Kritik: Lederskifte i Danmission tilfredsstiller ikke bagland

Danmission skifter generalsekretær blandt andet for at få bedre relationer til baglandet. Men bestyrelsen forstår ikke baglandet, hvis den tror, at et lederskifte vil genvække begejstring hos de frivillige, siger tidligere missionær

Kritik: Lederskifte i Danmission tilfredsstiller ikke bagland

Meget pludseligt, kort før juleferien, kom det frem, at missionsorganisationen Danmission skulle tage afsked med daværende general- sekretær Jørgen Skov Sørensen. Blandt andet fordi man ville finde en generalsekretær, der kan skabe relationer til baglandet, lød det senere fra formanden for bestyrelsen, biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.

Dermed pegede beslutningen tilbage på en debat ved Danmissions repræsentantskabsmøde i september, hvor netop en kritik af manglende forbindelse mellem ledelsen og de frivillige i baglandet blev luftet. Flere bekymrede sig over, at en stigende professionalisering af Danmission havde gjort det af med megen begejstring og virketrang, som tidligere kendetegnede de frivillige i Danmarks største missionsorganisation. Den manglende begejstring kommer blandt andet til udtryk i et fald i gaveindtægter, lød det fra flere.

Det er dog naivt at tro, at løsningen på det problem er at skifte generalsekretær, mener pastor emeritus og tidligere missionær Leif Munksgaard.

”Vi har ærligt talt ikke haft en generalsekretær, der kunne rejse rundt i landet og begejstre, siden Harald Nielsen og Jørgen Nørgaard Pedersen stoppede i 2001. Heller ikke Jørgen Skov Sørensen har kunnet det, og det er af den simple grund, at man simpelthen ikke kan begejstre Danmissions bagland, hvis ikke man vil tale om mission,” siger han.

Her hentyder Leif Munksgaard til en længerevarende strid i Danmission om, hvordan det kirkelige bliver vægtet i arbejdet. Organisationen arbejder med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Gennem de senere år er andelen af penge brugt på fattigdomsbekæmpelse steget, mens pengene brugt på kirkeligt arbejde har været på et stabilt niveau. Ledelsen i Danmission har i den forbindelse afvist kritik om skævhed i fordelingen af penge med, at fattigdomsbekæmpelse også er kirkeudvikling, fordi de lokale kirker i landene bliver involveret i arbejdet.

”Det er ikke Jørgen Skov Sørensens skyld, at baglandet ikke begejstres, for det ligger dybere i organisationen, at man hellere vil tale om fattigdomsbekæmpelse og dialog end om mission. Så kan man i bestyrelsen tænke, at de ting er to sider af samme sag, men det tænker baglandet inklusive jeg selv ikke. Vi tænker, at mission handler om at fortælle, at Jesus er Frelseren for verden. Og så længe bestyrelsen mener, at dialog og mission er det samme, har de ikke forstået, hvad flertallet i baglandet tænker,” siger Leif Munksgaard.

Det er Benedikte Kühle dog ikke enig i. Hun har været engageret i Danmission i mange år og er gift med et bestyrelsesmedlem. Hun er bekymret for manglende fokus på udvikling af netværk og mener ikke, at problemet er definitionen på mission.

”Danmissions arbejde har altid handlet om at hjælpe mennesker i deres livssituation, konkret og med tro og håb. Den centrale problematik er, hvordan man udvikler og vedligeholder en græsrodsbevægelse som Danmission i takt med, at arbejdsformen bliver mere professionaliseret, og at der er færre udsendte. Det er vigtigt hele tiden at kommunikere konkret om Danmissions arbejde ude,” siger hun.

Benedikte Kühle vil ikke kommentere udskiftningen af generalsekretæren, men mener, at opgaven med at vedligeholde Danmission som græsrodsbevægelse er blevet nedprioriteret i en del år.

”Jeg mener ikke, at det er generalsekretærens opgave at skabe netværk direkte. Men vedkommende skal selvfølgelig tegne linjerne for de ansattes arbejde,” siger hun.

Formanden for Danmission, Peter Fischer-Møller, oplyser, at han i første omgang foretrækker at svare medlemmer af Danmission personligt på deres henvendelser til bestyrelsen og først derefter vil udtale sig til pressen. Han understreger, at bestyrelsen naturligvis gerne lytter til kritik.

”Jeg har en forventning og forhåbning om, at medlemmer med kritiske synspunkter vil henvende sig til bestyrelsen, så vi kan drøfte tingene med hinanden direkte, før en diskussion eventuelt føres videre i dagspressen. Det er bestyrelsens opfattelse, at Danmission driver mission gennem alt det, vi beskæftiger os med, hvad enten det er dialog, fattigdomsbekæmpelse eller kirkeudvikling,” siger han.8