Kristne mindretal forfølges på flere kontinenter

Der findes ingen opskrift på kristenforfølgelse. Forfølgelse af kristne har forskellige årsager afhængigt af forholdene i det land, de kristne lever i

Niels Grønkjær, kors, solnedgang, gud, overnaturlig
Niels Grønkjær, kors, solnedgang, gud, overnaturlig. Foto: .

I Mellemøsten har kristne, muslimer og jøder levet side om side, siden de tre religioner med århundreders mellemrum blev stiftet. Kristne og jøder bør i islam respekteres som i familie med islam som "Bogens folk", men den rene teologi er ikke altid forenelig med virkeligheden.

Virkeligheden er politik, herskeres behov for syndebukke, uuddannede befolkninger, selektiv historisk hukommelse og islamiske vækkelser. Den cocktail truer i flere lande med helt at tømme området for kristne.

Sådan har det ikke altid været.

Islamekspert, ph.d. og lektor Thomas Hoffmann på Arabisk- og islamstudier ved Aarhus Universitet har blandt andet redigeret "Gads leksikon om islam". Han siger, at årsagen til forfølgelserne – som kan være alt fra egentlige drab, fængslinger og tortur til diskriminerende lovgivning – er mange.

"I 1970'erne begyndte en islamisk vækkelse, som havde to sider. Den ene side kan være ikke-voldelig og arbejdende for politiske reformer og forbedringer af samfundet. Men der er også den særdeles voldelige islamiske pendant, som har vundet frem, og som har fået mange forskellige udtryk," siger han.

Thomas Hoffmann tror, at den voldelige udgave af islam på en eller anden måde har åbnet for, at regeringer og befolkningsgrupper kan se, at vold er et middel, der kan bruges i mange sammenhænge. Både mod andre muslimer og mod kristne, som i nogle tilfælde opfattes som en ydre fjende allieret med de vestlige lande.

"Volden er ikke specifikt rettet mod kristne. Men der er særlige situationer, der gør, at det bliver de kristnes 'tur'. Og det er jo ikke, fordi de ikke er gode muslimer, som man bruger som argument i forhold til vold mod andre muslimer. Det er snarere, fordi kristne mistænkes for at være allierede med Vesten. For eksempel på grund af krigen i Irak eller Afghanistan. Nogle gange er det også, fordi de måske – som det nogle steder er tilfældet – er bedre socialt stillet end naboerne. Så kan en magthaver opportunt spille på misundelse og vrede over for en uuddannet befolkning," siger Thomas Hoffmann.

Thomas Hoffmann mener, at en af grundene til, at de koptiske kristne i Egypten får en hårdhændet behandling, kan være en større selvbevidsthed blandt en af de største kristne grupper i Mellemøsten.

"Kopterne er trætte af at være ligestillet i lovgivningen, men reelt være andenklasses borgere. Det kan åbne for, at naboerne beskylder dem for arrogance og deraf følgende spontane pøbelagtige reaktioner."

Kopterne er et regionalt egyptisk særkende. I Irak og Syrien har de kristne været tæt på magthaverne, hvor de har nydt en vis beskyttelse.

"Og da Irak brød sammen, var hævnens time kommet."

Professor, dr.theol. Viggo Mortensen, Aarhus Universitet, peger på en anden historisk sammenhæng.

Fortsætter side 7

"Vi har en fælles historie i kristendom og islam. En historie, hvor vi har fordømt hinanden. Vi troede, at vi var blevet moderne, globaliserede mennesker. Det er vi ikke. Og så dukker de gamle ting frem igen," siger Viggo Mortensen.

Han mener, at det er vigtigt at huske på, at forfølgelser af kristne ikke er baseret på historiske fakta, men på de billeder, som fakta efterfølgende har skabt i hovedet på folk.

"Muslimer tror, at kristne dyrker flere guder – Gud, Jesus og Helligånden – og vi har også selv været gode til at skabe den stærke, potente symbolik, som korsfarere og flag repræsenterer."

Viggo Mortensen mener ikke, at vi i Vesten er meget bedre, hvis vi trykkes længe nok på maven.

"Vi kender alle en flink muslimsk grønthandler eller akademiker. Men hvis vi presses, ser vi samme skæve symboler. Den vilde orientaler eller krumsablen i det saudiarabiske flag. Det ligger meget, meget dybt. Og til alt uheld er der jo også nogle stykker i Mellemøsten, der bekræfter fordommene."

Kristendommens forhold til buddhisme og hinduisme har ikke samme lange historie. Og forfølgelserne udmønter sig sjældent i egentlig vold, mere statslig og/eller samfundsmæssig diskrimination. Her er Nordkorea en undtagelse, fordi religionsudøvelse simpelthen er forbudt. Også i dette forhold er der forskellige forklaringsmodeller.

I Indien – som ikke er med på illustrationen – er det ofte fattige kasteløse, der konverterer til kristendommen. Det generer fundamentalistiske hinduer, for i deres tradition har guderne sat folk på det samfundstrin, de mente bedst, og det kan der ikke laves om på i dette liv.

I Kina er kristne trossamfund, der er registreret hos myndighederne, lovlige. Andre er ikke, og de har ikke lov at holde gudstjenester. For de kinesiske myndigheder er kontrol altafgørende, fordi de ønsker ro i det enorme land.

Der er med andre ord ingen, der med en enkelt sætning kan svare på, hvorfor kristne forfølges. Det – eller rettere de – svar afhænger af uendeligt mange forhold, som den forfulgte kristne oftest vil have svært ved at ændre. Det kan kun majoriteten.