”Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro.”
Sådan lyder første strofe i én af de salmer, der i december vil blive sunget til morgensamling på Herskind Skole i Galten ved Aarhus. Eleverne synger også salmer i kirken, når de sidste skoledag inden juleferien går til julegudstjeneste.
”Det er tradition og en del af kulturen. Fra min side er det et meget bevidst valg at stå fast på de værdier, der hænger sammen med det lokale samfund og den lokale folkekirke,” fortæller skoleleder Kim Sørensen.
Men det er ikke kun på Herskind Skole, at de kristne juletraditioner får lov at fylde, viser en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt landets skoleledere. I undersøgelsen har 471 skoleledere fra både folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler afkrydset, hvilke aktiviteter skolen præsenterer eleverne for i julemåneden. Og her viser undersøgelsen, at 9 ud af 10 skoler går til julegudstjeneste, mens 8 ud af 10 synger julesalmer.
Ifølge Peter Lodberg, teologiprofessor ved Aarhus Universitet, er de kristne juleaktiviteter så populære på landets skoler, fordi de bygger på vores historie.
”Vi danskere har i 1000 år holdt fast i denne fest på denne tid af året. Der er sandhed i strofen ’slægt skal følge slægters gang’, for det er en måde at indtræde i ikke kun kirkens, men også Danmarks lange historie på. På den måde transcenderer julen den almindelige dagligdag og diskussionen om forholdet mellem samfund, skole og religion. Og så hænger det sammen med, at vi i Danmark lægger vægt på, at julen er børnenes fest. Det er en gammel tradition, der går tilbage til julefortællinger for børn og senere julekalendere. Det er den tradition, der føres videre på skolerne,” forklarer han.
På Herskind Skole er der også tradition for, at eleverne i tredje klasse fremfører et krybbespil for resten af skolen under gudstjenesten.
”I kirken synger vi fællessange, vi beder Fadervor, og tredjeklasserne laver krybbespil. De har øvet sange og replikker, og de har kostumer på, når de viser hele fortællingen om Jesu fødsel,” fortæller Kim Sørensen.
Og netop julegudstjenesten er ifølge Peter Lodberg et godt eksempel på det samarbejde, der er mellem folkekirken og skolen.
”Julen er en unik begivenhed i skolens liv og folkekirkens liv. Her mødes de nemlig på en enestående måde, hvor det foregår på skolens præmisser, ved at det tilrettelægges i samarbejde med præsten,” siger Peter Lodberg.
Ulla Schmidt, teolog og professor ved Aarhus Universitet, mener, at Danmark adskiller sig markant fra de øvrige nordiske lande, hvad angår forholdet mellem kirke og skole.
”Danmark er et europæisk undtagelsestilfælde, fordi vi mærkeligt nok ikke er blevet ramt af de samme religionspolitiske strømninger, som i andre lande skiller skole og religion ad. Majoritetskirken i Danmark forskelsbehandles i langt højere grad end i vores nabolande, og vi har et forhold, hvor folkekirke, tradition og kultur er tæt integreret, som ikke er blevet udfordret på samme måde som i eksempelvis Norge og Sverige,” forklarer hun.
I Norge må julegudstjenesten ikke være skolens juleafslutning, fortæller Ulla Schmidt. Det må udelukkende være et kirkeligt arrangement, som der samtidig skal være et ikke-kirkeligt alternativ til, hvis nogle elever ikke ønsker at deltage i gudstjenesten. Derfor vurderer Ulla Schmidt, at man i Norge og andre europæiske lande med en lignende opdeling mellem skole og religion ville se skeptisk på en ordning som den danske, hvor der er eksplicitte kristne traditioner i skolen.
”Der er en underlig dobbelthed i folkekirken, som på den ene side står stærkt som kulturelt fænomen, men på den anden side relativt svagt som trossamfund. Det er for mig at se grunden til, at folkekirken kan holde tag i skolen. Juletraditionerne forbindes i højere grad med noget dansk og kulturelt end med noget kristent,” siger Ulla Schmidt.