Prøv avisen

Kritik: Ekstremistliste kan ramme alt for bredt

Skal nynazister eller kurdere på flugt fra Erdogan have indrejseforbud, og hvad med kristne, der følger de nytestamentlige ord om at adlyde Gud mere end mennesker. Flere etikere er bekymrede over regeringens forslag om ekstremistliste. Foto: SAFIN HAMED/AFP

Regeringen vil lave en liste over religiøse forkyndere, der grundet antidemokratiske holdninger ikke må komme ind i landet. Men hvornår er man antidemokratisk, spørger flere, der blandt andet frygter manglende forståelse for særlige religiøse syn på kvindelige præster og homoseksuelle

De fleste kan måske se fordelen i at forhindre religiøse forkyndere, som opfordrer til terror eller vold mod kvinder, i at krydse grænsen til Danmark. Men hvad med mennesker, hvis syn på for eksempel kvinder og homoseksuelle ikke harmonerer med flertallets?

Det spørgsmål rejser Hans Henrik Lund, daglig leder af paraplyorganisationen Kirkernes Integrations Tjeneste, efter at regeringen søndag præsenterede et udspil om en såkaldt ekstremistliste, som der indledes forhandlinger om i dag. Listen skal være offentlig og give et overblik over religiøse forkyndere fra lande uden for EU, som har talt for terror eller ytret antidemokratiske holdninger, og som fremover skal nægtes indrejse i Danmark.

Hans Henrik Lund har som udgangspunkt ikke noget imod en sådan liste, hvis den er centreret om imamer, der har opfordret til vold eller nedbrydelse af samfundets demokratiske kræfter. Men spørgsmålet er, hvor bredt det at gå ind for danske værdier defineres, siger han.

”Det er problematisk, hvis man pludselig vil hindre en katolsk præst i at komme til i Danmark, fordi hans syn på kvindelige præster strider mod den danske forståelse af ligestilling, eller en migrantpræst fra Afrika, som aldrig ville opfordre til bekæmpelse af samfundets værdier, men har et anderledes syn på homoseksuelle,” siger han.

Professor i etik og dr.theol. ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt Christensen er også bekymret for, hvem der kommer på listen, og hvordan den bliver ajourført. Som eksempel nævner han den tidligere imam Ahmed Akkari, der udtalte sig antidemokratisk i forbindelse med Muhammedkrisen, men siden ændrede holdning.

”Hvis han var bosat i udlandet, ville han sikkert stå på den ekstremistliste i adskillige år på grund af sine tidligere udtalelser,” siger Kurt Christensen og spørger, hvor grænsen skal gå:

”Skal nynazister eller kurdere på flugt fra Erdogan have indrejseforbud, og hvad med kristne, der følger de nytestamentlige ord om at adlyde Gud mere end mennesker og dermed kan komme i konflikt med befolkningsflertallets holdninger? I første omgang vil listen sikkert ikke ramme andre end hadprædikanter, men det er mere princippet. I samme øjeblik man begynder ikke bare at tale om militante radikale muslimer, men også om at ytre antidemokratiske holdninger, så kan mange komme på listen. For hvad indebærer det begreb?”

Ifølge Christian Rostbøll, professor i statskundskab på Københavns Universitet, eksisterer der netop en række vidt forskellige idéer om, hvad det vil sige at være antidemokratisk. Nogle vil mene, det er racister og nationalister, andre fundamentalister eller enhver religiøs person.

”Antidemokratisk er på den måde en ramme, man kan fylde ud med det, man selv finder ondt og dårligt. Skal vi se på regeringens udspil om en ekstremistliste og deres retorik i forbindelse med debatter om statsborgerskab og Grimhøjmoskéen, så handler det ikke altid om at gå imod demokratiske institutioner eller idealer som frie valg eller lige indflydelser. Det er ofte et mere upræcist fokus,” siger han og tilføjer, at man i sig selv kan overveje, om det er udemokratisk af regeringen at lave en ekstremistliste.

”En demokratisk værdi er netop, at folk skal have lov til at ytre de holdninger, de vil, og at udemokratiske holdninger skal bekæmpes med fredelige argumenter, ikke forbud og vold. Her er en liste netop et forbud.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V), men kirkeminister Bertel Haarder (V) fortæller, at listen kun skal omfatte religiøse og ikke politiske forkyndere, og at der med ”antidemokratisk” henvises til personer og foreninger, som underminerer eller modarbejder de demokratiske friheds- og menneskerettigheder.

”Der er intet, der udelukker katolikker, jøder og muslimer fra at få ophold, hvis bare de ikke modarbejder de rettigheder. Parallellen har vi i friskoleloven, hvor der står, at skoler skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Det udelukker nazistiske og islamistiske skoler.”