Kritik af horoskoper svækker ikke populariteten

Stjerneforskere i USA har skabt furore ved at sige, at stjernernes placering på himlen har ændret sig så meget, at horoskoper har mistet deres troværdighed. Alligevel kan præster lære meget af astrologer, mener teologiforsker

Stenbukkens stjernebillede blev malet af Johann Bayer i 1603. Allerede på det tidspunkt havde stjernebillederne bevæget sig langt væk fra den position, de havde, da de gav navn til stjernetegnene. --
Stenbukkens stjernebillede blev malet af Johann Bayer i 1603. Allerede på det tidspunkt havde stjernebillederne bevæget sig langt væk fra den position, de havde, da de gav navn til stjernetegnene. --. Foto: Stapleton Historical Collection.

Hvis De troede, De var krebs, er De øjensynligt tvilling. Og skorpioner er i virkeligheden vægte. Forvirret? Det er der også god grund til at være.

Stjernetegnene har nemlig ifølge fremtrædende stjerneforskere forskudt sig en hel måned, siden astrologer for 2000 år siden fastlagde de 12 velkendte stjernetegn ud fra stjernebilledernes placering på nattehimlen.

Stjerneforskernes oplysninger har skabt en glødende debat særligt i amerikanske medier. Og på det verdensomspændende sociale netværk Facebook har utilfredse horoskoplæsere oprettet protestgrupper mod forskernes udtalelser. Stjerneforskere har til gengæld langet hårdt ud efter astrologerne, som "lever efter deres egne regler" og efter forgodtbefindende vælger og fravælger i stjerneforskernes videnskabelige resultater. Også herhjemme får astrologien kritik:

"Astrologien har baseret sit system på, at stjernetegn står et fast sted på himlen, men fordi årstiderne flytter sig i forhold til stjernebillederne, så står de i dag et andet sted i forhold til årstiderne, end de gjorde for 2000 år siden. Og det giver selvfølgelig et troværdighedsproblem for astrologien," siger forskningskonsulent ved Niels Bohr Institutet Michael Ingemann Andersen.

Leder af Astrologihuset i København Karl Aage Jensen kalder forskernes kritik for noget vås.

"Det eneste, stjernetegn og stjernebilleder har tilfælles, er, de oprindeligt er blevet opkaldt efter hinanden. Dengang var astronomer og astrologer jo de samme mennesker. Derfor forskydes stjernetegn ikke, som stjernebillederne på himlen gør," siger han og tilføjer:

"Alle, der har prøvet astrologi, fortæller os, at det virker. Planeternes position fortæller os noget om menneskers evner og livsvilkår. Nogle kalder det religiøst, men det er snarere en videnstradition og en kunstart – ikke en moderne naturvidenskab."

Men den udlægning er Jens Linderoth, teolog, tidligere medarbejder i Dialogcentret og i dag medarbejder i foreningen Ikon, ikke enig i.

"Set udefra ligner astrologi religion. Det er meget kendetegnende for spirituelle og nyreligiøse strømninger, at man ikke kan lide betegnelsen religion, som ofte forbindes med autoritære dogmer. Men mange astrologer arbejder med et religiøst verdensbillede. Og de har ikke videnskabeligt bevis for det, de gør," siger han og tilføjer, at astrologi kan være farlig:

"Det er den, når den låser mennesker fast i en skæbnetro, hvor de mister troen på, at de kan ændre deres livssituation."

Farlig eller ej – astrologien er populær i Danmark. I 2009 havde astrologi-hjemmesiden astro.dk 65.040 månedlige brugere, mens den folkekirkelige hjemmeside sogn.dk kun havde halvt så mange, og folkekirken.dk endnu færre.

Folkekirken kunne lære meget af astrologerne, mener Peter Fischer-Nielsen, som forsker i religion og medier ved Aarhus Universitet:

"Selvom de fleste ved, at astrologi ikke er den store videnskab, men noget underholdende og småreligiøst, så formår astrolo-gien at henvende sig direkte til individets konkrete hverdag, arbejdsliv og kærlighedsliv. Kirken kunne ligeledes godt give svar på menneskers konkrete hverdagsproblemer. Men den er for tilbagelænet og tror, at folk kommer til den. Det må kirken lave om på, hvis den vil stå sig i konkurrencen."

johansen@k.dk