Prøv avisen

Kritik: Danmark prioriterer kristne flygtninge

Integrationskonsulent Manu Sareen bryder sig ikke om at fravælge flygtninge på baggrund af deres etnicitet. - Foto: Kristian Djurhuus

Primært kristne kvoteflygtninge kom til Danmark i 2008, og det diskriminerer muslimske flygtninge, mener integrationskonsulent

Muslimske flygtninge kan ikke komme til Danmark. Sådan ser situationen ud, hvis man ser på de kvoteflygtninge, som Danmark hvert år modtager.

Danmark har sammen med FNs flygtningeorgan, UNHCR, en aftale om at modtage 500 kvoteflygtninge om året, og de seneste år har langt størstedelen af disse flygtninge været kristne. Det rejste i begyndelsen af 2008 en række spørgsmål til regeringens flygtningepolitik, og nu fastslår en rapport fra Kirkernes Integrations Tjeneste endnu en gang, at de danske kvoteflygtninge udgøres af kristne.

Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge, hvordan en omfattende stigning i antallet af kristne indvandrere til Danmark gavner samfundet og kirken, men at vælge netop flygtninge på baggrund af religion er en forkert præmis, mener integrationskonsulent Manu Sareen (R).

Jeg bryder mig ikke om, at man vælger flygtninge på baggrund af etnicitet. Tanken bag det er, at vi gerne vil have folk ind, der ligner os selv religiøst og kulturelt, men det har en underliggende melodi af, at muslimer integreres dårligt. Det får en direkte konsekvens for de flygtninge, som ikke er kristne de bliver jo valgt fra, siger han.

Da debatten om de kristne kvoteflygtninge blussede for mindre end et år siden, var meldingen fra blandt andet Udlændingeservice, at de danske kommuner havde gode integrationserfaringer med især kristne flygtninge fra Myanmar og Congo.

Men vellykket integration har intet at gøre med religiøsitet, vurderer Peter Nannestad, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at religion er den mindste faktor i integrationsspørgsmålet, og at undersøgelser viser, at religion ikke påvirker integration på eksempelvis arbejdsmarkedet. Det gør til gengæld kulturelle forskelle.

Kommer man som uuddannet fra et fattigt tredjeverdensland, er det uhyre svært at integrere sig i et vestligt, højtuddannet land, uanset hvilken religion man har. For eksempel har kristne flygtninge fra Darfur i Sudan svært ved at integrere sig i Danmark netop på grund af landenes kulturelle forskelle, siger Peter Nannestad.

Fra politisk side husker Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, på, at Dansk Folkeparti på intet tidspunkt har forsøgt at skjule, at de helst ser muslimske flygtninge fravalgt. Han mener, at regeringen diskriminerer, når repræsentanter fra Udlændingeservice selv rejser ud for at finde egnede flygtninge, selvom FNs flygtningeorgan, UNHCR, i forvejen har udpeget de hårdest ramte flygtninge.

Karsten Lauritzen (V) er formand for Folketingets integrationsudvalg. Han afviser, at regeringen fører en bevidst politik om ikke at tage muslimske flygtninge til landet.

Men vi kan lige så godt tage de integrerbare kvoteflygtninge. Vi udvælger, hvem der passer bedst ind i den danske samfundsstruktur, og dem udvælger vi efter en helhedsvurdering. Der-udover har vi i eksempelvis Irak prioriteret at hjælpe i nærområderne, fordi det giver mest for pengene, siger han.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

Regeringen og Dansk Folkeparti kritiseres for at prioritere kristne flygtninge til Danmark. - Foto: Johnny Anthon Wichmann
-- Hvis du har tre børn, der alle går i skole og der får gratis mad og så videre, så skal du bytte al den sikkerhed ud for 100.000 kroner og en usikker fremtid i et land, som du oprindelig er emigreret fra for at få et bedre liv, udtaler Manu Sareen. -- Foto: Hans Christian Jacobsen.