Kritik: Folkekirkens nye stiftsråd evaluerer sig selv

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener ikke, at menighedsråd er blevet hørt i ny evaluering af stiftsråd

Folkekirkens nye stiftsråd forvalter folkekirkens frie stiftsmidler på samlet cirka 2,4 milliarder kroner, og udskriver et stiftsbidrag fra alle sogne på højst 1 procent af kirkeskatten til støtte til forskellige kirkelige formål.
Folkekirkens nye stiftsråd forvalter folkekirkens frie stiftsmidler på samlet cirka 2,4 milliarder kroner, og udskriver et stiftsbidrag fra alle sogne på højst 1 procent af kirkeskatten til støtte til forskellige kirkelige formål. Foto: Anders Debel Hansen Denmark.

Det er tre år siden, at det sidste led i folkekirkens styring blev søsat i form af et overordnet råd i hvert af de 10 stifter. Men endnu er menighedsrådene ikke blevet spurgt om, hvordan de vurderer de nye råd. Heller ikke i en ny evaluering, hvor der ellers var mulighed for det, mener Dansk Folkepartis Christian Langballe, som derfor har kaldt ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) i åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg i dag.

Det irriterer mig, at ministeriet netop i en ny rapport har spurgt stiftsrådene selv, hvordan de fungerer, men man har ikke spurgt landets menighedsråd, hvorved evalueringen er ubrugelig. Menighedsrådene er kernen i det folkekirkelige demokrati, så selvfølgelig skal de spørges. Jeg vil derfor kræve af ministeren, at vi får en helt ny evaluering af stiftsrådene, siger Christian Langballe. Han mener, at stiftsrådene i princippet har evalueret sig selv, når det kun er stiftsråd, biskopper, to medlemmer af distriktsforeninger for menighedsråd i hvert stift, samt de 10 stiftskontorchefer, der er blevet spurgt.

LÆS OGSÅ: Folkekirken lancerer ny missionsstrategi

Stiftsråd er i dag en permanent del af folkekirkens styring, hvor der sidder repræsentanter for stiftets præster, provster, biskopper og menighedsrådsmedlemmer. Det er et ledelsesorgan, som er en slags overbygning på menighedsråd og provstiudvalg.

Når man ikke har spurgt til menighedsrådenes holdning, har man forpasset en oplagt mulighed. De menighedsrådsmedlemmer, som lige er gået af i sidste måned, har netop erfaring med stiftsrådene i al den tid, de har været permanente. Nu kan vi kun få den næstbedste undersøgelse, fordi de nye menighedsrådsmedlemmer ikke har samme erfaring, siger Christian Langballe.

Liberal Alliance kan godt se pointen.

Jeg er enig i, at det var rimeligt, om menighedsrådene havde været hørt, for stiftsrådenes arbejde påvirker arbejdet i menighedsrådene. Med hensyn til, om der ligefrem skal laves en ny evaluering, eller om man på en eller anden måde også kan give menighedsrådene mulighed for at udtale sig, vil jeg overveje efter debatten i samrådet, siger Mette Bock, der er medlem af Folketingets Kirkeudvalg.

Evalueringen af stiftsrådene er sat i gang af Ministeriet for Ligestilling og Kirke for at undersøge, om der er behov for at ændre i den nuværende lov om stiftsråd. Netop nu er kirkeministerens udvalg om en mere moderne styring af folkekirken i fuld gang med arbejdet, og derfor er det regeringens tanke, at stiftsrådenes rolle kan indgå heri.

LÆS OGSÅ: Debat: Stiftsråd evaluerer sig selv

Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, er på samme baggrund uenig i Christian Langballes kritik af, at menighedsrådene ikke er blevet hørt.

Vi mener, at problematikken omkring stiftsrådene, og om der eventuelt skal ændres i den nuværende lovgivning, hører fint hjemme i strukturudvalget om folkekirkens styrelse. Høringen er jo alene foretaget vedrørende lovændringen, ikke om indholdet i de permanente stiftsråd. Hvis det handlede om indholdet i de permanente stiftsråd, var det en anden sag. Når strukturudvalget kommer med sin betænkning til næste år, har menighedsrådene også mulighed for at udtale sig om stiftsrådene, siger han.

Domprovst i Helsingør Stift Steffen Ravn Jørgensen mener også, at stiftsrådene har evalueret sig selv i den foreliggende undersøgelse, skriver han i et debatindlæg i dagens Kristeligt Dagblad.