Kritik af blasfemilov dominerer debat

Anklagemyndigheden har for første gang siden 1971 rejst tiltale efter blasfemiparagraffen. Det har mange kritiseret, mens kun få har forsvaret beslutningen. Der er større politisk modvilje mod paragraffen, mener forsker

Også politiske stemmer har blandet sig. Dansk Folkeparti kræver nu paragraffen helt afskaffet, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) (billedet) vil nu sætte blasfemiparagraffens eksistensgrundlag til diskussion.
Også politiske stemmer har blandet sig. Dansk Folkeparti kræver nu paragraffen helt afskaffet, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) (billedet) vil nu sætte blasfemiparagraffens eksistensgrundlag til diskussion. . Foto: Stine Tidsvilde.

Fortidslevn. Begrænsning af ytringsfriheden. Forskelsbehandling af islam og kristendom. Det er bare nogle af de prædikater, der er brugt om blasfemiparagraffen den seneste uge. Diskussionen er udsprunget af den første tiltale efter blasfemiparagraffen siden 1971, og den tiltalte er en nordjysk mand, som i december 2015 brændte en koran af, filmede det og lagde videoen på Facebook.

Sagen er forskelsbehandling af kristne og muslimer

Den dominerende kritik er kommet fra flere liberale stemmer med direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama i front. Det er blandt andet blevet påpeget, at man i 1997 ikke rejste tiltale mod Søren Mosegaard, der i DR Nyhederne brændte en bibel af. Situationen er ifølge flere af stemmerne en anden af den grund, at der her er tale om en koran.

Den holdning tilslutter man sig på Morgenavisen Jyllands-Posten, der i en leder i fredags med overskriften ”Blasfemiparagraffen bør fjernes” kalder paragraffen for et ”juridisk misfoster, som aldrig burde have været vedtaget”, mens selve tiltalen mod den nordjyske mand affærdiges som absurd.

”Hvis den aktuelle sag stik imod al sund fornuft altså skulle føre til domfældelse, vil retstilstanden være, at det er blasfemi af afbrænde Koranen, men ikke at afbrænde Bibelen. Altså at det skulle være mindre spottende eller forhånende at krænke kristnes religiøse følelser end at krænke muslimers religiøse følelser, og så vil der virkelig være lagt op til sjov i gaden,” lyder det i Morgenavisen Jyllands-Postens leder.

Bør blasfemiparagraffen afskaffes eller revurderes?

Også politiske stemmer har blandet sig. Dansk Folkeparti kræver nu paragraffen helt afskaffet, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu sætte dens eksistensgrundlag til diskussion.

Men selvom kritikken har været helt dominerende, møder man også mere nuancerede synspunkter. I en leder i søndags i Berlingske Tidende udtrykker man et behov for at revurdere blasfemiparagraffen. Men at sagen nu bliver taget for en domstol giver klarhed, lyder det.

”Det er positivt, at sagen fra Nordjylland nu bliver prøvet ved domstolen. Udfaldet af sagen vil give et fingerpeg om rækkevidden af blasfemiparagraffen i dag, og dommen, når den falder, kunne passende give anledning til en dybere diskussion og eventuelt en reform af de paragraffer i straffeloven, der i dag begrænser vores ytringsfrihed,” skriver Berlingske.

Sagen i Nordjylland rykker holdninger

Selvom kun få stemmer i debatten direkte tager paragraffen i forsvar, har der været argumenteret for værdien af dens eksistens set i lyset af koranafbrændingen. Professor i systematisk teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg kaldte det i et interview med Radio24syv i torsdags en god idé at bevare paragraffen. Domprovst i Vor Frue Kirke Anders Gadegaard meldte sig i samme interview til forsvarskoret. Han har efter denne sag ændret sin holdning til blasfemiparagraffen.

”På grund af denne sag er jeg kommet i tvivl. Jeg synes faktisk, at det her er et godt eksempel på noget, der ikke skal være tilladt. At brænde bøger af hører altså en mørk middelalder til,” sagde Anders Gadegaard i samme interview til Radio24syv.

Han havde før den holdning, at blasfemiparagraffen var overflødig. Men denne sag viser, at loven kan have en præventiv virkning, mener han.

Blasfemiparagraffen: Historisk set

Historisk set har blasfemiparagraffen været et omstridt emne, som jævnligt har været til debat. Allerede i 2004 meldte daværende leder af Socialdemokratiet Mogens Lykketoft sig klar til at afskaffe blasfemiparagraffen, og årene efter har den løbende været til diskussion i Folketinget. 56 procent af de adspurgte danskere svarede, at de ønskede at afskaffe paragraffen, da analyseinstituttet Norstat i 2013 iværksatte en undersøgelse efter ønske fra tænketanken Cepos. Det er ifølge forskningskonsulent hos institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet Signe Larsen et udtryk for, at der de seneste år kommet en bredere politisk kritik af blasfemiparagraffen.

”De seneste 10-15 år er der kommet flere spillere på banen i forhold til, hvem der går ind for en afskaffelse. Der er flere fra det brede politiske spektrum, der egentlig synes, den skal væk.”

Den aktuelle sag om koranafbrænding kan derfor være kulminationen på mange års diskussion om blasfemiparagraffen.

”Hvis der ikke kommer dom, så bliver paragraffen absurd. Straffelovrådet har sagt, at det her er kerne- eksemplet på en situation, hvor den lov kan komme i anvendelse. Derfor kan det her meget vel blive blasfemiparagraffens svanesang,” siger hun.