Prøv avisen

Nye personattester gør folkekirken mere usynlig

Sådan kan henholdsvis fødsels- og dåbsattesten for medlemmer af folkekirken og fødsels- og navneattesten for ikke-medlemmer se ud i dag. Hidtil har man kunnet vælge, om der skal stå ”Den danske Folkekirke” i brevhovedet. På den nye personattest, der lanceres den 6. november, vil folkekirkens brevhoved ikke være at finde på attester for borgere, der ikke er medlem af folkekirken, mens medlemmer af folkekirken kan fravælge det. De viste attester tilhører fiktive borgere. – Foto: Leif Tuxen

Når et nyt it-system om få uger går i luften i Kirkeministeriet, betyder det samtidig lanceringen af en ny personattest, der samler borgernes civile oplysninger, men der er stor uenighed om, hvilken betydning dokumentet vil få for de kirkelige attester og folkekirkens arbejde med at civilregistrere

Da Kirkeministeriet havde inviteret præster og kordegne på kursus om it-ændringer i denne måned, ventede der en overraskelse for Kaj Bollmann, landsformand for Kirkeligt Centrum og sognepræst i Jyllinge i Roskilde Stift.

”Danskerne får snart et nyt identitetsdokument. Det er tilsyneladende et projekt, som Kirkeministeriets it-kontor i al stilfærdighed har arbejdet på siden efteråret 2016. Så det, vi tror, er et kedeligt kursus i en opdatering til personregistrering, viser sig at være en meget usædvanlig, dybdegående ændring,” siger Kaj Bollmann.

”Fra den 6. november indføres en såkaldt personattest, der for eksempel kan erstatte dåbsattestens funktion, når en borger skal dokumentere sin fødsel til myndighederne. Samtidig reduceres folkekirken til et kommunalt kontor, hvor vi stadig skal udstede attesterne og lave arbejdet, men ikke altid må sætte folkekirkens navn på,” siger Kaj Bollmann.

Der er stor forskel på praksis i dag. Mange kirkekontorer fjerner brevhovedet med den danske folkekirke, hver gang for eksempel en muslim eller et andet ikke-medlem skal have lavet en navneattest. Det behøver de ikke længere. For de nye personattester dannes uden folkekirkens navn og bliver dermed mere religionsneutrale. Særligt hvis omlægningens formål med, at myndighederne kan hente borgernes civile oplysninger på personattesterne direkte via deres computere, også lykkes. For så kommer sognets embedsstempel nemlig heller ikke på attesterne.

Men flere kordegne og kirkebogsførende præster, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, har undret sig over, hvad ændringen helt konkret kommer til at have af konsekvenser for de kirkelige attester og civilregistreringen, for eksempel af en borgers fødsel, som de i dag har ansvaret for.

Kaj Bollmann frygter, at det nye system vil ændre på det grundlæggende forhold mellem stat og kirke ved at skubbe kirkelige opgaver som civilregistrering over til det offentlige.

”Vi er nu kun en hårsbred fra det klik, der fører det hele over til kommunen eller statsforvaltningen. Det virker helt forkert, at en ændring, der rører på hele stat-kirke-forholdet, bliver lusket igennem på den måde. Det står stadig hen i tåger, hvem der har truffet beslutningen om at fjerne denne del af samhørigheden mellem kirkelige og civilretlige attester. Jeg håber ikke, at Kirkeudvalget har været vidne til, at attesterne glider folkekirken af hænde,” siger Kaj Bollmann.

Det kan Christian Langballe, Dansk Folkepartis kirkeordfører og næstformand for Kirkeudvalget, afkræfte.

”Det er fuldstændig nyt for mig. Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal fortsætte med at komme til orienteringsmøder i Kirkeministeriet, hvis man alligevel undlader at fortælle os det vigtigste.”

”For jeg kan simpelthen ikke begribe, hvordan kirkeministeren enevældigt kan lave om på civilregistreringens attester, der i dansk historie har haft en helt særlig sammenhæng med folkekirken, bare fordi hun gerne vil tækkes de her politisk korrekte kredse i forhold til spørgsmålet om religionsneutralitet,” siger Christian Langballe.

”Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det her har en lidt for pudsig tidsmæssig sammenhæng med lovforslaget om andre trossamfund, hvor religionsneutrale attester nu også er skrevet ind i lovbemærkningen,” siger han.

Men personattesten har intet med lovforslaget om andre trossamfund at gøre, lyder det fra kirkeminister Mette Bock (LA).

”Lovforslaget om andre trossamfund kommer ikke til at ændre et komma på gyldigheden af de kirkelige attester. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er et problem, at brevhovedet ikke kommer på personattester, der tilhører borgere, som ikke er medlem af folkekirken. Der er ikke noget som helst, der bliver taget fra os, som er medlemmer af folkekirken.”

”Grunden til, at man gerne vil lave ændringer og samle civiloplysningerne i en personattest, er for at forbedre de offentlige myndigheders mulighed for at gå ind i systemet og finde oplysningerne digitalt,” siger Mette Bock.

Anders Gadegaard, domprovst i København, synes heller ikke, at det ændrer på stat-kirke-forholdet, når folkekirken ikke må sætte sit brevhoved på for eksempel muslimers eller ateisters nye personattester.

”Folkekirken lever ikke af, at vi skal have et stempel på alt, vi gør. Så længe vi kan vælge logoet til, når det er ønsket, er rummeligheden over for borgere, der ikke identificerer sig med kirken, selvfølgelig helt i orden. Vi skal ikke hente vores identitet fra historiske automatikker.”

”Jeg ville derfor heller ikke synes, at det gjorde det store, hvis politikerne besluttede, at det ikke længere skulle være folkekirkens opgave at civilregistrere – bortset fra det uhensigtsmæssige i at lave om på noget, der fungerer fortrinligt,” siger Anders Gadegaard.

Civilregistreringen har altid været en statslig opgave for kordegnene, lyder det fra Henrik Kristoffersen, formand for Danmarks Kordegneforening.

”Det kan godt være, at jeg er naiv, men jeg ser ikke de store faresignaler. Jeg ser bare, at vi får nyt it-program til at udføre det arbejde, som kordegne er rigtig dygtige til. Og så længe der ikke har været politiske drøftelser eller vinde, der går i retning af, at selve arbejdet skal lægges over på andre end kordegnene og de kirkebogsførende, er jeg tilfreds. For der ligger det godt,” siger Henrik Kristoffersen.