Der er ikke klarhed om, hvilke arrangementer det er i orden at holde i kirken. Det er ifølge sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup sogne Poul Joachim Stender årsagen til, at folkekirken igen står i en sag om en sognepræst, der har skullet stå skoleret for biskoppen efter at have været på kant med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
Da sognepræst i Gislinge Kirke på Sjælland Dorthe Thaulov holdt et arrangement med indlagt dyreclairvoyance, var det blot endnu et eksempel på, at folkekirken i stedet for at stå fast på kristendommens budskab ofte inviterer imamer, andre trossamfund og kulturlivet ind i kirken og dermed skaber grundlæggende uklarhed om folkekirkens grænser, mener Poul Joachim Stender.
”Vi åbner dybest for alting i en sindssyg tro på, at jo mere mangfoldige vi er, desto mere populære bliver vi. Men hvis vi lukker Jesus ud af kirken, kommer alting ind. Det er det, vi ser nu. Man inviterer dyreclairvoyanter og imamer ind i kirken, som om vi slet ikke er stolte af vores eget budskab. Det på trods af, at al erfaring – blandt andet fra USA – viser, at de mest populære kirker er dem, der er klarest i mælet og tør stå fast på evangeliets budskab,” siger han.
Men det er ikke kun i mødet med andre religioner, at folkekirken mangler fasthed i stemmen, mener Poul Joachim Stender. Han læser prædikener, der minder mere om klummer end om forkyndelse, og han ser verdslige sange sive ind i gudstjenestesammenhænge.
Sognepræsten henviser til en beretning fra Lukasevangeliet, hvor Jesus netop har uddrevet en dæmon. Bagefter siger han til skaren, at hvis dæmonen vender tilbage og ser huset fejet og prydet, vil den flytte ind med syv andre ånder, der er værre end den selv.
”Hvis vi fejer Jesus ud af kirken, kan alt flytte ind i den. Det er fejlagtigt at tro, at der kommer flere i kirke, fordi man lukker Jesus ud af den. Der kommer ikke flere i kirke de steder, hvor de inviterer imamer og dyreclairvoyanter ind. Folk, der kommer i kirke, vil have Jesus,” siger han.
Præst i Holstebro Valgmenighed Peter Hedegaard er enig i, at kirkelige ramadanfejringer og imamer, der taler ved gudstjenester, har skabt forvirring om, hvad der er tilladt at invitere ind i kirken.
”Religionsdialog er vigtigt, men jeg kan ikke se, hvorfor den partout skal ske i en folkekirkelig gudstjenestesammenhæng, som den har gjort i Haderslev og i København blandt andet. Vi skal være varsomme med at signalere, at alle religioner står for det samme,” siger han.
Derfor mener han også, at den aktuelle sag bør føre til handling fra biskopperne.
”Disse sager om opstandelsestro, reinkarnation og nu dyretelepati kalder på besindelse fra biskoppernes side. Jeg synes, at vi nu sammen med dogmatikere og kirkehistorikere må se alvorligt på det her og definere, hvad der kan inviteres ind i kirken. Folkekirken kan ikke holde til disse diskussioner. Det mudrer det vigtige arbejde, vi til daglig laver, til,” siger han.
Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller er uenig i, at den aktuelle sag fra Gislinge skulle have noget at gøre med, at imamer har talt i gudstjenestesammenhæng.
”Man har pustet dette arrangement op til at være noget meget principielt. I virkeligheden er det et helt konkret arrangement, som skulle have været holdt i sognegården, men som af pladsgrunde blev flyttet til kirken. Jeg forstår godt, at arrangementet har kaldt på kritik. Jeg køber imidlertid ikke, at det skulle være på grund af forvirring over, hvad der er velkomment i kirken, for det var som sagt slet ikke meningen, at det skulle være i kirken.”