Prøv avisen

Kristne på islamkritisk fløj har trange kår i tysk kirkeliv

Biskop Heinrich Bedford-Strohm, formand for Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD, har krævet, at partiet AfD afstår fra at bruge betegnelsen kristeligt om sig selv. Foto: Ferdinand Ostrop/AP/Ritzau foto

1500 personer protesterer mod, at et medlem af det nationalkonservative parti AfD taler ved tyske kirkedage i denne uge, samtidig med at præster og kristne lægfolk med sympati for partiet føler sig under pres i kirken. Det er slående, at kirkeledere i mindre grad kritiserer politisk islam end AfD, mener professor

For få måneder siden trak et menighedsråd i en protestantisk kirke i byen Wuppertal sig i protest mod, at menighedsrådsmedlem Hartmut Beucker stillede op for det nationalkonservative parti Alternativ for Tyskland (AfD) ved sidste weekends delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen.

Partiets holdninger flugter ikke med kristne værdier, forklarede menighedsrådets formand. Kirken står nu uden menighedsråd, Beucker mener, at han er udsat for en ”heksejagt”, men ønsker ikke at stille op ved et nyt valg.

”Mit kandidatur har ikke haft nogen effekt på mit arbejde i menigheden,” siger han ifølge Rheinische Post.

Eksemplet er blot et blandt adskillige på, at medlemmer af det indvandrer- og islamkritiske parti i stigende grad er blevet centrum for kirkelige konflikter. Partiet er siden grundlæggelsen i 2013 valgt ind i 13 ud af 16 tyske delstater og står til at få 7-10 procent af stemmerne ved det tyske forbundsdagsvalg til september.

Biskop Heinrich Bedford-Strohm, formand for Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD, har krævet, at partiet afstår fra at bruge betegnelsen kristeligt om sig selv. Senest har 1500 mennesker underskrevet en protest mod, at Anette Schultner, talsmand for ”Kristne i AfD”, i næste uge sidder på podiet ved de protestantiske kirkedage i Berlin. Sidste år blev partiet nægtet adgang til talerstolen, da katolikker debatterede islam og flygtninge på kirkens tyske kirkedage.

Den markante kirkelige modstand mod AfD skyldes, at kirkerne ikke gjorde tydelig modstand mod nazisternes regime under Det Tredje Rige. Det mener journalist, protestantisk præst og forfatter Wolfgang Thielmann, som til juli er aktuel med bogen ”Alternative für Christen?” (På dansk: Alternativ for kristne) om partiets forhold til kristendom.

”Kirken er derfor i højeste alarmberedskab over enhver bevægelse på højrefløjen. AfD har en betydelig højrefløj, og folk her udviser ofte en adfærd og benytter sig af sætninger, som minder om Det Tredje Rige,” siger han.

Eksempelvis kaldte AfD-talsmand Jörg Meuthen for nylig på Facebook præster, som demonstrerer mod partiet, for ”moralsk overlegne kirkefyrster”, der tager kirkegængere som gidsler og har bidraget til at gøre Tyskland til et ”galehus”. Ralph Weber, medlem af delstatsparlamentet i Mecklenburg-Vorpommern for AfD, skrev i april samme sted, at en tysk ”Leitkultur” (førende kultur) for fremtiden bør sikres ved ”biotyskere med to tyske forældre og fire tyske bedsteforældre”.

Men kirkerne skal samtidig være varsomme med deres kritik, for de risikerer at skubbe medlemmer fra sig, som sympatiserer med AfD, mener Wolfgang Thielmann.

”Det er meget vigtigt, at kirkerne skelner mellem partiets holdninger og støtten fra enkeltpersoner. Der må ikke opstå indtryk af, at kirken optræder som inkvisitionen. Hvis medlemmer ikke føler sig repræsenteret, vil kirken formentlig miste dem. Kirken bør tage folks bekymringer alvorligt og ikke affeje dem som vrøvl,” siger han.

AfD-medlem Anette Schultner, som i næste uge taler ved de tyske kirkedage, kæmper efter eget udsagn for ”de store kristne kernetemaer,” siger hun til avisen Der Tagesspiegel.

”Det ufødte barns ret til liv, støtte og omsorg til døende frem for assisteret selvmord, stærke familier, modstand mod forfølgelse af kristne, for beskyttelse af det traditionelle ægteskab – ægteskabet mellem en mand og en kvinde,” siger hun, og omtaler sin modstand som ”arven fra ’68-generationen, der er nedbrydning af familien, nationen og den kristne tro”.

Der er dog grænser for, hvor langt kirken bør gå i sin dialog med AfD-medlemmer, mener Ulrich Körtner, professor ved institut for systematisk teologi og religionsvidenskab, Universitet Wien.

”Grænsen for samtalen går der, hvor personer entydigt indtager racistiske eller antisemitiske positioner,” siger han og peger ligeledes på den ringe kirkelige modstand under nazismen som årsag til den store modstand mod højrebevægelser i dag.

”Det er imidlertid slående, at samme biskopper er meget mindre ivrige efter at tale om politisk islam i Tyskland. Man kan registrere en ændring her over de senere år. Tilsyneladende frygter man anklager om islamofobi og racisme, mens kritik af AfD er sikret anerkendelse fra de politiske hovedstrømninger,” siger Ulrich Körtner.