Flere præster har under coronapandemien været højlydt kritiske over for den måde, krisen er blevet håndteret på af folkekirkens øverste organer. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt kirker skal holdes åbne eller lukkede.
Men nu kan præsterne godt stikke piben ind. I hvert fald de præster, som hører til Roskilde Stift. Det fremgår af et fire sider langt brev, som stiftets biskop, Peter Fischer-Møller, har udsendt for at præcisere, hvordan stiftets præster skal agere som embedsmænd og menighedsledere under coronakrisen:
”Hvad man som præst måtte mene om officielle anvisninger må ikke føre til, at man begynder at lave egne regler eller forvaltningsprincipper. Man er naturligvis velkommen til at forholde sig kritisk og formidle sin kritik til tilsynet (provst og biskop) og Kirkeministeriet, men det duer ikke offentligt at stille spørgsmålstegn ved myndighedernes forordninger.”
Hensigten med udmeldingen er at undgå ”forvirring og utryghed hos personale og medlemmerne af folkekirken,” skriver biskoppen.
Men ifølge retsteolog Kristine Garde er det problematisk at give denne slags udmeldinger til folkekirkens præster:
”Præsterne må altså ikke deltage i den offentlige debat på lige fod med andre borgere om myndighedernes beslutninger. Det betragter jeg som en uheldig indskrænkning af præsternes ytringsfrihed, hvor velmenende det end kan være tænkt af biskoppen,” siger hun og fortsætter:
”Præsternes loyalitet over for myndighedernes forordninger skal måles på, om de overholdes. Om det sker velvilligt eller modvilligt, kan biskoppen ikke blande sig i,” lyder det fra Kristine Garde.
Hun bakkes op af professor emeritus i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen.
Han mener, at det er at give præsterne mundkurv på, når de opfordres til ikke at udtale sig i offentligheden.
”For en præst må der altid være den mulighed, at han eller hun af hensyn til evangeliets forkyndelse bliver nødt til at bryde en offentligt fastsat regel. Det gælder også principielt her,” siger Svend Andersen.
Han kan dog godt forstå, hvorfor Peter Fischer-Møller skriver, som han gør, da vi står i en unik situation, der kræver nogle særlige forholdsregler. Og præster bør spørge sig selv, om ikke offentlig kritik eventuelt må vente, til vi når ud på den anden side af krisen. Dog kunne Svend Andersen godt frygte, at en sådan udmelding fra biskoppen kunne afskrække præster med noget på hjerte fra at blande sig i den offentlige debat.
”Det er lige lovlig voldsomt. Som udgangspunkt behøvede han ikke at nævne det. Jeg ved, at andre biskopper har udsendt lignende breve, hvor der ikke er en sådan formulering, så Peter Fischer-Møller burde nok have haft tillid til, at præsterne godt selv kan finde ud af, hvornår det er nødvendigt at kritisere offentligt,” siger han.
I Præsteforeningen hæfter man sig først og fremmest ved, at brevet fra biskoppen anerkender og roser de mange initiativer, præsterne tager i forbindelse med coronakrisen.
Ifølge formand Per Bucholdt Andreasen er Præsteforeningens holdning, at man skal ”stå sammen hver for sig”:
”Det gør vi ved at følge de anvisninger og vejledninger, som myndighederne udsender. Der er i sagens natur ikke meget, der er til forhandling under de nuværende forhold. Præster udøver en myndighedsfunktion og indgår dermed også i det samfundsmæssige beredskab,” siger Per Buchholdt Andreasen og fortsætter:
”Jeg ser derfor ikke biskoppens skrivelse som et forsøg på at give præster mundkurv på, men mere som en henstilling om ikke at skabe unødig forvirring og usikkerhed. Vi skal undgå konflikter i denne tid. Selvfølgelig må man komme med kritik, men det er også vigtigt at vurdere, hvor man skal rejse den.”
Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Peter Fischer-Møller, som i en mail svarer, at det udsendte brev fra hans side ikke er ment som et påbud eller et forsøg på at indskrænke nogens ytringsfrihed.
”Når jeg skriver, at det ikke duer, så er det, fordi jeg mener, at det ikke duer. Jeg mener, at det er meget uhensigtsmæssigt. Det er det, fordi det lige nu er meget vigtigt, at vi som folkekirke kommunikerer så tydeligt som muligt til befolkningen her i stiftet i forhold til den alvorlige coronasituation, vi står i,” skriver han.
”Det, jeg udtrykker i mit brev til præsterne, er min anbefaling af, at hvis de finder noget af det, der bliver meldt ud fra mig, uklart eller kritisabelt, da først at rette henvendelse til mig desangående i håbet om at få opklaret eventuelle misforståelser,” udtaler han og fortsætter:
”Jeg har ikke noget ønske om at begrænse præsters ytringsfrihed, men jeg har et ønske om, at den folkekirkelige kommunikation til befolkningen her i coronakrisen bliver så klar som muligt. Det var og er mit anliggende.”
Der er 289 præster ansat i Roskilde Stift.