Kritik af ”Herrens Veje”: DR skildrer Indre Mission fordomsfuldt

En ung, formentlig homoseksuel mand viser sig i seneste afsnit af ”Herrens Veje” at være traumatiseret på grund af en tilknytning til Indre Mission. DR viderebringer sejlivet stereotyp, siger lektor

I søndags var Indre Mission skurk igen i seneste afsnit af ”Herrens Veje”. Her møder seerne den unge Peter, der virker til at bære på et traume. Det antydes, at han er homoseksuel og har haft problemer i Indre Mission af den grund.
I søndags var Indre Mission skurk igen i seneste afsnit af ”Herrens Veje”. Her møder seerne den unge Peter, der virker til at bære på et traume. Det antydes, at han er homoseksuel og har haft problemer i Indre Mission af den grund. Foto: Tine Harden/DR presse.

DR har ikke gjort meget godt for Indre Missions omdømme gennem tiden. Først blev den missionske Tea Rønn fremstillet som dybt usympatisk, selvretfærdig og fordømmende i serien ”Fiskerne” i 1977 over Hans Kirks roman af samme navn. Senere blev den missionske faster Anna skildret som stram og livsfornægtende i ”Matador”. Og i søndags var Indre Mission skurk igen i seneste afsnit af ”Herrens Veje”.

Her møder seerne den unge Peter, der har fået husly i kirken sammen med en gruppe hjemløse. Han er stille og nervøs, og han virker til at bære på et traume. Det antydes, at han er homoseksuel og har haft problemer i kirkelige miljøer af den grund.

Det finder man ud af halvvejs gennem afsnittet, hvor seriens hovedperson, Johannes, sætter sig på kirkebænken og spørger ind til Peters opvækst. Han kommer fra Græsted, og der har han gået meget i kirke. Men han kunne ikke blive der, siger han, mens han bryder øjenkontakten med provsten Johannes og stirrer tomt ud i luften.

”Indre Mission?” spørger Johannes.

”Mmhm,” svarer Peter bekræftende.

Han synker og sænker blikket, hvorefter Johanes lægger en hånd på hans skulder og siger:

”Du behøver ikke bære det alene. Gud kan du slet ikke skuffe.”

Peter Nord Hansen, der er vicegeneralsekretær i Indre Mission, har set scenen og ærgrer sig over, hvordan hans bevægelse bliver fremstillet.

”Det er interessant, at alle straks ved, hvad der menes, når præsten siger Indre Mission. Han behøver ikke sige mere, før seerne tænker, at han kommer fra et hårdt, fordømmende miljø, hvor man ikke kan være, hvis man stikker lidt ud. Det er desværre udtryk for, at vores navn er så belastet efter mange års unuanceret fremstilling lige siden Hans Kirks ’Fiskerne’ og til i dag. Det er desværre den helt samme stereotype fremstilling, de vælger her,” siger han.

Peter Nord Hansen vil ikke afvise, at der kan være en snert af virkelighed i billedet af en ung mand, der har mødt fordømmelse på grund af homoseksualitet i Indre Mission.

”Det har jeg hørt om, og det er meget trist. Men jeg har stadig svært ved at forstå, at det skal være den dominerende fortælling om Indre Mission. Det er jo noget, vi tager klart afstand fra, og der er alle mulige andre fantastiske historier om rummeligt fællesskab hos os ude i landet, man kunne have fortalt i stedet. Den stereotype fremstilling er med til at fastholde et fordomsfuldt og forvrænget billede af, hvad Indre Mission er,” siger han.

Lektor emeritus, dr.phil. Hans Hauge, der selv er opvokset i Indre Mission, er ikke overrasket over fremstillingen af bevægelsen i ”Herrens Veje”. Han er i det hele taget ikke begejstret for serien, som ifølge ham bygger på en række klichéer og fordomme om tro og spiritualitet.

”Der er ikke nytænkning her. Og scenen med den unge mand i kirken bygger på en kliché i dansk litteratur, film og kunst, der begyndte med Hans Kirks ’Fiskerne’. Her har Indre Mission altid været forbundet med fordømmelse. For eksempel i ’Matador’, hvor den missionske faster Anna, blandt nazister og kommunister, er den eneste uden menneskelige træk. Den eneste absolutte skurk,” siger han.

Ligesom Peter Nord Hansen bemærker Hans Hauge, at provsten Johannes ikke behøver sige mere end bevægelsens navn for at skabe negative associationer hos seeren. Det vidner om, at den stereotype fremstilling af bevægelsen siden romanen ”Fiskerne” – der i øvrigt også blev til en DR-serie – har indlejret sig hos danskerne.

”Jeg tror aldrig, at Indre Mission kommer til at slippe for det ry. Ikke så længe vi har film og litteratur i Danmark. De er religionskritikkens medier, og i religionskritikken i Danmark er det blevet etableret, at man kan bruge Indre Mission som helhed til at repræsentere kristendommen,” siger han.

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk om Indre Mission

Jakob Damm er opvokset i Indre Mission i Sønderjylland, og han sprang ud som homoseksuel for fem år siden. Han genkender visse dele af skildringen i ”Herrens Veje”, men kalder den også stereotyp.

”Den homoseksuelle mand kommer ind i kirken med en masse hjemløse, som om han er udstødt. Det synes jeg er et fortegnet billede, som jeg har meget svært ved at genkende. Jeg har aldrig været udstødt og ikke mødt en sådan fordømmelse fra venner og familie,” siger han og tilføjer.

”Men jeg genkender det, at han er så stille og indelukket. Sådan havde jeg det også, inden jeg sprang ud, fordi jeg var bange for, hvordan folk ville reagere. Jeg har mødt fordømmelse fra nogle, men ikke fra mine nærmeste.”

Seriens manuskriptforfatter, Adam Price, er ikke enig i kritikken.

”Vi er inde i et dramatisk ærinde. Det er ikke en dokumentar, der angiver de fuldstændig præcise forhold i folkekirken. Vi skal fortælle en spændende og medrivende historie om fiktive karakterer. I dette tilfælde er der en ung mand, der har forladt sit bagland i Indre Mission på grund af hans seksualitet. Vi siger ikke, at sådan er det generelt i Indre Mission. Men når en politibetjent i en krimi er drikfældig, siger de jo heller ikke, at sådan er alle politibetjente,” siger han.