Kritik: Missionsarbejdets identitet er under pres

Den danske folkekirke har brug for et verdensomspændende missionsselskab, der favner bredt folkeligt, kirkeligt og teologisk, mener lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen

Teologien er dog stadig til stede i alt missionsarbejde, siger Danmissions bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang.
Teologien er dog stadig til stede i alt missionsarbejde, siger Danmissions bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang. Foto: Getty Images

Danmissions historie går 200 år tilbage og spreder sig ud over flere kontinenter og mange lande. I en del lande og områder har Danmission – tidligere Dansk Missionsselskab – været til stede i langt over 100 år, og ofte har de samme danske familier sendt missionærer ud til samme område gennem flere generationer. Der er skabt stærke bånd og dybe relationer. Og netop den lange historie med bestemte partnere og områder er vigtig for Danmission at holde fast i, mener Hans Raun Iversen, lektor emeritus ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet. Han har været engageret i Danmission i lang tid. I omkring 40 år var han medlem af repræsentantskabet, og i 10 år frem til 2004 var han bestyrelsesmedlem i organisationen.

Artiklen fortsætter under annoncen