Kritik: Dumt af regeringen at afvise teologistuderende, når der snart mangler præster

For få dage siden kom et lovforslag, der skal gøre det muligt for flere akademikere at blive præster. Men flere kritiserer nu, at der ikke er taget fat på begrænsninger på teologiuddannelser endnu

I år er der en stigning på 22 procent af dem, der har søgt teologi på Aarhus og Københavns Universitet som førsteprioritet, men det er ikke alle 276 ansøgere, der får mulighed for at læse teologi.
I år er der en stigning på 22 procent af dem, der har søgt teologi på Aarhus og Københavns Universitet som førsteprioritet, men det er ikke alle 276 ansøgere, der får mulighed for at læse teologi. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

Hvis du er akademiker og ikke har læst teologi, skal du have mulighed for at tage en ekstra uddannelse på tre år, der kan gøre dig til præst. Sådan lyder et lovforslag, som Kirkeministeriet sendte ud fredag aften. Forslaget kommer i kølvandet på en længere debat om præstemangel, hvor blandt andre landets biskopper har opfordret til at indføre eksempelvis en tillægsuddannelse og en bedre seniorordning for præsterne.

Men justerer regeringen på de rigtige knapper? Mange har opfordret til i stedet at se på loftet for studerende på teologi-uddannelserne i Aarhus og København. I 2015 indførte den daværende SR-regering nemlig et optagelsesloft for at sikre, at færre valgte uddannelser, hvor der ikke var udsigt til et efterfølgende job. Det fører til, at det ikke er alle, der ønsker at læse teologi, der kan komme ind på uddannelsen, selvom der ifølge folkekirken mangler præster. I år er der en stigning på 22 procent af dem, der har søgt teologi på Aarhus og Københavns Universitet som førsteprioritet, men det er ikke alle 276 ansøgere, der får mulighed for at læse teologi på grund af loftet.

Det frustrerer Carsten Selch Jensen, konstitueret dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Vi må sige nej til en god del af dem med teologi som førsteprioritet, og det er særlig ærgerligt, når der faktisk er præstemangel. Og det er også ærgerligt at fortælle, at det udelukkende er på grund af optagelsesloftet. I år kommer vi i hvert fald til at skuffe 30-40 unge mennesker,” siger Carsten Selch Jensen.

Loftet har da også skabt yderligere debat efter meldingen om den nye tillægsuddannelse fra kirkeminister Joy Mogensen (S). Prioriteringen af tillægsuddannelse frem for antallet af optagne på teologi undrer Christian Roar Pedersen, der er sognepræst i Hals og Hou Kirker øst for Aalborg. Han mener, at det er vigtigere at have fokus på at fjerne loftet på uddannelsen.

”Ud fra den situation, som vi står i lige nu, hvor der er øget interesse for teologi, bør man fokusere på den uddannelse og fastholde de studerende på teologi. Teologi og præstegerningen skal tales op. For der sikres en anden faglighed hos præsten, når man har læst teologi,” siger han og tilføjer:

”I forhold til den nye tillægsuddannelse tror jeg ikke på, at det er en løsning på præstemanglen at tage folk ud af deres arbejdsliv. For det er der nok ikke mange, der har tid eller råd til. I stedet bør der satses på den kvalitet, der er i teologiuddannelsen.”

Også Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet, undrer sig over, at dimensioneringen på teologiuddannelse ikke er mere i fokus, når der skal handles i forhold til præstemanglen. Han mener ikke, at den nye tillægsuddannelse er et dårligt initiativ, men at det ikke kan stå alene.

”Det er pudsigt, at tallene for ansøgningerne til uddannelserne kom ud få dage før lovforslaget. For vi er i en situation, hvor der er markant fremgang i antallet af ansøgere med teologi som førsteprioritet. Den tilstrømning kan jo også være med til at løse problemet, og det vidner om en manglende koordination mellem de forskellige ministerier,” siger Bo Kristian Holm og tilføjer:

”Teologi er blevet sidestillet med de klassiske humanistiske uddannelser, og det giver problemer, hvis man vil øge optaget på teologi, for så skal det sænkes på andre fag. Selvfølgelig kan dimensionering give problemer på andre uddannelser, men teologi er hårdt ramt, især i forhold til aftagersituationen.”