Prøv avisen

Kritik fra handicapforbund: Folkekirken kunne gøre mere for kørestolsbrugere

Perlegrus på kirkegården kan være vanskeligt for kørestole at bevæge sig i. Her ses en militær begravelse i Sct. Nicolai Kirke i Køge syd for København. – Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix.

Mange kirker er ikke tilgængelige for personer i kørestol, og det møder kritik fra Danske Handicaporganisationer

Folkekirken kunne blive bedre til at tilpasse sig personer med handicap. Det siger flere kendere, som Kristeligt Dagblad har talt med. Over 420 kirker har indberettet deres adgangsforhold til organisationen Kirkefondet, og her oplyser mere end hver femte, at kirken ikke er tilgængelig i kørestol. Flere eksperter anslår dog, at problemet på landsplan er langt mere omfattende.

”Når man ser på landets over 2300 kirker, vurderer jeg, at problemet er noget større, da en stor del af dem er bygget i middelalderen,” siger Jens Andrew Baumann, der som kongelig bygningsinspektør i perioden 2016 til 2019 havde ansvaret for at rådgive 725 kirker om byggespørgsmål.

Han bliver bakket op af arkitekt og specialkonsulent ved Statens Byggeforskningsinstitut Lone Sigbrand, der i 2007 var med til at udarbejde folkekirkelige retningslinjer for tilgængelighed.

”Jeg vurderer, at omfanget er større, fordi mange kirker er bygget i en tid, hvor man ikke tænkte på personer i kørestol.”

Og den situation er ikke tilfredsstillende, lyder det fra Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer over 340.000 medlemmer fordelt på 35 forskellige handicapforbund.

”Det er rigtig ærgerligt. Det er vigtigt, at mennesker med handicap har mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre,” siger Sif Holst, næstformand i Danske Hamdicaporganisationer. Det synspunkt deles af Tove Søgaard fra Kristelig Handicapforening, der mener, at ”alle skal have en behandling, så de føler, at de er en del af fællesskabet”.

Danmark har siden 2009 været omfattet af FN’s Handicapkonvention, der i 2006 blev vedtaget for at sikre personer med handicap lige rettigheder. Konventionen forpligter blandt andet underskriverne på, at offentlige bygninger skal være tilgængelige for alle, og at personer med handicap skal kunne deltage i kulturlivet på lige fod med alle andre.

Men ifølge Institut for Menneskerettigheder, der skal fremme og overvåge gennemførelsen af konventionen, bliver det slet ikke overholdt. Og det er ikke godt nok, vurderer Nikolaj Nielsen, teamleder for ligebehandling og handicap.

”Vi synes, at det er stærkt problematisk, og vi ønsker, at man laver en tværgående handicap-politik, så man på tværs af alle samfundsområder sætter nogle målsætninger op for, hvornår man skal være i mål med at skabe tilgængelighed på de her forskellige områder.”

Kirkeordfører Julie Skovsby (S) er enig i, at det er et vigtigt problem at løse. Hun er åben for dialog med handicaporganisationerne, men insisterer på, at det primært er en lokal opgave.

”Jeg mener ikke, at løsningen er, at vi finder en løsning, der skal rulles ud over hele landet. Så jeg vil opfordre de lokale handicaporganisationer til at tale løsninger med menighedsrådene, der er valgt lokalt.”

Formand for Landsforeningen for Menighedsråd Søren Abildgaard er bevidst om udfordringen med tilgængeligheden i de mange kirker.

”Jeg anerkender, at nogle ikke føler sig velkomne i kirken på grund af fysiske barrierer, men det er en balancegang mellem tilgængelighedsmæssige hensyn og hensynet til kirkernes kulturhistoriske værdier,” siger Søren Abildgaard med henvisning til de arkitektoniske og æstetiske traditioner, der knytter sig til de flere hundrede år gamle kirker.

Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær er på linje med Søren Abildgaard.

”Der er problemer med tilgængeligheden i mange kirker, men det er noget, der er fokus på i menighedsrådene. Det er positivt, og målet må selvfølgelig være fuld tilgængelighed i samtlige kirker, for kirken skal være et sted for alle,” siger biskoppen.

Selvom tilgængeligheden halter i de danske kirker, vurderer Thomas Bjerg Mikkelsen, der som formand for Evangelisk Alliance er Danmarks repræsentant i den europæiske sammenslutning af evangeliske forbund, at det står bedre til med tilgængeligheden for kørestolsbrugere i Danmark, end det gør i udlandet.

”Selvom vi stadig har lang vej, er der i Danmark generelt syn for personer med handicap. I eksempelvis Østeuropa kan det at have et handicap ofte være et problem, hvis man vil være en del af et menighedsfælleskab, fordi der ikke tages højde for dem. Der er mere vidtgående udfordringer i Europa, hvor vores primære udfordring herhjemme er, at mange kirker er bygget på et tidspunkt, hvor der ikke blev stillet lovgivningsmæssige krav om lige adgang for alle.”

Selvom vi stadig har lang vej, er der i Danmark generelt syn for personer med handicap. I eksempelvis Østeuropa kan det at have et handicap ofte være et problem, hvis man vil være en del af et menighedsfælleskab, fordi der ikke tages højde for dem.