Kritik af bygning med kirke, synagoge og moské i Berlin

I Berlin er byggeriet af et gudshus for tre religioner meget omdiskuteret. Trossamfund, der repræsenterer flertallet af jøder og muslimer, er ikke med

Sådan kommer House of One i Berlin til at se ud udefra, når bygningen står færdig. Foto: Kuehn Malvezzi/House of One

Det er store visioner, der ligger bag planerne for House of One: Det nye gudshus i Berlin skal være stedet, hvor tre store monoteistiske religioner, kristendommen, islam og jødeommen, ærer Gud, og det er tanken, at der i bygningen skal herske en ånd af tolerance, forsoning og fred mellem kristne, jøder og muslimer. Netop i tider med terror og vold tiltænkes House of One en vigtig funktion som et fredsskabende projekt.

Den 27. maj lægges grundstenen til huset, der skal rumme både kirke, synagoge og moske. I bygningen vil alle troende skulle gå igennem en fælles indgang for at komme til deres menighed, og husets hjerte vil være en stor sal, som forbinder de tre sakrale rum. Det er tanken, at den fælles sal også skal være åben for hinduer, buddhister og selv for ateister, og at rummet skal bruges til fester, koncerter og seminarer på tværs af religionerne.

”Den særlige udfordring ved House of One er, at man skal være indstillet på at samarbejde og være åben og beredt til at deltage i kritiske debatter om sin egen tro,” siger præst Gregor Hohberg til avisen Aargauer Zeitung.

Han er præst for St. Petri-St. Marien, der vil være den protestantiske menighed i House of One.

Fra jødisk side deltager Berlins Jødiske Menighed og rabbinerseminaret Abraham Geiger Kolleg i projektet, mens muslimerne er repræsenteret af organisationen Forum for Interkulturel Dialog.

Lige siden de første planer for House of One blev kendt i 2011, har projektet mødt meget kritik.

Ifølge journalist Maritta Adam-Tkalec fra Berliner Zeitung er det for eksempel et problem, at de to jødiske organisationer repræsenterer en minoritetsbevægelse inden for jødedommen.

”Dermed kan det blive svært at finde velegnede personer, der på jødernes vegne kan føre dialog med de andre trossamfund,” skriver hun i Berliner Zeitung.

Men det største problem for stiftelsen bag House of One har imidlertid været at finde en muslimsk organisation, der ville deltage i projektet. Kun få af Berlins mange muslimske menigheder er organiseret i større forbund, og disse forbund har overvejende været meget afvisende over for projektet og for eksempel stillet som betingelse for at deltage, at andre muslimske organisationer skulle udelukkes.

Først med Forum for Interkulturel Dialog fandt stiftelsen en muslimsk organisation, der var villig til at deltage uden forbehold.

Men netop den rolle, Forum for Interkulturel Dialog spiller i sagen, sørger for store diskussioner. Foreningen er en lille organisation, der især består af akademikere, men hvad der især har ophidset sindene, er, at den beskyldes for at stå i forbindelse med Fethullah Gülen bevægelsen, som den tyrkiske præsident Erdogan giver skylden for kupforsøget i Tyrkiet i 2016.

Nogle kritikere frygter, at valget af Forum for Interkulturel Dialog til projektet vil få mange tyrkiske muslimer til at holde sig fjernt fra House of One. Og nogle sponsorer har af samme grund opsagt deres samarbejde med stiftelsen.

For eksempel meddelte forretningskvinden Catherine von Fürstenberg-Dussmann for et stykke tid siden i avisen Tageszeitung, at hun har trukket sig fra projektet af angst for, at Forum for Interkulturel Dialog i stedet for at bidrage til religionernes fredelige sameksistens snarere vil forstærke konflikterne blandt muslimer.

Denne kritik afviser præst Gregor Hohberg.

”Vi fører en helt åben diskussion med Forum for Interkulturel Dialog. Man skal dømme mennesker efter det, de gør, og vi kan ikke sætte en finger på vores partners arbejde. For øvrigt vil vi ikke lade os påvirke af rygter – og da slet ikke fra Tyrkiets side,” siger han til Aargauer Zeitung.

Det har ligeledes skabt voldsom kritik, at Qatar Foundation International, en stiftelse, der efter sigende støtter der politisk-religiøse bevægelser Det Muslimske Broderskab og Hamas, har givet et millionbidrag til projektet. Men stiftelsen bag House of One siger, at araberne aldrig har forsøgt at få indflydelse på projektet.

Nogle kritikere som den katolske forfatter Martin Mosebach frygter også, at gudshuset, der hverken får kirketårn eller minaret, kun vil være med til at udvande forskellene mellem religionerne, men ifølge imam Kadir Sanci skal netop traditionerne plejes meget i House of One.

”Vi forbliver tro over for vores identitet, men samtidig søger vi muligheder for at samarbejde,” siger Kadir Sanci til Aargauer Zeitung.

House of One skal efter planene stå færdigt i 2025.

Byggeriet vil koste mere end 350 millioner kroner, hvoraf en del betales af den tyske stat og delstaten Berlin, mens størstedelen af summen skal dækkes af sponsorer.