Kritik: Folkekirken er for forsigtig med corona-anbefalinger

Kritikken af de coronarestriktioner, som stadig gælder i landets kirker, fortsætter. Men ifølge præst er en del af problemet, at kirken overimplementerer retningslinjerne fra myndighederne

Da der var morgensang i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg tidligere på året, holdt deltagerne to meters afstand. Men det havde de ikke nødvendigvis behøvet.
Da der var morgensang i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg tidligere på året, holdt deltagerne to meters afstand. Men det havde de ikke nødvendigvis behøvet. Foto: Johanne Teglgård Olesen.

Det har runget af frustrationer i kirkerne på det seneste. For mens en stor del af det øvrige samfund er godt i gang med en genåbningsfest, er kirker og trossamfund stadig underlagt en række coronarestriktioner, som gør det svært at samles mange mennesker til kirkelige begivenheder som for eksempel begravelser. Det har fået både præster, biskopper og kirkegængere op af stolene med krav om mere genåbning.

Men bruger kirkerne alle de muligheder, den allerede har, for at lukke folk ind? Det spørgsmål rejste professor i ret og religion ved RUC, Lisbet Christoffersen, med et debatindlæg her i avisen i går, hvor hun slog fast, at det kun er arealkravet på en person pr. to kvadratmeter eller fire, hvis man mest står op, der er bestemt ved lov.

Derimod er anbefalingen om, at der skal holdes en meters afstand og to ved sang, netop kun en anbefaling på trods af, at det tit kaldes ”afstandskravet”.

I praksis er det da også det, det er. Det oplever i hvert fald Peter Fischer-Nielsen, der er sognepræst ved Højberg og Elsborg Kirker i Viborg Stift. Ifølge ham er alle Kirkeministeriets retningslinjer – også dem, der egentlig kun er anbefalinger – blevet krav, som præsterne får besked på at følge.

”Vi præster har som alle andre haft mulighed for at se de retningslinjer, som Kirkeministeriet har lagt ud, hvor der både er nogle krav og nogle anbefalinger. Men når vi får gennemgået coronarestriktionerne, sker det med en klar besked om, at også anbefalingerne skal opfattes som krav, ligesom der ikke lægges op til, at man lokalt kan lave en anden vurdering af afstandskravet end den, som sundhedsmyndighederne anbefaler,” siger han og fortsætter:

”Når biskopper og provster giver restriktionerne videre til os, bliver også anbefalingerne formidlet som krav, vi er forpligtede på at følge. Hvis præster og menighedsråd skal tænke anderledes og fortolke selvstændigt, er det altså først og fremmest nødvendigt, at biskopperne giver os en ny og anderledes vejledning.”

Men ifølge Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, går det allerede galt i Kirkeministeriets retningslinjer.

“Det er strengt taget ikke korrekt, hvad der står i Kirkeministeriets oversigt over retningslinjer, idet de bruger ordet ’afstandkrav’, for det er en anbefaling og ikke andet end det,” siger han og fortsætter:

”Den enkelte præst har nok godt kunnet opfatte formidlingen af retningslinjer og anbefalinger, som var det tjenestelige befalinger. Men der er en skelnen mellem krav og vejledninger, som har været der hele vejen igennem, og som giver mulighed for, at man lokalt indretter sig på måder, der giver mening i situationen. Det er en udbredt misforståelse, når der ikke bliver skelnet mellem krav og anbefalinger, og derfor bliver alt, hvad der kommer fra Kirkeministeriet, læst som krav af præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i kirken.”

Samtidig vurderer Søren Abildgaard, at der i folkekirkens kommunikation har været en generel forsigtighed i udmeldingen af coronarestriktione, fordi man har været optaget af, at folkekirken ikke skulle blive en selvstændig kilde til smittespredning.

”Men det er vigtigt, at man lokalt hos præster og menighedsråd forstår, hvilket råderum man har, og at man er villig til at foretage et konkret skøn, da vi lige nu har nogle restriktioner, som virker ude af proportioner,” siger Søren Abildgaard.

Det er så horribelt, og folk ikke kan forstå, at man eksempelvis kan samles 10.000 mennesker til en fodboldfest, men man kan ikke mødes i en kirke, hvor skønsmæssigt helt op til 90 procent af deltagerne er vaccineret. 

Henning Toft Bro 

Biskop over Aalborg Stift

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeministeriet. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar til Peter Fischer-Nielsens konkrete kritik fra biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær. Til den mere generelle kritik af biskopperne lyder det til gengæld fra biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro, at han godt forstår, at præster kan være frustrerede, da de står i et krydspres mellem vejledninger, som biskopperne sender ud, og fortvivlede kirkegængere. Alligevel mener han ikke, at biskopperne kunne have fortolket retningslinjerne fra Kirkeministeriet anderledes, end det er blevet gjort.

”Vi har hele tiden lagt os efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det synes jeg, er det rigtige at gøre, da vi har 2000 sogne i Danmark og ikke kan have så mange forskellige regler for folkekirken, så vi er nødt til at rette os ind efter det centrale fra sundhedsmyndighederne,” siger Henning Toft Bro, der dog melder sig ind i koret af dem, der gerne vil have fjernet restriktionerne for kirken.

”Jeg synes kun, at det kan gå for langsomt med at få ophævet restriktionerne. Vi bliver nødt til at handle her og nu, da det er så horribelt, og folk ikke kan forstå, at man eksempelvis kan samles 10.000 mennesker til en fodboldfest, men man kan ikke mødes i en kirke, hvor skønsmæssigt helt op til 90 procent af deltagerne er vaccineret. Der skal lægges et stort pres både fra biskopper, præster og provster på besluttende myndigheder, således at vi kan få åbnet op for kirkerne igen. Vi trænger til det,” siger han.