Prøv avisen

Kritik af grønlandske kirkemyndigheder

Landstingets Ombudsmand retter sønderlemmende kritik mod det grønlandske kirkeministerium i sag om præst i Danmark

Med usædvanligt skarpe formuleringer kritiserer Landstingets Ombudsmand i Grønland, Vera Leth, en lang række forhold omkring ansættelsen af en præst for grønlændere i Danmark. Kritikken retter sig mod det grønlandske »kirkeministerium«, det vil sige Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hvis administration i den efterhånden to år lange sag beskrives som »meget kritisabel«. Kort fortalt handler den lange sag om, at direktoratet i forbindelse med ansættelsen af pastor Jens-Kristian Kleist i stillingen i Danmark har begået fejl efter fejl, men ikke vil vedgå dem. Det er imidlertid også en sag, som mere end antyder, at de kirkelige myndigheder i Grønland bestemt ikke har noget imod at få netop Jens-Kristian Kleist »eksporteret« til Danmark. Sagen begyndte i juli 1999, hvor stillingen som præst for grønlændere i Danmark blev slået op, og det fremgik af stillingsannoncen, at der var knyttet tjenestebolig til stillingen. I den tro søgte præsten i den sydgrønlandske by Narsaq, Jens-Kristian Kleist, stillingen, og han fik den. Det viste sig imidlertid, at annoncen var behæftet med fejl, og at der slet ikke var nogen tjenestebolig til stillingen som grønlandsk præst i Danmark. Han protesterede straks og stillede som betingelse, at annoncens løfte om tjenestebolig blev opfyldt. Men efter to år og snesevis af klagebreve er der stadig ikke udsigt til, at han får tjenstligt tag over hovedet. Selv mener han, at en fast bolig til præsten og dermed et fast samlingssted vil være en fordel for den grønlandske menighed. Ombudsmand igen Landstingets Ombudsmand kritiserer direktoratet for fejlen i annoncen, men mener samtidig, at direktoratet kunne have rettet op på fejlen ved at drøfte problematikken med Jens-Kristian Kleist. Det har direktoratet ikke gjort, og ombudsmand Vera Leth skriver i sin afgørelse: »Jeg har således fundet det meget kritisabelt, at Direktoratet for Sundhed og Kirke ikke foretog en høring af Jens-Kristian Kleist om boligforholdene til stillingen, forinden direktoratet ansatte ham i stilling i DanmarkÉ«. I stedet for at foretage denne høring af Jens-Kristian Kleist blev der taget en lang række skridt, der alle er blevet opfattet af præsten som bestræbelser på at få ham »sendt« til Danmark hurtigst muligt: Endnu inden Jens-Kristian Kleist havde sagt endeligt ja til jobbet i Danmark, blev hans hidtidige stilling i Narsaq opslået ledig, og han fik besked om sin afsked. Desuden fik han tilsendt besked om, hvornår han skulle være ude af præsteboligen i Narsaq. Endelig gav hjemmestyret stik imod egne regler besked til Tjenestemændenes Låneforening om, at ansættelsesforholdet var ophørt, og låneforeningen krævede derfor restgælden på et lån tilbagebetalt med 14 dages varsel. Som nævnt har Landstingets Ombudsmand allerede udtalt sin kritik af flere af disse forhold efter klager fra Jens-Kristian Kleist. I sidste måned valgte ombudsmand Vera Leth opsigtsvækkende på eget initiativ at gå videre med en række andre kritisable forhold i sagen. Over grænsen Kristeligt Dagblad er i besiddelse af den årelange korrespondance, som ud over ombudsmanden også involverer Akademikernes Sammenslutning i Grønland og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Tonen i korrespondancen er meget kontant, og i ét tilfælde har Direktoratet for Kirke da også erkendt, at man er gået »ud over rammerne for god forvaltningsskik«. Jens-Kristian Kleist er tidligere formand for Præsteforeningen i Grønland. I flere tidligere tilfælde har han været i diskussion om sine rettigheder med de kirkelige myndigheder i Grønland. Kristeligt Dagblad har talt med flere kilder, som vurderer, at både Sydgrønlands provst, Jakobine Kyed, og Grønlands biskop, Sofie Petersen, er glade for at have fået sendt områdets »problempræst« til Danmark. Tilsyneladende ønsker de to kirkelige chefer, at han skal blive her. I hvert fald har provsten nægtet ham deltagelse i et møde for de øvrige præster i Sydgrønlands Provsti, som han hører under. Og biskoppen har nægtet ham deltagelse i et møde for præster i hele Grønland. Den 49-årige Jens-Kristian Kleist har arbejdet som præst blandt grønlændere i Danmark siden 1. august sidste år. Han siger, at den lange sag om tjenestebolig og andet har været opslidende for ham. - Først og fremmest føler jeg mig uretfærdigt behandlet. Det er jo ikke mig, der har begået fejl i min ansøgning eller andet. Jeg gør bare krav på mine juridiske rettigheder i henhold til stillingsopslaget, siger han. Sammen med sin danskfødte hustru bor han for tiden i Hellerup i en lejlighed, som de skal være ude af om et par måneder. Han håber stadig på en tjenestebolig og mener, det vil være en stor fordel for den grønlandske menighed i Danmark. - Det er bedst, hvis der er én adresse og ét telefonnummer på deres præst, uanset hvem der har stillingen. Bedemænd skal altid henvende sig til den grønlandske præst, når grønlændere dør i Danmark. Det er forvirrende for dem, hvis adresse og telefonnummer skifter hele tiden. Biskop i Nuuk, Sofie Petersen, er meget kortfattet i sine svar på spørgsmål om sagen om den grønlandske præst i Danmark. - Jeg vil ikke udtale mig om den sag, når det er en personsag. Du kan spørge oppe i direktoratet, siger hun. Adspurgt om, hvordan hun ser på fordele og ulemper ved en tjenestebolig for præsten i Danmark, siger biskoppen: - Lige meget hvilke spørgsmål du stiller, vil jeg ikke svare. Du må rette henvendelse til direktoratet. Hos Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, er man lige så ordknap. Kontorchef Claus R. Kleemann siger: - Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om sager, der handler om enkeltpersoners ansættelse i det offentliges tjeneste. Derfor kan jeg ikke svare hverken ja eller nej på, om vi overhovedet har en sag. Da Kristeligt Dagblad kan bekræfte, at direktoratet rent faktisk har en sag, tilføjer kontorchefen dog: - Så længe der kører en sag hos ombudsmanden, vil vi ikke udtale os om den.