Kristne konvertitter klager over Danmark til FNs Menneskeretskomité

Asylsøgere har ikke retssikkerhed i Danmark, mener asyl-og menneskeretsadvokat for to konvertitter, der har fået afslag på asyl trods dåbsattester

Det kan få ufatteligt negative konsekvenser for flygtninge, som er konverteret og bliver afvist.
Det kan få ufatteligt negative konsekvenser for flygtninge, som er konverteret og bliver afvist. Foto: Jakob Dall/ Denmark.

Da myndighederne kom for at hente en afghansk mand, der var konverteret til kristendommen, satte han sig fysisk imod. Han havde til det sidste håbet på at få omstødt beslutningen om, at han skulle sendes hjem til Afghanistan, hvor han frygtede for sit liv som frafalden. På grund af håndgemænget sidder han nu i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk, hvorfra planen er at sende ham hjem.

Den afghanske kristne er den ene af to afviste asylsøgere, der for nylig har indbragt deres sag for FNs Menneskeretskomité.

Sagerne handler begge om udlændinge, som er konverteret til kristendommen, efter de er blevet afvist af Flygtningenævnet. Efter en FN-udtalelse i 2012 har Flygtningenævnet lempet kravene til asylsøgere. Før fik kristne konvertitter besked på at skjule deres tro, når de blev sendt hjem til lande som Iran og Afghanistan, hvor de risikerer forfølgelse. Den besked kan Flygtningenævnet ikke længere tillade sig at give afviste asylsøgere.

Udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen repræsenterer de to afviste asylsøgere.

LÆS OGSÅ:
Afgørelser om konvertitters asyl mangler konsistens

Jeg går ud fra, at de to asylsøgere får medhold. Det er derfor, jeg sender sagerne ind, siger han og fortæller, at det nu er femte afviste asylsag, hvor alle har været konvertitter, som han sender til FNs Menneskeretskomité siden ændringen i 2012. Alle asylsøgere har nu fået asyl.

Man finder på nye måder til at afvise folk. De her mennesker kommer med danske dåbsattester og med udtalelser fra præster, som gerne vil stå frem og fortælle, at de kender asylansøgerne personligt og derfor ved, at de er kristne. Men de forhold gør ikke indtryk på nævnet. De får alligevel afslag. I de situationer må vi klage til FNs Menneskeretskomité. siger Niels-Erik Hansen.

Han mener ikke, at asylsøgere har retssikkerhed i Danmark, fordi formanden som den eneste i Flygtningenævnet afgør, om afviste asylsøgere får genoptaget deres sag, også selvom der skulle være uenighed i nævnet.

Det er altid vanskeligt at vurdere ankesager om afviste asylsøgere, mener Hans Henrik Lund, der er projektkonsulent hos Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT. Det handler om enkeltpersoner, og de har hver deres historie.

Det kræver ofte ekspertviden fra folk, som har en kristen baggrund. Det er ikke rimeligt, at en genoptagelse af en flygtningesag står og falder ved formanden alene, hvis der ikke altid er enighed om afgørelsen, siger han.

For de flygtninge, som bliver afvist, og som er konverteret, får det ufatteligt negative konsekvenser, som i sidste ende kan handle om deres liv, tilføjer han.

Hans Henrik Lund mener, at Danmark bør have ekspertisen til at tage sig af opgaverne selv, uden at FNs Menneskeretskomité behøver at inddrages.

Og han tilføjer, at selvom Danmark bør have forståelse for asylsøgere, som konverterer til eksempelvis kristendommen, må det huskes, at enhver asylsøgers sag behandles grundigt, før der gives afslag.

Retsteolog Kristine Garde gør opmærksom på, at tilgangen til asyl for konvertitter har flere sider, som man må tage med i betragtning.

Konversion kan også være et misbrugsmiddel. Især når konversionen først finder sted, efter at der er givet afslag på asyl efter en må man formode grundig sagsbehandling, siger Kristine Garde.

Flygtningenævnet ønsker ikke at udtale sig om de to asylsager.