Det kan være livsfarligt for nogle asylansøgere at vende tilbage til hjemlandet, hvis de er konverteret til kristendommen under deres ophold i Danmark. Derfor sker det jævnligt, at Flygtningenævnet skal tage stilling til, om en asylansøger er blevet kristen.
Praksissen har været genstand for debat, da det kan være svært at vurdere, om en asylansøgers konversion er udtryk for en reel ændring i religiøst tilhørsforhold eller blot et påskud for at få asyl. Hvis en asylansøger bringer sin sag for Flygtningenævnet med konversion som motiv, foretager et udvalg bestående af tre jurister en troværdighedsvurdering på baggrund af blandt andet ansøgerens viden om kristendommen, religiøse aktiviteter og tidspunkt for interesse og konversion til den nye religion. Men ifølge formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen, kan man ikke gå ud fra, at en jurist alene kan vurdere troværdigheden af konversionen ud fra et religionsfagligt perspektiv.
”Man kan ikke forvente, at en jurist har den faglige ekspertise inden for religionspraksis, der skal til for at vurdere en ansøgers trosforhold,” siger han.
Udtalelsen kommer på baggrund af en rapport om troværdighedsvurderinger i konvertitsager, som Folkekirkens mellemkirkelige Råd udgav i januar. Her udtrykker man overordnet tilfredshed med Flygtningenævnet, men også et ønske om blandt andet at inddrage konsulenter med teologisk ekspertise i vurderingerne.
”En konsulent vil kunne være med til at finde frem til kernen i en sag og klargøre, hvordan man kan tolke oplysninger fra en asylansøger,” siger Mogens Mogensen, der sammen med asyl-koordinator Søren Dalsgaard og sognepræst Niels Nymann Eriksen har udarbejdet rapporten.
For netop her mangler der ifølge formanden en specialviden, som en jurist ikke nødvendigvis har forudsætninger for at have. Han understreger, at der ikke er tale om, at konsulenterne skal træffe de endelige beslutninger om asyl. Men de kan bidrage til at få detaljer med, som ved den nuværende praksis kan risikere at gå tabt.
”Typisk vil man spørge ud fra sin egen erfaringshorisont, og hvis den ikke har så meget religionspraksis, så kan man risikere at misse det store billede. Her vil en konsulent vide, hvad der konkret skal spørges til,” siger Mogens Mogensen, der understreger, at forslag til forbedringer udelukkende sker ud fra et ønske om at forbedre processen.
Kritikken bakkes op af sognepræst i Ribe Torben Bramming, der i flere år har beskæftiget sig med konvertitter og indvandrerkristne. En konsulent som supplement er en god idé, mener han.
”Min erfaring er, at jurister stort set ikke ved noget om kristendom. Jeg har fra flere iranere hørt, at de for eksempel er blevet spurgt om, hvor mange Maria’er der er i Det Nye Testamente. Det virker som ren Trivial Pursuit,” siger han.
Det er ikke første gang, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd udtrykker ønske om konsulentbistand. I 2014 udtalte Niels Nymann Eriksen, der også sidder i rådet, til Kristeligt Dagblad, at Flygtningenævnet burde overveje at lade konsulenter bistå i vurderingsprocessen.
”Flygtningenævnet bør overveje at bruge konsulenter, som ikke selv er aktører på området. Konsulenter, der har en specialviden, og som derfor kan vurdere troværdigheden af den enkelte asylansøgers konversion,” lød det dengang.
Ønsket blev afvist, og det gør det også nu. Hos Flygtningenævnet er man tilfreds med den praksis, man følger. Nævnet vil ikke bruge uafhængige konsulenter i troværdighedsvurderingerne.
”Det er i sidste ende Flygtningenævnets kompetence at træffe beslutninger om asyl eller ej. Og det sker på baggrund af de oplysninger, der ligger i den konkrete sag. Nævnet arbejder ikke med uafhængige konsulenter,” siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef hos Flygtningenævnet.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.