Kritik: Politikere ignorerer kirken i genåbning

Folkekirken er den organisation med flest medlemmer i hele Danmark, men inddrages ikke i forhandlingerne om en genåbning. Beskæmmende, mener præst. Man kan spørge sig selv, om Kirkeministeriet overhovedet er inddraget i overvejelserne om genåbning, lyder det fra Landsforeningen af Menighedsråd

”Det er lidt beskæmmende, at kirken ikke indgår i nogen form i statsministerens pressemøder. Vi er den organisation i Danmark, der har den største medlemsprocent overhovedet. Så jeg savner, at vi bliver adresseret,” siger sognepræst Kathrine Lilleør.
”Det er lidt beskæmmende, at kirken ikke indgår i nogen form i statsministerens pressemøder. Vi er den organisation i Danmark, der har den største medlemsprocent overhovedet. Så jeg savner, at vi bliver adresseret,” siger sognepræst Kathrine Lilleør. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Børnehaver. Skoler. Frisører. Restauranter. Domstole. Tandlæger. Højskoler. Efterskoler.

Folketingets partier har mange bud på, hvordan samfundet så småt skal genåbnes over de næste måneder, men der mangler en konkret plan for folkekirken, lyder det nu fra flere præster og aktører i folkekirken. Fra dag til dag oplever de en voksende frustration over mangelfuld kommunikation om, hvad der skal ske på kirkens område.

En af dem er sognepræst Kathrine Lilleør fra Sankt Pauls Kirke i København. Hun kan ikke forstå, hvorfor regering, støttepartier og opposition ikke har taget folkekirken mere med til forhandlingsbordet, end de har.

”Det er lidt beskæmmende, at kirken ikke indgår i nogen form i statsministerens pressemøder. Vi er den organisation i Danmark, der har den største medlemsprocent overhovedet, så jeg savner, at vi bliver adresseret,” siger Kathrine Lilleør og fortsætter:

”Man står med en følelse af, at alt det praktiske er henlagt i mørke, at vi er hægtet af og underkendt. Det er underligt, når man tænker på, at der er så mange mennesker, der har et medlemskab og bruger deres kirker.”

Kathrine Lilleør påpeger, at Phillip Faber, chefdirigent for DR Pigekoret, indleder sine populære fællessangprogrammer på DR med salmer, hvilket hun ser som et udtryk for, at der i befolkningen er et naturligt forhold til det, kirken står for.

”Vi er jo mange, der er gået online og laver vores prædikener der, så Guds ord skal nok blive forkyndt, men det, at man fra politisk side ser for sig, i hvilken grad kirkerne kan åbne, mangler jeg, at der bliver taget stilling til,” siger hun.

I Blokhus, hvor Birgit Lundholm Jensen er præst, savner man også et svar på, hvordan kirken skal genåbnes. Hun har derfor sendt et brev til Folketingets kirkeudvalg, hvor hun efterlyser en plan.

”Det har været helt på sin plads, at folkekirken har været lukket ned i forbindelse med coronasituationen i Danmark. Der er dog nu stærkt brug for en afklaring om, hvordan den skal fungere fremadrettet, når der åbnes op!?”, står der i brevet.

Hun uddyber, at hun ikke har været tilfreds med kommunikationen fra politikerne.

”Hvis vi bare fik nogle klare linjer, så vi vidste, hvor vi var på vej hen. Vi tror på lyset, men lige nu arbejder vi i mørket,” siger Birgit Lundholm Jensen.

Louise Schack Elholm, Venstres kirkeordfører og næstformand i Folketingets kirkeudvalg, anerkender frustrationen, men hun mener, at så længe regeringen holder kortene med de sundhedsfaglige beregninger tæt ind til sig, er det svært at lægge op til forhandlinger på området.

”Det er svært for os at sige, hvad der er muligt, for regeringen har sagt, at den har regnet på mange forskellige regnemodeller, som vi ikke kender. Så når den snakker om en større åbning af samfundet, er det svært at vide, hvad man kan spille ind med,” siger hun.

I Landsforeningen af Menighedsråd, der repræsenterer menighedsrådene, efterlyser man også en plan for folkekirkens fremtid.

”Men vi bliver ikke inddraget i de overvejelser og beslutninger, der bliver taget på det her område, og nogle gange spørger jeg også mig selv, om Kirkeministeriet overhovedet bliver det. Det er mit indtryk, at mange af disse beslutninger bliver taget i meget små, lukkede rum internt i regeringen,” siger formand Søren Abildgaard og henviser til, at retningslinjerne for folkekirken bliver lavet i Sundheds- og Ældreministeriet.

Det undrer ham dog ikke, at folkekirken ikke står forrest i køen til en genåbningsplan, for da kirkeminister Joy Mogensen (S) kort før påske luftede idéen om at åbne i løbet af højtiden, blev det mødt af en mur af uvilje fra store dele af folkekirken.

”Jeg tror, det er blevet udlagt, som om at folkekirken ønsker at være solidarisk med resten af samfundet og derfor ikke står forrest, men jeg skal ikke kunne sige det, for jeg er ikke blevet inddraget i nogen forhandlinger,” siger Søren Abildgaard.

Kunne I som en vægtig institution i folkekirken ikke have været mere proaktive i forhold til at arbejde for kirkens interesser, politisk?

”Mange af de politiske møder, vi har haft, foregår jo i kulisserne. Så jo, der har også været politiske kontakter fra vores side, men i sidste ende er det jo ministeren selv, der vælger, hvem hun vil tale med og lytte til, og der kan vi så sige, at det har ikke været os i denne omgang. Men nu, da vi begynder at snakke om genåbningen af samfundet, er vi ved at lave en konkret plan for, hvad vi mener, der skal med,” lyder det fra formanden.

Kristeligt Dagblad erfarer, at der blandt biskopperne arbejdes på at få overblik over de scenarier, der kan være for en genåbning af folkekirken, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra biskopperne om dette.8