Prøv avisen

Kristne nydanskere integreres nemmere end muslimer

Kristne nydanskere integrerer sig nemmere i det danske samfund. Her ses en brasiliansk migrantmenighed i Fredericia. Foto: Nils Rosenvold Denmark

Danmarks religiøse infrastruktur er bygget op om kristendommen, og derfor tilpasser kristne indvandrere sig nemmere end muslimer, siger religionssociolog. Men parallelsamfund er ikke forbeholdt muslimer

Halalslagtet hospitalsmad, islamiske spiseregler i børnehaver og Danmarks største moskébyggeri.

De seneste måneders debat leverer selve svaret på, om muslimske og kristne indvandrere udgør en lige stor udfordring for det danske samfund. Det siger integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya, som er kurdisk indvandrer med muslimsk baggrund og har boet i Danmark i 30 år.

Ifølge ham er svaret nej: Debatten viser, at muslimer er væsentlig sværere at integrere end kristne.

Historisk set er det meget sjældent, at der er særlige krav fra kristne indvandrere. De forlanger ikke plads i det offentlige rum, som muslimske indvandrere gør det i forhold til oprettelse af moskéer, halalslagtning, bespisning i børnehaver og andre institutioner. Den type udfordringer findes ikke blandt kristne indvandrere, siger han.

LÆS OGSÅ: Kristne indvandrere ventes at blive flere end muslimske

Det er derfor heller ikke mærkeligt, hvis det er gået hen over hovedet på de fleste, at antallet af herboende kristne indvandrere nærmer sig antallet af muslimske, mener Mehmet Yüksekkaya. Som Kristeligt Dagblad skriver i dag, har tilstrømningen fra andre kristne lande været så stor de seneste 10-15 år, at kristne indvandrere om få år skønnes at overgå antallet af muslimer. Tilstrømningen skyldes især EUs åbne grænser og behov for arbejdskraft.

Ifølge Mehmet Yüksekkaya hænger forskellen også sammen med, at de kristne indvandrere ikke er så troende, som man kunne tro.

Der er selvfølgelig grupper fra Afrika, som ser sig selv som evangelister, men de mødes i egne kirker og dyrker religionen for sig selv. Religion har ikke nogen stor betydning for de mange indvandrere fra Østeuropa. De er kommet for at arbejde, og selvom de knytter sig til det sociale liv i kirker her, er der tale om en meget sekulær religionsudøvelse. På mange måder er de kristne, som de fleste etniske danskere er kristne, siger han.

Forskellen handler snarere om, at det danske samfund i høj grad er bygget til kristne. Det mener Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i migration og medredaktør på bogen Tørre tal om troen. Religionsdemografi i Danmark i det 21. århundrede.

LÆS OGSÅ
: "Jeg har længe gerne villet besøge den kirke. Men vi er så trætte om morgenen"

Der er en religiøs infrastruktur her, som har med vores kristne baggrund at gøre, og som kristne indvandrere meget nemmere kan tilpasse sig. Det er for eksempel nemmere for ortodokse kristne at købe en kirke, der er til salg i København, end det er for muslimer at bygge en moské. Mange af de kristne indvandreres helligdage vil også minde om vores. Det betyder meget, at man kan forstå den kalender og den hverdagsrytme, som ligger til grund for, hvordan vi opfører os, hvornår vi har fri, og hvornår vi fejrer højtider, siger han.

Derfor er der ikke de sammenstød, man nogle gange ser mellem muslimer og det danske samfund, når muslimer fejrer eid eller ikke vil have deres børn til julegudstjeneste.

Når det er sagt, er der mange af de samme udfordringer med kristne som med muslimske indvandrere, understreger Brian Arly Jacobsen. For eksempel når det gælder den sproglige integration og bosætning. Kristne fra østeuropæiske lande har for eksempel nogenlunde samme mønster som mange muslimske grupper, nemlig at de bosætter sig de samme steder.

For eksempel er der mange kristne serbere i Slagelse. De drager stor nytte af et netværk, som kan hjælpe dem med at bosætte sig i et nyt land. Men med tiden begynder de at sprede sig, som vi så det med de polske katolikker for 100 år siden, og som vi ser det med indvandrere fra arabiske lande, der køber parcelhuse og flytter væk fra netværket, siger han.

Mindre optimistisk er integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya. Ifølge ham lever kristne fra Asien og Østeuropa nærmest isoleret fra det danske samfund. Når det ikke betragtes som et problem på samme måde som muslimske parallelsamfund, skyldes det, at de kristne indvandrere ikke fylder i arbejdsløshedsstatistikker og på bistandskontorer.

Men de er ofte lige så isolerede som muslimske indvandrere, og det er i den grad et problem. Vi er stadig et forholdsvis homogent samfund, hvor folk betaler skat og har tillid til myndighederne. Men den sammenhængskraft vil med tiden blive mere udfordret af parallelsamfund, hvad enten de består af kristne eller muslimske indvandrere. Den tillid til systemet må ikke smuldre, for gør den det, kan det smitte af på hele samfundet.

Kulturkløfter i Danmark vil heller ikke forsvinde, bare fordi der kommer flere kristne indvandrere, siger Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i religions- og kulturmøde.

Når folk tager afstand fra muslimer i kristendommens navn, er det ikke på basis af en dybfølt bekendelse til kristendommens grundsætninger, men en afstandtagen fra det, der virker kulturelt fremmed. Angsten for det fremmede eller anderledes kan sagtens handle om andet end islam, siger han og uddyber:

Fokus vil skifte fra, om indvandrere har den rigtige religion, til om de har den rigtige kultur. Nogle danskere vil stødes af den markante kristne religiøsitet, som nogle indvandrere har for eksempel hvis de begynder at tale stærkt imod homoseksuelle parforhold. Det vil opleves som noget, der bryder med vores konsensuskultur.

Rumænske Daniel Romulus og Vera Oprea deler aviser ud. Kristne indvandrere fra især Østeuropa strømmer i disse år til Danmark, og om få år er der flere kristne indvandrere end muslimer i Danmark, vurderer forskere på baggrund af nye tal. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
<b></b><br />