Prøv avisen

Kritik af ansættelsesforløb: Folkekirken er blevet en bispekirke

Kirken skulle finde en ny præst, men da ansøgningsfristen var udløbet, besluttede biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen, at det var nødvendigt at genopslå stillingen, fordi der ikke var kommet nok egnede kandidater.

Menighedsråd føler sig tromlet af biskop, der egenhændigt genopslog kirkens ledige præstestilling. Det strider imod intentionen i loven, lyder det fra både retsteolog og landsforening. Biskop og Kirkeministeriet forsvarer praksis

Hvem er det først og fremmest, der bestemmer, når der skal ansættes en ny præst i folkekirken – biskoppen eller menighedsrådet? Det magtspørgsmål står tilbage efter et nyligt ansættelsesforløb i Sct. Marie Kirke i Sønderborg.

Kirken skulle finde en ny præst, men da ansøgningsfristen var udløbet, besluttede biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen, at det var nødvendigt at genopslå stillingen, fordi der ikke var kommet nok egnede kandidater. I alt var der kommet fire ansøgninger. Den beslutning kom dog bag på menighedsrådet. Her føler man sig tromlet af biskoppen, lyder det fra menighedsrådsformanden Ejler Skjerning.

”Jeg sagde til biskoppen, at vi også gerne ville have mulighed for at vurdere ansøgerne, inden stillingen blev genopslået. Det kunne jo være, at der var en, vi mente var egnet. Men det ønskede biskoppen ikke og genopslog stillingen. Det er altså ikke en ordentlig måde at behandle et menighedsråd på,” siger han.

Det er samme kirke, der de seneste uger har været i vælten med flere konfliktepisoder med biskoppen, blandt andet efter hun gik i rette med en af sognets præster på grund af en evolutionskritisk kommentar i kirkebladet.

Ansættelsesforløbet vækker også vrede hos Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe.

”Det er et tegn på magtfuldkommenhed hos biskoppen. Jeg mener slet ikke, at hun på den måde har ret til at agere som en anden pave. Det er en helt grundlæggende del af folkekirken, at det er menigheden selv, der kalder sin præst,” siger han.

Christian Langballe har derfor stillet en række udvalgsspørgsmål til kirkeminister Mette Bock (LA), om hun finder det legitimt og acceptabelt, at en biskop ud fra en objektiv og subjektiv vurdering af kandidaterne genopslår en stilling uden at inddrage menighedsrådet.

Spørgsmålet rammer ned i en magtbalance i folkekirken. For selvom menighedsrådene har ret til at kalde deres egen præst, er det samtidig Kirkeministeriet, der er den officielle ansættelsesmyndighed for præster. Ministeriet har lagt en del af den opgave over til biskopperne, som står for at slå ledige præstestillinger op. Og derfor mener kirkeministeren ikke, at det er et krav, at biskopper vender det med menighedsrådet, før de genopslår en præstestilling, lyder det i ministerens skriftlige svar til Christian Langballe.

”Men det vil være i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis biskoppen orienterer menigheds- rådet om beslutningen om genopslag og eventuelt giver menighedsrådet mulighed for at fremkomme med bemærkninger hertil,” skriver Mette Bock og tilføjer, at hun ikke på nuværende tidspunkt har tænkt sig at ændre i reglerne på området.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd mener man dog, at den tolkning af loven er problematisk. Her lyder det fra formand Søren Abildgaard, at Kirkeministeriet derved risikerer at gøre folkekirken til en bispekirke.

”Intentionen i lovgivningen er meget klart, at menighedsrådet har ret til at kalde sin egen præst. Men i praksis har ministeriet med dets vejledninger, bekendtgørelser og cirkulærer til lovgivningen gjort, at det i stedet er blevet biskoppen, der er ledvogteren til præstestillingen,” siger han.

Søren Abildgaard mener, at biskoppen har fået en så privilegeret position til at bestemme, om ansøgere går videre til menighedsrådene, at det kan lægge op til magtmisbrug, uden han dog ønsker at udtale sig om konkrete sager.

Samtidig tilføjer han, at biskoppers ret til egenhændigt at genopslå præstestillinger er opsigtsvækkende i lyset af den seneste tids debat om præstemangel i folkekirken. Her er et af de vigtige argumenter for, at folkekirken står foran en præstemangel, at stadig flere stillinger skal genopslås.

”Spørgsmålet er, om biskopperne selv er med til at skabe en situation, hvor vi taler om præstemangel, ved ikke at lade menighedsrådene vurdere ansøgerne før et genopslag, selvom de opfylder kriterierne for jobbet,” siger Søren Abildgaard.

Også retsteolog Kristine Garde mener, at det kolliderer med intentionen i lovgivningen, hvis biskopper genopslår præstestillinger uden at tage menighedsrådene med på råd.

”En biskop skal sikre sig, at ansøgerne opfylder alle de formelle, objektive krav til stillingen. Men en biskop kan ikke ud fra en subjektiv bedømmelse af kandidaterne vælge at genopslå stillingen uden at vise ansøgningerne til menighedsrådet. Ellers annullerer hun menighedsrådets kaldsret. Det relevante cirkulæres formulering, hvorefter biskoppen kan godkende genopslag, hjemler ikke, at hun på egen hånd uden om menighedsrådet foretager genopslag. Men biskoppen har et kollatsvåben, for hun kan lovligt forhindre en ansøgers udnævnelse ved at nægte kollats (en slags ansættelsesbrev, hvor biskoppen formelt overdrager præsteembedet, red.),” siger hun.

Biskop Marianne Christiansen mener dog ikke, at der har været noget problema-tisk i processen og henviser til, at den har fulgt normal praksis.

”Der ville hurtigt gå en måned mere, før stillingen kunne genopslås, hvis ansøgningerne først skulle omkring menighedsrådet. Og da alle de første ansøgere valgte at opretholde deres ansøgning ved genopslaget, havnede de i sidste ende også hos menighedsrådet. Der var blot endnu flere ansøgere at vælge imellem, fordi stillingen havde været genopslået,” siger hun.