Prøv avisen

Kritik: Kierkegaard-år har været for tandløst

Forskere fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret mener, at der har været for lidt tyngde i fejringen af filosoffens 200-års fødselsdag. Her ses Søren Kierkegaard-statuen i Det Kongelige Biblioteks Have udført af Louis Hasselriis. Foto: Torben Christensen Denmark

Der har været for lidt tung forskning under fejringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel, mener forskere om Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard-året har i høj grad været en folkelig succes, men ikke en faglig.

Sådan lyder det fra flere forskere, få dage før Søren Kierkegaard Forskningscenteret, SKC, ved Københavns Universitet på mandag officielt afslutter sin markering af 200-året for den danske filosof, teolog og forfatters fødsel.

Centeret har i år stået for den forskningsmæssige formidling af Kierkegaard, blandt andet med en inter-national kongres i maj og foredrag i Rundetaarn. Men der har manglet tyngde i formidlingen af Kierkegaard-forskningen, lyder det fra flere. Heriblandt forfatter og dr.theol. Anders Kingo, sognepræst i Ullerup.

LÆS OGSÅ: Kierkegaard-center skal finde ny eksistensberettigelse

Jeg synes, der fra centerets side har været en tendens til at ville gøre Kierke-gaard mild, rund og spiselig. For eksempel har man udeladt en del af det teologiske aspekt af Kierkegaard for at kunne tilgodese et meget bredt og ikke-kristent læsepublikum. Det er efter min mening at rykke tænder ud af munden på ham, for han er meget skarpere end som så. Det burde centeret vise.

Filosof og forfatter Peter Tudvad mener, centeret har været for dårligt til at pro-movere sig selv og sin forskning under Kierkegaard-året. Blandt andet er den store udgivelse Søren Kierkegaards Skrifter, som det har taget 19 år at lave, blevet brugt for lidt.

Jeg synes, den er blevet undersolgt af centerets leder, Pia Søltoft, som har givet udtryk for, at der ikke var vundet noget nyt ved udgaven. Men den er netop et spørgsmål om langt mere solid forskning, som burde have været i fokus for centerets vedkommende i år.

Også Johnny Kondrup, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprog-videnskab på Københavns Universitet, mener, at centeret kunne have benyttet lejlig-heden til at fremhæve og diskutere sine tungere bidrag til den internationale forskning.

I udlandet har der været pæn interesse for at diskutere, hvilken betydning den nye Kierkegaard-udgave vil få for den internationale forskning, men ikke herhjemme. Centerets forskning skal pr. definition være i den internationale elite, og den betingelse opfylder disse store værker. Derfor ville det være forventeligt, at de også fyldte noget i centerets bidrag til fejringen af jubilæet. Det ville have givet den rette forskningsmæssige tyngde, siger han og tilføjer, at mange andre instanser har kunnet bidrage til den mere populære fejring, som naturligvis også skulle have sin plads.

Andre mener dog, at centeret har prioriteret rigtigt. Heriblandt filosof Peter Thielst.

Problemet med Kierke-gaard er ikke, at danskerne ikke ved, han findes, men hvad han står for. Og hvis de efter dette år er blevet klogere på, hvad der gemmer sig bag navnet, er det bedste sket.Pia Søltoft, centerleder og koordinator for året, er uenig i kritikken og understreger, at centerets rolle i markeringen af jubilæet altid har været fagligt forankret.

Alle SKCs tiltag har et fagligt indhold. Vi har haft forskningsformidling i form af forelæsninger i Runde-taarn og tv-udsendelserne, og overrækkelsen af den ny Søren Kierkegaards Skrifter dannede omdrejningspunktet for markeringen af fødselsdagen i maj og den efterfølgende internationale kongres. De enkelte forskere på SKC har også hver især deltaget i konferencer og formidlet deres viden til den brede offentlighed gennem populærvidenskabelige foredrag.