Prøv avisen

Kritik af kvindelige præsters arbejdsvilkår

Sognepræst Birgitte Flensburg holder friluftsaltergudstjeneste med FDF'ere fra Karlslunde. - Foto: Foto: Horst Wille

Kvindelige præster dør i en betydeligt tidligere alder end deres mandlige kolleger, viser nye tal. Dårligt arbejdsmiljø og manglende ligestilling kan være årsagen, mener forskere

De kvindelige præster herhjemme bliver langt fra lige så gamle som deres mandlige kolleger, viser tal fra håndbogen "Teologisk stat – kirkelig håndbog". Tendensen blandt præsterne står i modsætning til den øvrige del af den danske befolkning, hvor kvinder i reglen lever længere end mænd. Der kan være to grunde til, at de kvindelige præster ikke bliver lige så gamle. Manglende ligestilling i folkekirken og et dårligt arbejdsmiljø kan nemlig betyde, at kvinderne bliver slidt op, mener Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor og ph.d. ved Det Teologiske Fakultet i Århus og medforfatter til bogen "Se min kjole" om kvindelige danske præsters historie.

– Der er jo dels det pres, som kvinder selv underlægger sig, og dels det pres, som omgivelserne konstant giver udtryk for, i og med at kvinder stadigvæk hele tiden skal bevise, at de er lige så gode som mænd. Det kan de kun bevise ved at være dobbelt så gode. Det er jo det forfærdelige ved det, siger hun.

Lektor ved Institut for Statskundskab i København, Merete Watt Boolsen, der er forfatter bag bogen "Ligestilling i folke-kirken?" peger også på, at der er et ligestillingsproblem i den danske folkekirke.

– Der er mange ting, der kunne tale for, at kvindelige præster skulle dø i en relativt yngre alder sammenlignet med de mandlige præster. Vi har kun haft kvindelige præster i Danmark siden 1947. De kvindelige præster, der indgår i statistikken, er således blandt de første kvindelige præster. De er foregangsmænd. Og herved kæmper de imod noget, som de mandlige præster ikke skal kæmpe imod. Diskriminationen mod kvindelige præster handler om mange ting, men det grundlæggende er, at man ikke kan blive til noget – i denne forbindelse præst – fordi man har det forkerte køn. Og der er mange andre forskelle i forbindelse med udøvelsen af rollen som præst, siger hun.

Håndbogen over teologer i Danmark udkommer hvert fjerde år. Og i opgørelsen "døde siden sidste udgave" i udgaven fra 2009 fremgår det, at kvindelige teologer gennemsnitligt lever, til de er godt 68 år, mens mændene gennemsnitlige lever, til de er godt 81 år. Samme mønster går igen i udgaven fra 2004, hvor kvindernes gennemsnitsalder er godt 72 år, mens mændenes gennemsnitsalder er godt 79 år. Selvom opgørelsen omfatter teologer generelt – uanset om de har arbejdet som præster eller forskere – drejer den sig i vid udstrækning om landets præster. For ifølge Det Teologiske Fakultet i Århus ender godt 80 procent af de uddannede teologer herhjemme som præster.

Opgørelsen i "Teologisk stat – kirkelige håndbog" skal ses i lyset af, at middellevealderen i Danmark ifølge Danmarks Statistik er omkring 80 år for kvinder og 76 år for mænd.

Ud over den manglende ligestilling har tidligere undersøgelser også påvist problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken. I 2002 foretog professor Finn Gyntelberg, der på daværende tidspunkt var tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, en undersøgelse blandt ansatte i folkekirken, der viste, at der i hvert fjerde sogn var konflikter eller uoverensstemmelser, som udgjorde en potentiel risiko for at udvikle sig til alvorlige problemer for arbejdsmiljøet. Og efterfølgende har Arbejdstilsynet også undersøgt kirkernes arbejdsmiljø.

– Det er rigtigt, at lige præcis det psykiske arbejdsmiljø og herunder de belastninger, der kan komme i forbindelse med det, er en af de parametre, som kirkerne er slået ud på. Så på den led kan man med god ret sige, at der kan være psykisk belastende arbejdsforhold i kirkerne, forklarer pressechef i Arbejdstilsynet, Jakob Tamsmark.

Men om man derudfra kan konstatere, at det påvirker præsternes dødelighed, og at der ydermere skulle være en kønsmæssig forskel, er en anden sag, mener han.

Merete Watt Boolsen har dog tidligere beskæftiget sig indgående med den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i folkekirken. Og på den baggrund mener hun, at den manglende ligestilling kan være grunden til, at tallene ser ud, som de gør. Men både hun og Else Marie Wiberg Pedersen understreger, at man er nødt til at undersøge opgørelserne grundigere, før man kan vurdere, om der faktisk er en sammenhæng mellem jobbet som præst og dødeligheden inden for erhvervet. Det kan ikke ses ud fra denne opgørelse alene, idet der kun indgår 56 kvinder og 511 mænd i de to opgørelser fra "Teologisk stat – Kirkelig håndbog". Og Merete Watt Boolsen fremhæver, at det relativt spinkle talgrundlag svækker sammenligningen og dermed konklusionerne. Desuden fik kvinderne først adgang til præstestillingerne i 1947, og derfor er de muligvis endnu ikke så gamle, at de vil gøre et udslag i statistikken.

Merete Watt Boolsen og Else Marie Wiberg Pedersen finder dog tallene så bemærkelsesværdige, at de mener, det er noget, der bør undersøges nærmere.

– De statistikker, vi hidtil har set, er, at der er flere skilsmisser blandt kvindelige præster, så det viser det samme – at erhvervet simpelthen er hårdere for dem. Det kunne lyde, som om der er en større stressfaktor for kvindelige præster. Det kunne være en forklaringsmodel, men tallene skal undersøges nærmere, siger Else Marie Wiberg Pedersen.

holtze@kristeligt-dagblad.dk