Opstod Jesus fra de døde eller gjorde han ikke? Den danske evangelisk-lutherske folkekirkes vigtigste fundament er sat til diskussion, men folkekirkens medlemmer har ikke mulighed for at overvære den.
På grund af lovgivningen omkring de tjenstlige samtaler mellem en ansat og en arbejdsgiver bliver debatten en sag mellem sognepræst i Sydhavn Sogn i København Per Ramsdal, som siger, han ikke tror på Jesu fysiske opstandelse, og hans biskop og forvalter af kirkens bekendelser, Peter Skov-Jakobsen, som har indkaldt sognepræsten på grund af udtalelserne.
En biskop er pålagt tavshedspligt omkring de tjenstlige samtaler, selvom der bliver taget referat, og ikke engang datoen må oplyses. Heller ikke Per Ramsdal, som enten får lov til at blive i folkekirken eller bliver stillet for en præsteret, hvis ikke han går selv, har ønsket at oplyse datoen.
Sognepræst i Løsning Sogn og talsmand for Evangelisk-Luthersk netværk, Henrik Højlund, kan godt se, at lovgivningen skal beskytte præsten, som har sin stilling på spil.
”Det kan jeg forstå, når det handler om en sag om praktisk tjenesteforsømmelse eller kritisabel opførsel som tjenestemand. Men når en sognepræst sår tvivl om det helt grundlæggende element i kristendommen, så handler sagen om os alle. Derfor forventer jeg som minimum en detaljeret redegørelse, når forløbet er slut. Udfaldet er afgørende for, hvordan vi betragter folkekirkens bekendelser, som vi har fælles med kirker i hele landet og ud over verden. Er de elastiske, så fortolkning bliver det vigtigste ord i forhold til dem, eller udgør de en sandhed på en ligefrem og jordnær måde, så der også er en bundethed i fortolkningen. Ellers kan præster i folkekirken jo sige hvadsomhelst, og så har vi ikke brug for bekendelsesskrifterne som en grænse for rummeligheden,” siger Henrik Højlund.
Sognepræst i Valby Sogn Sørine Gotfredsen finder heller ikke proceduren fuldt tilfredsstillende.
”Det bliver jo en lukket samtale mellem sognepræsten og biskoppen, og vi andre i folkekirken aner ikke, hvad de får strikket sammen i sidste ende. I den yderste teori kan der være tale om en lidt letkøbt overenskomst, som gør sognepræsten i stand til at fortsætte i sin stilling. Men denne sag handler om mere end Per Ramsdal og hans personlige forhold, den handler om opstandelsen. Derfor kunne jeg ønske mig, at sådan en sag blev bredt ud i et større forum, hvor mange flere havde mulighed for at lytte og komme til orde om, hvad folkekirkens dogmer betyder for os,” siger Sørine Gotfredsen.
Retsteolog Kristine Garde påpeger også, at en tjenstlig samtale er en personsag, som offentligheden ifølge loven ikke har adgang til, men tilføjer samtidig, at sagen har stor betydning for offentligheden, da den er teologisk principiel.
”Sagen handler om Jesu opstandelse, som er selve kristendommens fundament. Derfor er det kun rimeligt, at biskoppen sammen med præsten orienterer offentligheden om resultatet af samtalen eller samtalerne, hvis der bliver tale om flere af slagsen. I betragtning af sagens alvorlige karakter, både i forhold til folkekirken som trossamfund og præsten med en embedsmæssig bekendelsesforpligtelse, kunne jeg godt forestille mig, at biskoppen tilrettelagde et intensivt teologisk efteruddannelseskursus for præsten som en forudsætning for, at præsten kan forblive i sin stilling.”
Biskop Peter Skov-Jakobsens kontor har på Kristeligt Dagblads henvendelse svaret i en mail, at ”datoen for den tjenstlige samtale ikke kan oplyses, da der er tale om en personsag”, og at ”hvad der videre sker, vil være afhængigt af samtalen.”