Kritik af kontroversielle koranvers i domkirke

Københavns Domkirke kritiseres for kristenkritisk koranoplæsning ved mindegudstjeneste. Kirken bør generelt være forsigtig med at inddrage andre religioners helligtekster, siger biskop

Ved en mindegudstjeneste for terrorofre i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, i sidste uge reciterede den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekin et kapitel fra Koranen, der netop blandt muslimer opfattes som kristen- og jødefjendtligt.
Ved en mindegudstjeneste for terrorofre i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, i sidste uge reciterede den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekin et kapitel fra Koranen, der netop blandt muslimer opfattes som kristen- og jødefjendtligt. Foto: Martin Sylvest.

Flere steder i Koranen opfordres der til kamp mod de vantro. Men det er alligevel sjældent, at kirken lægger lokaler til oplæsning af koranvers, som i en traditionel muslimsk tolkning fortolkes som et opråb til oprør mod kristne og jøder.

Men ved en mindegudstjeneste for terrorofre i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, i sidste uge reciterede den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekin et kapitel fra Koranen, der netop blandt muslimer opfattes som kristen- og jødefjendtligt.

Det møder kritik fra blandt andre Lolland-Falsters biskop Steen Skovsgaard.

”Generelt mener jeg ikke, at man skal bruge andres hellige tekster til hverken gudstjenester eller begravelser. Alene af den grund, at de kan forstås på forskellige måder. I dette eksempel kan teksten opfattes, og gør det også blandt muslimer, som decideret negativ i forhold til andre religiøse grupper. Så her kan det forstås, som om der har været en bagtanke med det, selvom det formentlig ikke er tilfældet. Alene det, at den mistanke kan opstå, viser, hvor problematisk det kan være at bruge andres tekster,” siger Steen Skovsgaard.

Også Safet Bektovic, lektor med speciale i islam ved Det Teologiske Fakultet i Oslo, stiller sig kritisk over for koranlæsningen i domkirken forleden. Særligt på grund af de sidste linjer i verset, der kan tolkes som et opgør med vantro.

”Det er et ganske kontroversielt vers at bruge, fordi det blandt muslimer tolkes som en spænding mellem islam og kristne og jøder. For en muslim giver det mening at læse op fra netop det kapitel, fordi det kan svare til Fadervor, men fordi man ofte forbinder det med en konfrontatorisk tilgang til andre religioner, mener jeg, at det er problematisk at bruge det i kirken,” siger Safet Bektovic.

Thomas Hoffmann, professor (mso) og koranforsker ved Københavns Universitet, påpeger ligesom Safet Bektovic, at det er en traditionel muslimsk læsning at fortolke de sidste linjer i Koranens sura 1 som et opgør mod de vantro.

”De, der har påkaldt sig vreden, er jøderne, de vildfarne er de kristne. Det er den traditionelle læsning. Det er dog også vigtigt at understrege, at disse fortolkninger er kommet efterlods. Men teksten er så tilpas abstrakt i sin orddragt, at man kan lægge hvad som helst i den. Blandt forskere er der dog intet, der peger på, at teksten oprindeligt skulle være skrevet for at ramme en bestemt religiøs minoritet. De ’vildfarne’ kan også læses som ikke-rettroende muslimer,” siger Thomas Hoffmann, der om brugen af Koranen i kirkerummet siger:

”Man skal være klar over, at Koranen har en polemik og et opgør med kristendommen og jødedommen i sig, ligesom Det Nye Testamente har det,” siger Thomas Hoffmann.

Domprovst i Anders Gadegaard fra Vor Frue Sogn kan ikke følge kritikken af koranoplæsningen forleden.

På spørgsmålet om, hvorfor domkirken forleden godkendte oplæsningen af linjer, der ifølge eksperter læses som et opgør med de vantro, herunder kristne, svarer han:

”For islam er kristne ikke vantro, men derimod anset for at være som fætre og kusiner i troen på Gud. Der findes mange smukke udsagn om kristne og jøder som ’Bogens folk’ i Koranen. Sura 1 handler om Guds barmhjertighed og nåde, som gælder alle i nød, og var derfor særdeles velvalgt til begivenheden ifølge imam Naveed Baig.”