Mens danske missionærer gennem århundreder har rejst til Afrika og Asien for at omvende hedninger til troen, går missionen nu den stik modsatte vej.
Mange af landets indvandrerkirker, som på 20 år er vokset fra cirka 30 til 240, har nemlig det mål at omvende danskere til den kristne tro. Det fortæller både indvandrerpræster og kendere af miljøet omkring kirkerne.Gud har en større plan for tilflytterne end at tjene penge i Danmark. De skal være missionærer. Det opfordrer vi dem til. De har deres arbejdsplads som missionsmark, siger Erik Nielsen, som er født i Indonesien og præst i First International Baptist Church i København.
LÆS OGSÅ: Folkekirken lancerer ny missionsstrategi
Kirken har blandt andet holdt konference om, hvordan man missionerer blandt danskere, og prædikenerne ved gudstjenesten er konkrete, så kirkegængerne kan bruge dem i deres hverdag til mission, fortæller Erik Nielsen.
Jeg kommer mest blandt kristne til hverdag, men så har jeg mulighed for at være missionær på golfbanen, tilføjer han.
I en anden international baptistkirke i Hvidovre uden for København går medlemmerne meget direkte til værks for at komme i kontakt med danskere, fortæller kirkens præst Tony Acheampong.
Vi har et kor i kirken, og Københavns Kommune har inviteret os til at synge på flere plejehjem, så her taler vi med de ældre. Vi er også på Rådhuspladsen, i Fælledparken og på Hovedbanegården, hvor vi deler sedler ud med kristne budskaber, siger han og tilføjer: De fleste smider dem ud, men nogen tager dem med sig.
LÆS OGSÅ: Hvad er egentlig målet med mission?
Kristne indvandreres fokus på mission er generelt voksende, fortæller Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste.
Nogle steder forsøger de at tilpasse formen til etniske danskere.De har for eksempel fundet ud af, at det er kaffen efter gudstjenesten, der betyder noget, og at man ikke skal synge i to timer og prædike i en time, men bare tyve minutter, siger han.
Bestræbelserne vil i nogen grad bære frugt, vurderer Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i kulturmøde. Dels vil nogle danskere blive tiltrukket af en anden teologi end den, man finder i folkekirken. Dels vil nogle blive tiltrukket af den ofte mere frie og livlige gudstjenestestil.
Men den vurdering modtages med skepsis af Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som tager sig af folkekirkens kontakter til andre kirkesamfund i Danmark og udlandet:
Mange kristne indvandrere ser et sekulariseret land og en kirke i retræte. De har en klar missionsdagsorden i Danmark. Men hvorvidt det lykkes er en anden sag."
Den traditionelle teologi og meget bogstavelige læsning af Bibelen i indvandrerkirkerne er nemlig ikke noget, der tiltaler specielt mange etniske danskere, vurderer Jørgen Skov Sørensen.
Jeg kender heller ikke til en offentlighedsstrategi blandt indvandrerkirkerne, som man ser det i for eksempel England, hvor mange står med foldere og borde på Strøget og missionerer for hver deres kirke, tilføjer han.
Samme forklaring lyder fra Marie Vejrup Nielsen, religionsforsker ved Aarhus Universitet med speciale i moderne kristendom og redaktør på årbogen Religion i Danmark 2013.Danskernes religiøse engagement er på det jævne de færreste af folkekirkens medlemmer vil gå hen og blive karismatiske, bare fordi der nu er flere tilbud af denne slags, siger hun.
Det er også erfaringen hos indvandrerpræst Tony Acheampong.
Det lykkedes aldrig rigtigt at komme i kontakt med danskerne. For de gider ikke spilde tid på at høre om noget, de ikke tror på. Det vil kræve et mirakel. Så derfor beder vi for danskerne, så de kan begynde at tro på Gud.
