Kritik af regering: Tilbyd asyl til forfulgt kristen kvinde

Flere lande har tilbudt sig som mulige steder for asyl for den kristne pakistaner Asia Bibi, der er på flugt fra islamister. Problematisk, at Danmark ikke aktivt viser vilje til at hjælpe, lyder det fra flere politikere

Efter otte år på dødsgangen blev Asia Bibis dom for nylig omstødt af landets højesteret, og hun blev løsladt. Men siden har hun været på flugt fra store grupper af muslimer, der har krævet hendes frifrindelse omstødt, ligesom mange ønsker hende henrettet, og det forlyder fra internationale medier, at hun endnu ikke har forladt Pakistan.
Efter otte år på dødsgangen blev Asia Bibis dom for nylig omstødt af landets højesteret, og hun blev løsladt. Men siden har hun været på flugt fra store grupper af muslimer, der har krævet hendes frifrindelse omstødt, ligesom mange ønsker hende henrettet, og det forlyder fra internationale medier, at hun endnu ikke har forladt Pakistan. Foto: Aamir Qureshi/AFP/Ritzau Scanpix.

Den danske regering burde gøre langt mere for den pakistanske kristne Asia Bibi, der er på flugt og i livsfare. Det siger flere danske politikere.

”Når det kommer til menneskerettigheder og beskyttelse af folk på flugt, som har behov for asyl, har den her regering udmærket sig ved absolut ingenting at gøre,” siger Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, der undrer sig over, at regeringen ikke har involveret sig i sagen om Asia Bibi, der i 2010 blev fængslet og dømt til døden i Pakistan for at have overtrådt landets blasfemilov.

”Selvfølgelig burde vi fra dansk side tilbyde, at hun kan få asyl. Det ville være helt naturligt at udstrække en invitation til hende og hendes familie for at sende et klart signal om, at det er uacceptabelt, at folk risikerer at blive slået ihjel, fordi de er et religiøst mindretal,” siger Eva Flyvholm, som nu vil spørge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), hvad han har foretaget sig i sagen, ligesom hun vil foreslå ham at tilbyde Asia Bibi asyl.

Efter otte år på dødsgangen blev Asia Bibis dom for nylig omstødt af landets højesteret, og hun blev løsladt. Men siden har hun været på flugt fra store grupper af muslimer, der har krævet hendes frifrindelse omstødt, ligesom mange ønsker hende henrettet, og det forlyder fra internationale medier, at hun endnu ikke har forladt Pakistan. I disse dage melder lande som Tyskland og Canada sig ifølge flere medier på banen med ambitioner om at tilbyde den forfulgte kvinde asyl. Også Frankrig og Spanien har ifølge Ritzau tilbudt kvinden ophold, og i Skotland, Irland og Australien debatteres det, om man skal åbne grænserne for Asia Bibi.

Også fra Alternativet lyder der kritik af, at den danske udenrigsminister tilsyneladende ikke har gjort noget aktivt i sagen.

”Jeg synes, det er et trist signal, at Danmark ikke profilerer sig på lige præcis sådan en sag og siger ’hov, det kan ikke være rigtigt. Vi byder os til’,” siger partiets udlændinge- integrationsordfører og kirkeordfører, Carolina Magdalene Maier, der også overvejer at fremføre et ministerspørgsmål for at få klarhed.

Hos De Konservative har Naser Khader allerede taget kontakt til regeringen. Han er udenrigs-, udlændinge- og kirkeordfører og mener, at forfulgte kristne skal hjælpes af Danmark, der har et kontor for beskyttelse af forfulgte kristne under Udenrigsministeriet.

”Jeg har tidligere forholdt mig passivt, fordi der har været en masse forvirring om, hvilke lande der har tilbudt hende asyl. Men nu har jeg taget kontakt til udviklingsministeren og spurgt, om man kan undersøge, hvad der er op og ned - har hun fået asyl? Og hvis hun ikke har det, skal vi så ikke være proaktive og give hende mulighed for at søge asyl i Danmark?”.

Hos Dansk Folkeparti mener man ikke, at Danmark aktivt bør tilbyde Asia Bibi asyl. Partiets gruppeformand Peter Skaarup havde i onsdags et indlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han kritiserede Storbritannien for ikke at ville hjælpe Asia Bibi. Briterne frygter nemlig, at et tilbud om asyl vil kunne medføre vold på deres diplomatiske tilstedeværelse i Pakistan samt uroligheder i Storbritannien, skriver medier som The Guardian og The Daily Telegraph. Men Skaarup mener dog ikke, at Danmark skal gå forrest med en udstrakt hånd og et tilbud. ”Asyl er ikke noget, man som land kan tildele en person. Det er noget, en person skal søge. Men søgte hun asyl i Danmark, burde hun få det,” siger Peter Skaarup, der i stedet mener, at Danmark bør markere sig ved offentligt at tage afstand fra, at Pakistan ikke som stat er i stand til at beskytte sine borgere.

”Danmark bakker jo på forskellig vis op omkring Pakistan, fordi vi har interesser i forhold til kampen mod terror i området. Og man kan derfor markere over for Pakistan, at vi synes, det er uacceptabelt, at denne kvinde ikke beskyttes af landets myndigheder. Jeg vil bede udenrigsministeren fortælle, hvad man har gjort over for Pakistan i den pågældende sag,” siger han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen skriver som svar på kritikken følgende i en mail til Kristeligt Dagblad:

”Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed har nøje fulgt sagen og har koordineret med Danmarks partnere. Som jeg forstår det, er der pt. fremsat tilbud om asyl til Asia Bibi fra et vestligt land. På grund af beskyttelseshensyn kan jeg desværre ikke kommentere yderligere på sagen.”

Når den danske regeringen tilsyneladende ikke har tilbudt Asia Bibi asyl, kan det skyldes en række sikkerhedsmæssige faktorer. Det vurderer Tore Refslund Hamming, der er gæsteforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han arbejder med militant islamisme og terrortruslen mod Vesten.

”Danmark har i forvejen et forfærdeligt ry hos militante islamister på grund af Muhammedkrisen. Og vi har lige set sagen, hvor iranske aktører forsøgte at likvidere en fjende på dansk jord. Så ligefrem at invitere en indenfor, som er forfulgt at eksterne aktører, har man måske ikke særlig stor interesse i at gøre lige nu,” siger han.

Niels Valdemar Vinding, der er postdoc ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, har som forsker fulgt arbejdet på Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed, der arbejder med sager om forfulgte individer.

Han betoner, at tavshed fra regeringen i sager som denne ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der ikke gøres noget.

”Der er generel tavshedspligt omkring personfølsomme sager, og hvis det kom ud, at Danmark gerne ville tilbyde en given person asyl, kunne det få en uhensigtsmæssig virkning på den skrøbelige diplomatiske proces.”