje bliver klart, vi vælger klarere, vi lader os se som dem, vi er skabt som, og vi ser andres hjerte lettere. Dette, samt et ægte ligeværd mellem kønnene, ville næsten ’afslutte’ fænomenet skilsmisse, tror jeg. Som Jesus faktisk siger det i Matthæusevangeliet 19, 6-8. At undgå skilsmisse er en gave, der følger af kærligheds-berøringen i Kristus.”
”I min egen livshistorie er jeg gået fra en forvirret undren over livet her på jorden til en grundfæstet sikkerhed og selvværd, der giver plads til både at have omsorg for verden og stabile relationer.”
Forbønstjenesten, som Morten Kjær Egebjerg praktiserer, omfatter ikke kun de forfulgte kristne, men også deres fjender:
”I teksten fra Matthæus-evangeliet møder vi en despot, der ikke skyer nogen midler for at holde sig ved magten, end ikke drab på spædbørn – og oven i dette, ligger jo så det element, at det er Guds søn – verdens frelser – som søges tilintetgjort.”
”Der, hvor det bliver virkelig nærværende for mig med bøn, er, når for eksempel børn i Irak og Syrien lider overlast eller dræbes. Her har kristne i regionen, blandt andet i Syrien, været forbilledlige til at hjælpe, men endnu mere væsentligt er det, at de kristne her ikke kun har hjulpet deres trosfæller, men alle – heriblandt også sårede fra de grupper, som forfølger og dræber dem. I denne sammenhæng giver det dobbelt mening for mig at bede konkret om Guds frelse for disse mennesker og om hans retfærdighed og desuden støtte økonomisk de lokale kristne netværk, som sætter deres liv i fare for at bekæmpe menneskers krig med Guds kærlighed.”
Dansk Europamission implementerer en række projekter til støtte for den forfulgte kirke i lande, hvor forfølgelsen af kristne i disse år er værst, eksempelvis i Nordkorea, Iran, Afghanistan, Syrien og Irak. I de senere år har Dansk Europamissions lokale samarbejdspartnere kunnet fortælle, at terrorbevægelsen Islamisk Stats ufattelige brutalitet har skabt en modreaktion og fået flere muslimer i Mellemøsten til at konvertere til kristendommen.
”De beretninger, de kristne ledere har kunnet give om mennesker i regionen, som både reddes og kommer til tro, er meget stærke. Jeg beder for, at dette arbejde må vokse, få effekt og bliver synlig for flere her i Vesten, hvor forfølgelsen af de kristne kan synes underkommunikeret i den almindelige kirkelige dagligdag,” siger Morten Kjær Egebjerg og fortsætter:
”Modsætningen imellem ægte kristen tro og gemen ondskab er som dag og nat. I Første Johannesbrev lyder opfordringen til at elske hinanden, ’for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud.’. For Gud er det hjertet, der tæller, og jeg tror på, at også enhver, som forsøger at leve i pagt med kærligheden, er på vej til Jesus og dermed til Gud. Det er jo, hvad der udtrykkes meget klart og radikalt hos Johannes i Det Nye Testamente: Den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.”
Sammendrag af prædiketeksten til søndag den 31. december – Julesøndag – fra Matthæus 2, 13-23.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville nok centrere det om Johannes’ Første Brev, kapitel 4. Netop dette kapitel ser jeg som en direkte forlængelse af de to bud, Jesus giver, om at elske Gud og vores næste.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Det første, ”Du må ikke have andre guder end mig”. Det er jo totalt livsforvandlende og bliver ved med at være det, hvis man orienterer sig mod det. Jeg foretrækker det i bydeform, og som Jesus uddyber: Elsk Gud din far af hele dit hjerte, hele din sjæl og styrke og hele dit sind. Her er vi langt fra det forvirrede sind, som jeg engang havde.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Den tager afsæt i sang, enten lovsang eller salmesang. Hvis det er fra folkekirkens salmebog, skulle det være ”O du Guds lam!”. Den ville også egne sig til at spille elektronisk i en moderne instrumentering. Men ellers: Jeg tror, at man har brug for meget indre stilhed for at få rigtig kontakt med bibelordet.
Hvordan er dit gudsbillede?
Det er præget af mine egne erfaringer med, hvor kraftigt Gud kan forvandle én: Han er simpelthen en kærlig far, der langt overgår alt andet, vi kan erfare. Det ekstraordinære er så, at han kan inviteres ind i menneskelige relationer og både skabe og forvandle dem.