Kritik fra teologer: Sløk og Løgstrup giver ikke svar på nutidens udfordringer

Forskere efterlyser mere praksis på landets teologistudier og gør op med teologiske fyrtårne, som ikke beskæftiger sig med kirkens udfordringer i dag

"Studiet af praksis - den folkekirkelige virkelighed og levende menigheder - er kun en beskeden valgmulighed for de få, og derfor bliver nye teologer oplært til at tænke og agere ud fra den historiske og filosofiske teologi, der ikke leverer svar på nutidens kirkelige udfordringer," siger Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet.
"Studiet af praksis - den folkekirkelige virkelighed og levende menigheder - er kun en beskeden valgmulighed for de få, og derfor bliver nye teologer oplært til at tænke og agere ud fra den historiske og filosofiske teologi, der ikke leverer svar på nutidens kirkelige udfordringer," siger Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Foto: Lars Aarø Nordfoto.

Der er alt for lidt berøring med praksis og nutidens kirkelige virkelighed på landets teologistudier i Aarhus og København. Og alt for meget fokus på en historisk og filosofisk tilgang ude af trit med kirkens aktuelle udfordringer.

Så markant lyder meldingen fra Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, få dage inden nye teologistuderende træder ind ad dørene på de to universiteter.

Nye teologer uddannes i al for ringe grad til at tage udgangspunkt i deres egen tid. Hovedvægten i den teologiske uddannelse er på sprog, historie og filosofi. Studiet af praksis den folkekirkelige virkelighed og levende menigheder er kun en beskeden valgmulighed for de få, og derfor bliver nye teologer oplært til at tænke og agere ud fra den historiske og filosofiske teologi, der ikke leverer svar på nutidens kirkelige udfordringer, siger Hans Raun Iversen.

Den københavnske lektor mener, at hele den teologiske forskning har brug for at udvise en større åbenhed for, at det også kan være forbundet med videnskabeligt arbejde at sætte sig ud på kirkebænkene, observere gudstjenester og tale med menigheder.

Teologien i Danmark hviler i al for høj grad på tænkning frem for empiri. Den erfarede virkelighed har trange kår på studierne, fremhæver Hans Raun Iversen, der gerne ser, at feltstudier bliver en del af fremtidens studieplaner.

At et teologisk sporskifte kan være under opsejling, bekræftes af Marianne Gaarden, der underviser på Pastoralseminariet i Aarhus og skriver ph.d-afhandling om kirkegængernes oplevelse af gudstjenesten og prædikenen.

For mig at se er der et paradigmeskifte på vej, hvor der sættes nye præmisser for teologien. Går vi en generation tilbage, befandt teologien sig i en tid, hvor ingen satte spørgsmålstegn ved tænkningens suverænitet. I dag ser vi, at der er kommet meget fokus på kroppen i nyere forskning, siger Marianne Gaarden.

Det betyder, at fortidens teologiske fyrtårne blandt andre de to store Aarhus-teologer Johannes Sløk og K.E. Løgstrup, hvis betydning har rakt langt ud over det teologiske felt får stadig sværere ved at levere svar på de spørgsmål og udfordringer, teologien og kirken i dag står over for. Det mener Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og specialist i moderne kristendom:

Løgstrup og Sløk tilhørte en tid præget af sekulariseringen. De forsøgte at skabe en teologi til det ikke-religiøse menneske. I dag ser vi religionens genkomst, hvor vi blandt andet har at gøre med spirituelt søgende mennesker, der går på opdagelse i det religiøse. Hverken Sløks eller Løgstrups teologi leverer svar i den sammenhæng. De var stærkt kritiske over for den individualiserede religion.

Marie Vejrup Nielsen er enig i, at teologien vil vinde på en større åbenhed over for sin egen tid.

Fra mit forskningsmæssige ståsted er det naturligt at efterspørge et større fokus på den faktiske samtidsreligion, sådan som den udfolder sig inden for folkekirken, også inden for det teologiske fagmiljø.