Prøv avisen

Kritik: DR’s nye trosprogram handler mere om historie end tro

DR’s plan med Tidsånd har hele tiden været, at det skulle handle både om historie og tro, men kanalchefen for P1, Thomas Buch-Andersen, har tidligere sagt, at de to emner skulle behandles ligeværdigt. Og han kan ikke se, at de to organisationers optælling dokumenterer, at noget andet gør sig gældende. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Foto

DR’s religionsdækning udvandes, lyder det fra kirkelige interesseorganisationer, der har gennemgået indholdet af radioprogrammet Tidsånd. Politiske krav til DR bør skærpes, mener DF

Da radioprogrammet Tidsånd i starten af januar fik sin debut på P1’s sendeflade, var det som erstatning for det ugentlige program Religionsrapport. Men efter Tidsånd har været i luften i snart et halvt år, står det klart, at DR snarere har fået et nyt historieprogram end et nyt religionsprogram.

Det er konklusionen i en undersøgelse, den kristne interesseorganisation KLF, Kirke & Medier og den frikirkelige paraplyorganisation FrikirkeNet har foretaget sammen af Tidsånd. Her konkluderer de, at knap 14 minutter af sendetiden i de 54 minutter lange programmer i gennemsnit handler om religion og tro. Resten handler om historie og samfundsmæssige emner.

Resultatet viser, at DR er ved at udvande sin seriøse religionsdækning, mener FrikirkeNets formand, Tonny Jacobsen.

”Hvis Tidsånd skal løfte arven efter de religionsprogrammer, der er blevet nedlagt over årene, må vi bare sige, at det ikke er lykkedes. Desværre lader det ikke længere til, at DR har et blik for det åndelige perspektiv på tilværelsen. Vi er bekymret for, at den lange, historiske tradition, der har været i DR for at dække troslivet, helt vil forsvinde,” siger han.

DR’s plan med Tidsånd har hele tiden været, at det skulle handle både om historie og tro, men kanalchefen for P1, Thomas Buch-Andersen, har tidligere sagt, at de to emner skulle behandles ligeværdigt. Og han kan ikke se, at de to organisationers optælling dokumenterer, at noget andet gør sig gældende.

”Som jeg læser optællingen, giver den et skævt og fortegnet billede af programmet. Den registrerer for eksempel dele af historier om forfølgelse af kristne i Mellemøsten og om Martin Luther som samfunds- og historiestof. I min verden hører det også ind under tro og religion, selvom det har en samfundsmæssig side. Desuden har man heller ikke medregnet den tid, hvor den i øvrigt glimrende vært fortæller om tros- og religions- emner,” siger Thomas Buch-Andersen.

I undersøgelsen har de to organisationer registreret, hvor mange sekunder i hvert eneste program, der handler om religion, og har fraregnet den tid, hvor gæster for eksempel bliver præsenteret eller studieværten afslutter programmet.

Mens Thomas Buch-Andersen mener, at det er misvisende at gennemgå programmerne sekund for sekund, fastholder Tonny Jacobsen fra FrikirkeNet, at de relevante dele i udsendelserne er registreret som religion. Han kan ikke se, at indvendingerne fra DR ændrer ved undersøgelsens generelle billede af, at religion bliver underprioriteret.

”Men bare det, at der kan være tvivl om, hvorvidt et program handler om religion, viser, hvor overfladisk det bliver dækket i programmet,” siger han.

DR’s prioritering af religions- og trostof har været under kritik af kirkelige aktører over længere tid. Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, er antallet af sendte timer om tro og religion i radioen faldet over de seneste 10 år. Derudover er flere faste religionsprogrammer blevet nedlagt eller har fået mindre fremtrædende pladser på sendefladen. Og senest har DR besluttet ved udgangen af året at nedlægge P1-programmet Mennesker og Tro, der har været sendt siden 1997.

Dermed er DR’s sendeflade generelt blevet så trosforladt, at den ikke længere opfylder Public Service-kontraktens krav om at formidle den kristne kulturarv, mener Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.

”Når man ser på programporteføljen, er det nemt at se, at det er et stofområde, der bliver udsultet. Det skyldes, at det ganske enkelt er for nemt for DR at slippe uden om den nuværende formulering om den kristne kulturarv i Public Service-kontrakten,” siger han.

Derfor vil DF fremsætte det som et krav til efterårets politiske medieforligsforhandlinger, at DR skal forpligtes til at sende et minimumsantal timer årligt om kristendom og tro.

Det er et krav, De Konservatives medieordfører Naser Khader i udgangspunktet godt kan forstå.

”Men jeg mener ikke, vi skal gøre det så firkantet, som DF lægger op til. For mig er det vigtigere, at vi sikrer kvaliteten i stedet for kvantiteten,” siger han.

Hos DR er Thomas Buch-Andersen dog uenig i, at det står så galt til med DR’s religionsdækning.

”Den her skæve og fortegnede optælling bidrager til en myte om, at P1 skærer ned på tros- og religionsdækningen. Vi har i år mere tros- og religionsstof, end vi havde sidste år. Det er et stofområde, der er i vækst på P1,” siger han og begrunder det med, at programmet Geetisk Råd blev lanceret i december.

Det er et ugentligt program, der handler om udfordringerne ved at leve mellem to forskellige kulturer.8