Prøv avisen

Kristne initiativer markerede sig på Roskilde Festival

Religion er til stede på Roskilde Festival i form af mere eller mindre organiserede initiativer. Den Økologiske Produktionshøjskole har bygget en stor Noahs Ark af affald i campingområdet for at ”redde” festivalen mod undergang på grund af affaldsproblemer. Elever har klædt sig ud som disciple og prædiker klimavenlighed over for festivalgæsterne. Foto: Malene Korsgaard

Blandt Roskilde Festivals 100.000 gæster og mange koncerter skiller en række kristne initiativer sig ud. Religion er i dag, hvor folket er, og ikke mindst på festivaler smelter det hellige og det profane sammen, forklarer religionssociolog

Netop som den danske rockgruppe When Saints Go Machine torsdag aften åbner Orange Scene på Roskilde Festival, føler en mand med blanke øjne trang til at betro sig til sognepræsten Asser Skude nogle hundrede meter fra scenen.

Som tak for at have lyttet tålmodigt giver manden Asser Skude et langt og solidt håndtryk og siger: "Gå med Gud."

Nogle kilometer fra Orange Scene summer Hestetorvet i Roskilde af festivaldeltagere, der handler ind i byens butikker eller finder et åndehul fra de hektiske aktiviteter ude på Dyrskuepladsen. Her gør Jens Martin Thuehøj Pedersen status over de sidste par dage. Han er ansat som missionærmedarbejder i Indre Mission og er ansvarlig for Cafébussen, der kører landet rundt som "et evangeliserende team under Indre Mission".

De forbigående bliver mødt med et skilt med ordene "Jesus kender dig, kender du ham? Hva? tror du selv?". Den lidt provokerende besked skal få folk til at tage imod tilbuddet om en snak med de 14 udsendte medarbejdere. Mange kommer også for at tale om sjælelige problemer, tvivl eller utroskab, forklarer Jens Martin Thuehøj Pedersen. Andre lufter deres fordomme over for Indre Mission: at de ikke danser, at de ikke drikker, at de i det hele taget er som taget ud af Hans Kirks roman "Fiskerne" fra 1928.

"Mange af fordommene mod Indre Mission er helt ekstreme," siger Jens Martin Thuehøj Pedersen og forklarer, at andre slet ikke ved, at Indre Mission er en folkekirkelig gren.

Ifølge den 25-årige mureruddannede Jens Martin Thuehøj Pedersen er det tilsyneladende lykkedes at sætte en reel undren over tilværelsen i gang hos flere af de folk, der har henvendt sig. Og så har han nået sit mål.

I Roskilde Domkirke ikke langt derfra har man gennem flere år været opmærksom på den livlige festivalaktivitet. I år er det gratis at komme ind i domkirken med et festivalarmbånd. I ugens løb har mere end 1100 festivalgæster besøgt kirken. De får lov til at sove på kirkens bænke eller i Sankt Andreas Kapel, hvor der er lagt hvide puder på gulvet under et stort trækors med den korsfæstede Jesus.

Her ligger en gruppe på cirka 10 festivalgæster køligt, mens solen bager udenfor. Flere sover.

"Det er rart med et hvil og kølig luft. Jeg blev positivt overrasket over muligheden for at slå sig ned her for en stund. Jeg er ikke religiøs som sådan, men ligger og kigger på den flotte nyrenoverede bygning. Jeg er bygningskonstruktør og er optaget af kirkekonstruktioner," siger 31-årige Mikkel Lund fra Frederiksberg i København.

Ud over lidt sjælelig velvære kan festivalgæsterne skrive en bøn på et papir, som bliver læst op hver dag i kirken.

Ifølge religionssociolog og ph.d. Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet er den kristne åbenhed over for festivalen udtryk for en fornyelse, der sker i folkekirken i disse år.

"Folkekirken er blevet klar over, at det er nødvendigt at møde folk, der hvor de er. Og netop Roskilde Festival skriger ligefrem til himlen for at blive brugt. Her kan man vise, at budskabet er eviggyldigt, og at kirken ikke bare er mursten," siger Annika Hvithamar.

Hun oplever, at religion i stigende grad bliver individualiseret. Folk plukker de tilbud, de har lyst til, og her kan religionen sagtens være med. Dermed smelter det hellige og det profane sammen.

"Roskilde Festival er et godt eksempel på, hvad religionen altid har kunnet. Nemlig at skabe en fællesskabsfølelse. Når folk står til en koncert, kan der ske en form for religiøs oplevelse, som man kender fra gudstjenester, pilgrimsrejser og meditation. Det er en slags fællesbøn, og den enkelte kan komme i kontakt med noget større end sig selv," siger Annika Hvithamar.

Tilbage på festivalpladsen fortæller Asser Skude, at han har deltaget siden 2005, de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral. Han arbejder i år ihærdigt for at skabe bedre vilkår for hjemløse og har de sidste to år været inviteret af foreningen Morgencaféen for Hjemløse. Han tiltrækker en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. Men helst ikke for meget.

"Det er en hårfin balancegang. Hvis folkekirken presser på, risikerer man, at folk i almindelighed og Roskilde Festival i dette tilfælde trækker sig tilbage. Det er vigtigt at være synlig, men ikke anmassende. Som præst på Roskilde Festival skal man være til stede, men ikke utilstedelig."

beck@kristeligt-dagblad.dk

Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard
Det er specifikt og kendetegnende ved den kristne tro - og det er en blasfemisk tanke for andre religioner - at Gud skulle kunne blive menneske og blev det, mener sognepræst Asser Skude. Foto: Malene Korsgaard
Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard
Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard
Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard
Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard
Præsten Asser Skude har deltaget siden 2005 -- de første år som fodvasker i Stilhedens Katedral, folkekirkens telt på festivalerne. I 2009 var han kandidat til bispeembedet i Københavns Stift. Nu arbejder han ihærdigt for få oprettet en kirke til hjemløse, hvor han selv kan være præst. Asser Skude får en del opmærksomhed, når han går rundt på festivalen i sin præstekjole og hvide krave. -- Foto: Malene Korsgaard