Prøv avisen

Kritik af kirkelige faciliteter på sygehuse

De store nye sygehuse bør gøre plads til kirkerum, mener bl.a. den tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech (V). Foto: Iris

Hospitaler bør afspejle, at størstedelen af befolkningen er kristen, når man bygger rum til refleksion og bøn, mener flere. Helt at udelade kirkerum er et bagvendt hensyn, siger biskop

Hvor meget bør sygehuse gøre ud af at repræsentere den store andel af kristne i Danmark?

Spørgsmålet er blevet rejst, efter at Kristeligt Dagblad i sidste uge kunne fortælle, at der ved flere af de igangværende sygehusbyggerier er planer om religionsneutrale rum til refleksion og bøn for at inkludere alle religioner. Samtidig har man kun planer på plads for konkrete hospitalskirker på et enkelt af hospitalerne.

Stiller man spørgsmålet til folketingsmedlem og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), er svaret meget klart: Med et nyt stort landsdelssygehus bør der være et rum indrettet som kirke for kristne. Derudover mener hun, der bør være et refleksionsrum, hvor der er mulighed for, at andre religioner kan holde gudstjeneste. Enhver ved, at ikke mindst syge og døende har brug for religiøs fordybelse, siger hun.

LÆS OGSÅ: Drømmen om en farveløs mos

Det lyder i mine øren, som om de, der ikke ønsker et kirkerum, dels lider af religionsforskrækkelse, dels er uden nogen som helst forståelse for, at mennesket ikke bare er en krop, der skal repareres, men netop består af sjæl og ånd. Hvis det nye sygehus kun skal bemandes med personale, der alene betragter mennesket som en krop, og for hvem sjælesorg er en by i Rusland, bliver det sløjt med helbredelsesprocenten.

Men det synspunkt finder man ikke hos alle borgerlige politikere.

Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock, har en helt pragmatisk tilgang til den aktuelle diskussion og kalder på praktiske løsninger.

Det er fortsat 80 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken, så rummene vil primært blive udsmykket med kristne symboler. Men gør indretningen så praktisk, at man uden de store problemer kan ændre, så også ikke-troende eller mennesker med andre religiøse tilhørsforhold kan anvende dem. Vi behøver altså ikke opfinde problemer alle vegne, hvis vi lader fornuften råde, siger hun og minder om, at der i forvejen findes hospitalskirker en del steder.

I Herning finansierer provstierne en hospitalskirke, som kommer til at ligge på det nye Gødstrup-sygehus grund. I forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Aarhus og Odense vil provstierne i dette år også drøfte, hvordan man kan sikre, at folkekirkens medlemmer får plads på hospitalerne.

Men det er et ansvar, sygehusene må påtage sig, og ikke noget, folkekirken skal betale, mener sygehuspræst i Odense Jens Rasmussen

Hvis folkekirken har penge til det, så er det da et brugbart kompromis. Men jeg mener, at sygehuse bør sørge for rum til forskellige trosretninger. Da der ikke er forsket i brugen af refleksionsrum, må man kigge på, hvor stor en andel af befolkningen hver religion repræsenterer, og bruge det som pejlemærke.

Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt kalder det et bagvendt hensyn, hvis der slet ikke kommer noget kirkerum på sygehusene.

Jeg synes, det er godt, at man viser hensyn til andre trosretninger, så de får et tros- og refleksionsrum, men når størsteparten af dem, der bor eksempelvis i Region Syddanmark er medlem af folkekirken, synes jeg, det vil være den omvendte verden, hvis man ikke også har et kirkerum eller en kirkesal. Det er vigtigt, man har symboler, der er med til at tegne det rum, man er i.

Talsperson ved Humanistisk Samfund Thorkild Svendsen mener ikke, man kan afgøre dette ved at kigge på folkekirkens medlemsprocent.

Spørgsmålet er, om de omkring 80 procent kristne i Danmark skal bestemme over resten, og om alle andre skal indordne sig. Den holdning har vi ikke. Der er religionsfrihed i Danmark og dermed frihed til, at religioner kan etablere egne rum. Men det her handler om offentlighedens rum, alles rum. Der er en stor forskel, og derfor synes jeg, hospitalerne er på helt rette vej. Deres planer signalerer en grundholdning om plads til alle mennesker, og derfor er det naturligt, at rummet indrettes, så alle føler sig veltilpas.

Også sundhedsordfører for Enhedslisten Stine Brix finder det fornuftigt, at man bygger rum, som kan bruges af alle, uanset hvilken religion de bekender sig til.

Enhedslistens grund-holdning er, at religion og stat ikke bør blandes sammen, og jeg synes, dette er et fint eksempel på, at man kan give rum til religioner uden at give forret til en bestemt gruppe. Det er en løsning, der er inkluderende for det flertal, der er medlemmer, men også for hele den danske befolkning.