Prøv avisen

Kritik: Kirkelige organisationer udvander kristen identitet

"Det er en unødvendig udvanding, at en ellers stærkt profileret kirkelig organisation ikke er mere tydelig om sin kristne og kirkelige identitet. Det er at sælge ud af sit brand,” mener professor. Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Folkekirkens Nødhjælp har formuleret en ny kernefortælling om organisationens værdier. Den vidner om en urovækkende svækkelse af den kirkelige identitet, mener kritikere, der ser samme tendens generelt blandt kirkelige hjælpeorganisationer

Egentlig var målet for Folkekirkens Nødhjælp at få tydeliggjort, hvad det vil sige at være en kirkelig organisation. Derfor har organisationen det seneste års tid arbejdet på en ny kernefortælling om, hvad det kristne værdigrundlag går ud på.

Men hvis den nye fortælling skal afspejle det kirkelige i Folkekirkens Nødhjælp, burde organisationen gå tilbage på kontoret og prøve igen. Sådan lyder kritikken fra flere iagttagere, som samtidig peger på, at kristendommen generelt er svær at få øje på hos kirkelige hjælpeorganisationer.

DOKUMENTATION: Se Folkekirkens Nødhjælps kernefortælling her

Med den nye kernefortælling er der tale om en ”urovækkende svækkelse” af Folkekirkens Nødhjælps profil, mener Bent Meier Sørensen, professor i organisationsfilosofi ved Handelshøjskolen i København (CBS).

”De nævner en enkelt gang, at de udspringer af kristne værdier. Men helt ærligt, nævn bare en organisation, der vil være i modstrid med det. Det er en unødvendig udvanding, at en ellers stærkt profileret kirkelig organisation ikke er mere tydelig om sin kristne og kirkelige identitet. Det er at sælge ud af sit brand,” siger han.

På samme måde har Jens Kvist, sognepræst i Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa, svært ved at forstå, hvori det specifikt folkekirkelige består i den nye kernefortælling.

”Man kan dårligt være uenig i deres tale om medmenneskelighed. Men det tangerer banaliteter. Og jeg kan ikke se, at det folkekirkelige er mere end blot et navn,” siger han.

Kernefortællingen består af en lille sides tekst i fire afsnit og handler om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder. Den er offentliggjort på organisationens hjemmeside og hænger desuden på kontorerne rundtom i verden.

Baggrunden for den nye fortælling er ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen, at ikke alle medarbejdere havde det lige nemt med at sige, at de arbejdede for en kirkelig organisation. For at få en bedre helhed i organisationen satte hun derfor gang i en proces, hvor de skulle arbejde sig hen mod en fælles forståelse af den kirkelige identitet, så alle med stolthed kunne sige, at de var ansat hos Folkekirkens Nødhjælp, uanset deres eget religiøse ståsted.

Men den proces afspejler en uheldig hensyntagen, mener professor Bent Meier Sørensen.

”Vi er mange, der giver penge til Folkekirkens Nødhjælp, fordi det er en kristen organisation. For os er det ligegyldigt, om medarbejderne er kristne, så længe de vil indordne sig under det kirkelige værdigrundlag. Derimod er det langtfra ligegyldigt, om Folkekirkens Nødhjælp tager hensyn til ikke-troende medarbejdere i måden at formulere værdigrundlaget på. Det er jo ikke organisationen, der her skal søge laveste fællesnævner for ikke at krænke nogen. Det er et eksempel på en hensynssyge, der breder sig i samfundet,” siger han.

Folkekirkens Nødhjælp er langtfra ene om at nedtone det kirkelige og kristne. Det er snarere et generelt kendetegn ved landets kirkelige sociale organisationer og hjælpeorganisationer, siger dr.med. Preben Brandt, stifter af Projekt Udenfor.

Han har fulgt organisationernes arbejde i årtier, blandt andet som tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte. Og han ærgrer sig over, at han i praksis ikke kan se forskel på de kirkelige og sekulære aktører.

”Det bekymrer mig, at man ikke er mere tydelig omkring værdierne,” siger han og fortsætter:

”Vi lever i en tid, hvor alt skal måles, dokumenteres og effektiviseres. Men de kirkelige organisationer har altid stået for en mere ideologisk måde at tænke hjælpearbejde på, hvor alt ikke bliver gjort op i tal. Når man nedtoner det kristne og kirkelige, spiller man samtidig med på den meget rationelle måde at tænke hjælpearbejdet på,” siger han og tilføjer, at det i sidste ende kan gå ud over nogle af de allersvageste, der har brug for så meget hjælp, at arbejdet ikke altid kan måles i resultater.

Hos Folkekirkens Nødhjælp har Birgitte Qvist-Sørensen dog svært ved at genkende kritikken af, at organisationen er blevet mindre tydelig om sit kristne grundlag.

”Jeg tror ikke, du finder mange andre organisationer, der siger noget om kristne værdier i deres kernefortælling,” siger hun.

Birgitte Qvist-Sørensen forklarer, at man ud over kernefortællingen også har en 20 sider lang folder fra 2015 med titlen ”2015-2022 Global Strategi”, som indeholder visioner og værdier for organisationen, hvor den kirkelige og diakonale profil bliver beskrevet mere detaljeret over flere sider.

”Ønsket med vores nye kernefortælling er at give en kortere og klarere forståelse af, hvad det vil sige, at vi arbejder ud fra kristne værdier, både for ansatte og for vores partnere,” siger hun.

På samme måde er hun uenig i, at de har taget hensyn til ikke-kirkelige medarbejdere.

”Tværtimod har vi nu en kernefortælling, der klart siger, at man for at være ansat i Folkekirkens Nødhjælp skal være indforstået med at arbejde ud fra de kristne værdier. Vi har ikke taget hensyn, men er nu klare om, hvad vi forventer af dem, og hvad vi er for en organisation,” siger hun.