Kritik: Populær rockgruppe misbruger kristent symbol

Katolsk biskop stiller sig skeptisk over for brugen af korsfæstelse i markedsføring af rockmusik. Men man skal kunne udfordre den kristne majoritet, siger Jesper Binzer fra rockgruppen D.A.D, som ses korsfæstet i aktuel reklame

Fire musikere kan ses hængende på kors i København i disse dage. ”Når man står på scenen, kan man godt tro, man er mere værd, end man er. Så der er Jesus på korset et godt billede på den idoldyrkelse, der foregår hos os selv, og det er en sjov ting at lege med,” siger forsanger Jesper Binzer som plakaten, der her ses på Kongens Nytorv. –
Fire musikere kan ses hængende på kors i København i disse dage. ”Når man står på scenen, kan man godt tro, man er mere værd, end man er. Så der er Jesus på korset et godt billede på den idoldyrkelse, der foregår hos os selv, og det er en sjov ting at lege med,” siger forsanger Jesper Binzer som plakaten, der her ses på Kongens Nytorv. – . Foto: Leif Tuxen.

De fire medlemmer af rockgruppen D.A.D hænger korsfæstet på en plakat, der skal gøre reklame for to kommende store koncerter. Den kan man se, hvis man bevæger sig rundt i det københavnske bybillede i øjeblikket.

Plakaten er ét ud af flere eksempler på referencer til kristendommen på D.A.D’s nye plade. For eksempel ser man en kvinde med en slange rundt om halsen og et æble i hånden vende sig om mod kameraet, mens en person bliver døbt i et tilsyneladende oversvømmet naturlandsskab. Men selvom det kan virke harmløst, vækker det følelser blandt kristne. Det fortæller biskop over den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon.

”Reklameplakaten her er et af mange udtryk for, at religiøse symboler bliver misbrugt og latterliggjort. Og det bliver jeg som udgangspunkt ked af det over. Men man er desværre blevet vant til det,” siger han og tilføjer,

”D.A.D-musikerne er ikke klar over, hvad de egentlig gør, når de vælger at lade sig selv korsfæste i kunstens navn. Men det gør det ikke mere berettiget at bruge de kristne symboler, bare fordi det er blevet mere normalt,” siger den katolske biskop, der gør opmærksom på, at korset er et af de symboler, som er hellige for ham.

Men der er uenighed blandt repræsentanter for forskellige danske kristne traditioner.

Charlotte Dyremose er folkekirkelig præst i Slagslunde og Ganløse kirker samt tidligere folketingspolitiker for De Konservative, og hun mener, at det ligger indgroet i kristendommens dna, at kristne er dem, der bliver gjort grin med.

”Det er kristendommens eksistensgrundlag at blive hånet og udsat for spot. Det begyndte med Jesus, der lod sig korsfæste for os. Derfor skal man ikke lade sig provokere. Det er simpelthen et grundvilkår,” siger Charlotte Dyremose.

Den tidligere politiker mener ikke, at man som kristne skal lade sig provokere af brugen af kristen symbolik hos musikerne.

I stedet skal man se D.A.D’s musik som et kulturprodukt, der læner sig op ad nogle genrer, som har tradition for at være rebelske. Hun mener ikke selv, at hun til fulde har forstået D.A.D’s kunstneriske udtryk, men ser dog et konstruktivt element i selve brugen af de kristne udtryksformer:

”Jeg synes, det er udmærket, at man gør opmærksom på kristendommens betydning i samfundet. Havde jeg set den plakat på gaden, havde jeg tænkt, fint, de bruger kristne symboler, og så var jeg gået videre,” ræsonnerer præsten.

Kristendommens formsprog spiller en rolle på den nye plade ”A Prayer for the Loud” (På dansk: En bøn for dem, der larmer), som D.A.D udgav i slutningen af maj i år. Det er koncerterne knyttet til udgivelsen, som der nu gøres reklame for. Men pladen er først og fremmest en hyldest til mennesker, der står fast på at være sig selv, forklarer Jesper Binzer, der er forsanger og sangskriver i D.A.D.

”Det er ’the loud’- delen, der er det vigtigste budskab på pladen. Det er en hyldest til folk, som tør at være sig selv, og som tør at vise sig selv. Vi melder ud, at vi er et gement rockband. Sangen hed faktisk først ’Church of the Blues’ og henviser til, at musikgenren rock stammer fra blues, som vi er gået tilbage til med denne plade,” siger Jesper Binzer.

Han havde ikke forestillet sig, at der ville være kritiske reaktioner på plakaten.

”Jeg føler ikke, jeg gør grin med nogen, og jeg havde heller ikke forestillet mig, at der var ballade i den. Men den handler også om at tage luften ud af de stærke symboler,” siger han og henviser til brugen af kors og sammenligningen med Jesus-figuren:

”Kristendommens symboler, som for eksempel de store kirker, er også en vulgær udstilling af magt, der er lavet til, at vi skal føle os små. Og det synes jeg er sjovt at udfordre. Man skal kunne udfordre den kristne majoritet.”

Har I overvejet at lave samme provokation over for islam?

”Jeg har ikke lyst til at bruge religiøse udtryk, jeg ikke kender til. Jeg synes kun, jeg kan tillade mig at perspektivere eller ironisere over noget, jeg selv kender til, som kristendommen.”