Brugerinddragelse, tydelig ansvarsfordeling, effektiviseringsgevinster og kompetenceudvikling. Der er ikke sparet på de tunge konsulentbegreber i et nyt oplæg, som blev offentliggjort af Kirkeministeriet i går eftermiddags. Oplægget er udarbejdet af Kirkeministeriet, stiftskontorchefer og biskopper og og består af 16 forslag, som skal styrke folkekirkens organisering.
Skærer man ind til benet, vil man dog finde følgende konklusion på det godt 50 sider lange oplæg til, hvordan arbejdet i landets stiftsadministrationer kan forbedres: Folkekirken skal bevæge sig længere væk fra at være folkets kirke og tættere på statsstyring.
Det er i hvert fald det indtryk, som Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af menighedsråd, sidder tilbage med. Ifølge ham kommer dette blandt andet til udtryk ved, at det næsten kun er de statslige aktører i folkekirken, som har lavet forslagene.
”Jeg ser det desværre som udtryk for et helt bestemt kirkesyn, at man næsten helt har udeladt repræsentanter fra menighedsråd i arbejdet her. Man har inddraget biskopper, stiftskontorchefer og i mindre grad provster. Det sender et signal om statskirke frem for folkekirke, når man ikke i tilstrækkelig grad inddrager det folkevalgte element, som menighedsrådsmedlemmerne er, i beslutninger som denne, der virkelig kan rykke ved balancen i de administrative opgaver,” siger formanden.
Kort efter Kirkeministeriets offentliggørelse af de 16 forslag i går udsendte Landsforeningen af Menighedsråd et brev til kirkeminister Mette Bock (LA) og en pressemeddelelse, hvor man opfordrede til, at oplægget blev sendt i bredere høring.
”Man hører ofte pæne ord om menighedsrådenes rolle i at udvikle folkekirken lokalt. Derfor virker det endnu mere mærkeligt, at man har undladt at høre dem. Det tyder på, at konklusionen på arbejdet med rapporten var foretaget på forhånd,” siger han.
De 16 konkrete forslag skal ses som en opfølgning på en konsulentrapport om stiftsadministrationernes opgaver, organisering, ressourcer og kompetencer, der blev udarbejdet i december 2017. I analysen af stifterne lød det blandt andet, at man burde samle flere af stifternes opgaver i såkaldte centre på tværs af stifterne. På den måde kan man forbedre kvaliteten og effektiviteten af arbejdet med for eksempel budgetter og rådgivning af menighedsråd og ansatte i sognene, lød konklusionen.
Ifølge Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi fra Københavns Universitet, passer de 16 nye forslag fint sammen med en udvikling, hvor ord som målstyring og new public management de seneste 15 år er kommet til at fylde mere og mere i folkekirken.
”Det nye oplæg viser, at statsliggørelsen fortsætter på fuldt blus med det formål at få mere kirke for pengene. Hvor det hidtil har handlet om styring og service, så sætter man nu også fokus på samarbejde og samskabelse i stifterne, hvilket er i trit med udviklingen i hele den offentlige sektor. Nu skal folkekirken have flere it-systemer og HR-grupper. Man forsøger at strømline arbejdet,” siger han.
Selv finder han det særligt interessant, at Kirkeministeriet nu vil lave en startpakke til nye menighedsråd.
”Dermed kommer den statslige tankegang langt ned på gulvet. Det begyndte på stiftsniveau, hvor staten sørgede for, at der kom flere ansatte til administrationsarbejdet. Derfra gik man et lag længere ned og lavede en provsteuddannelse. Og nu skal staten så også blande sig helt nede på menighedsrådsniveau, hvor det ellers tidligere har været andre mere frie organisationer, der har stået for rådgivningen,” siger han og tilføjer, at der også er fordele ved styringen.
”Tidligere har man ikke kunnet få totale regnskaber fra folkekirken, da der simpelthen ikke var et overblik over den samlede økonomi. Og det skader jo heller ikke med lidt fokus på besparelser og effektivisering. Men ulempen er, at man lader til at glemme at tage højde for, at folkekirken er anderledes end for eksempel kommuner, når man indfører nye tiltag i den hellige produktivitets navn. For spørgsmålet er, om folkekirken er sådan en organisation, der bliver mest produktiv, når den ryger under samordningssystemer og fælles indkøb.”
Ifølge kirkeminister Mette Bock (LA) skal man ikke tolke det nye oplæg som et udtryk for mere statsstyring.
”Vi er ikke gået til dette med ønsket om statskirkelighed. Vi vil værne om folkekirken og anerkender vigtigheden i den. Derfor er der heller ikke lagt op til at flytte rundt mellem kompetencer inden for det politiske niveau, Kirkeministeriet, og det, der sker i folkekirken. Der vil være lydhørhed over for argumenter og bemærkninger, og det skal vi til nu.”
Hvorfor har menighedsrådene ikke været inddraget i højere grad?
”Man kan altid spørge, hvordan man bedst tilrettelægger sådan noget her. Afsættet til dette arbejde var en rapport for nogle år siden om stifterne og om, hvordan de bedst løser deres opgaver. Det var udgangspunktet, og nu tager vi så diskussionen videre. Vi har intet andet ønske end at finde de bedste løsninger for folkekirkens liv og vækst.”
Læs hele oplægget her.