Kritik: Folkekirken fremstår partisk i balladesager

Hvis kritiske synspunkter ikke fremføres på folkekirkens digitale medier, går mangfoldighed tabt, lyder det. Det er ikke debat, men samtale, der skal fremmes, indvender Folkekirken.dk

Sceenshot af folkekirken.dk's facebookside.
Sceenshot af folkekirken.dk's facebookside. .

Folkekirkens officielle talerør på nettet repræsenterer ikke kirkens mangfoldighed. Sådan lyder kritikken fra flere sider med henvisning til folkekirkens kommunikation på sociale medier. Folkekirken.dk anklages blandt andet for ikke at formidle kritiske røster fra dele af folkekirken, når brugere henvender sig til Folkekirken.dk med spørgsmål om kontroversielle sager i kirken. Folkekirken.dk har næsten 25.000 følgere på Facebook og er kirkens digitale ansigt over for befolkningen.

Der er ofte intens debat om kirkelige tiltag som ”Befri Gudstjenesten”, koranoplæsning i Københavns Domkirke og tværreligiøse møder mellem muslimer og kristne. Men når brugere henvender sig til Folkekirken.dk om disse sager, mødes de af en institution, der forsvarer arrangementerne. Den kritik, der også er rejst fra folkekirkelig side, bliver der ikke henvist til. Det sker, selvom det af Folkekirken.dk’s ”konceptbeskrivelse” fremgår, at institutionen skal give indblik i folkekirkens ”mangfoldighed af synspunkter og holdninger”.

Det skete eksempelvis ikke, da en bruger undrede sig over, at en muslim havde fået lov til at læse op fra Koranen i Københavns Domkirke i foråret sidste år.

Som svar henviste Folkekirken.dk til en kronik fra Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, der mente, at koranoplæsningen havde ”vakt en smålighed af dimensioner.”

Problemet med en sådan praksis er, at den kritiske samtale i folkekirken bliver svagere. Det mener Kurt E. Larsen, professor ved Menighedsfakultetet:

”Det bliver en fremstilling af folkekirkens forhold på glittet papir, og det er et stort tab, hvis de kritiske røster ikke kommer frem. I stedet burde Folkekirken.dk afspejle den brede debat. Det ville i længden tjene folkekirken bedre, hvis man stod ved rummeligheden i folkekirken,” siger Kurt E. Larsen og henviser til tyske landskirker, der har kommunikationsafdelinger, som sælger kirkens budskab i offentligheden.

”Der er resultatet, at det ofte bliver politiske budskaber, som er ret ensidige. Og er man ikke enig i den politiske betragtning, så føler man sig hjemløs og melder sig måske ud af kirken. Den samme fare kan der være i Danmark,” siger Kurt E. Larsen.

Også da en bruger for en uge siden henvendte sig til Folkekirken.dk’s Facebook-side med en kommentar om, at folkekirken ikke burde invitere islam ind i folkekirken, som det var sket i et sogn i Vejle, blev hun mødt med en henvisning til en ukritisk artikel omkring det omtalte religionsmøde og denne kommentar fra Folkekirken.dk:

”Tænker du, at mennesker med en anden trosretning ikke må komme i folkekirken, og hvordan skal man kunne finde ud af det?”, skrev Folkekirken.dk blandt andet.

Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center, advarer ligesom Kurt E. Larsen imod, at folkekirkens kommunikationsindsats ukritisk videreformidler det dominerende synspunkt i folkekirken.

”Selvfølgelig skal mindretallenes synspunkter komme frem. Det er ikke i orden, hvis alene biskoppen eller domprovstens synspunkter bliver bragt, så går mangfoldigheden tabt. Det skal dog heller ikke være med centimermål, for jeg mener også, at mindretallene ofte er repræsenteret, men folkekirken skal selvfølgelig ikke bare formidle mainstream-synspunkter for statsmidler,” siger Eberhard Harbsmeier.

Når Folkekirken.dk henviser til disse ”opklarende” indlæg, skyldes det ifølge organisationen selv, at tonen på de sociale medier nemt bliver hård og ukonstruktiv. Det siger ansvarshavende redaktør Ellen Aagaard Petersen.

”Det kræver en del at sørge for, at diskussioner, der involverer indvandrere og muslimer, bliver holdt i en ordentlig tone, og at diskussionen udvikler sig på en måde, der svarer til den debattone, der er i folkekirken. Når det handler om islam, så reagerer mange følelsesladet og er hurtige på aftrækkeren. Der har vi en forpligtelse til at sørge for, at folk ikke bliver svinet til på et løst grundlag,” siger Ellen Aagaard Petersen.

Men af jeres konceptbeskrivelse fremgår det også, at I har forpligtelse til at give indblik i folkekirkens mangfoldighed af synspunkter og holdninger?

”Det er vigtigt at sige, at vi ikke primært er et debatforum. Vi er snarere et samtaleforum. Vi har mere fokus på at skabe rammerne for samtalen, at gøre folk klogere og give større indsigt. Der er rigtig mange andre fora i det offentlige rum, der egner sig bedre til at skabe debat. Folkekirken er på Facebook for at bidrage til en dialektisk samtale, ikke for at bidrage til polarisering. Som folkekirke kan vi aldrig stille os til rådighed for, at der opildnes til had” siger Ellen Aagaard Petersen.

Men det er en problematisk tilgang ikke at tåle debat og kritiske synspunkter og i stedet insistere på samtale. Det mener forfatter Jens-Martin Eriksen, der har markeret sig i den offentlige debat om demokrati og ytringsfrihed, blandt andet med bogen ”De anstændige”.

”Det er i virkeligheden en måde at få folk til at klappe i, når man ikke vil vedkende sig, at der er uenigheder, og taler om, at samtale er noget finere end diskussioner. Man bør kunne holde sine meningsmodstandere ud, uanset hvad de mener. Man graver tværtimod grøfter og skaber modsætninger, hvor intet kan diskuteres og får en paradoksal situation, hvor folkekirken udelukker mindretallet fra folkekirken. Det tror jeg ikke er en holdbar kommunikation. Man kan ikke bare feje de uforenelige synspunkter ind under gulvtæppet,” siger Jens-Martin Eriksen.