Prøv avisen

Kritik: Problematisk at kun højrefløjen døber indvandrere

Avash Abbasi er iransk asylansøger, der er konverteret til kristendommen. Her er han fotograferet i Apostelkirken på Vesterbro i København, hvor mange indvandrerkristne indgår i det kirkelige fællesskab. Foto: Leif Tuxen

Konservative kirkefolk har fortrængt de grundtvigske i mødet med asylansøgere, viser tal. Det skyldes blandt andet et større fokus på fællesskabet i mere konservative miljøer i folkekirken

Når en asylansøger døbes ind i kristendommen, er der stor sandsynlighed for, at præsten er konservativ.

En undersøgelse foretaget af DR Trekanten viste, at 60 ud af 62 døbte asylansøgere i Haderslev Stift konverterede til kristendommen i kirker med tilknytning til Indre Mission. Samme billede tegnes i andre dele af Danmark, påpeger Folkekirkens Asylsamarbejde: Den kirkelige højrefløj har fat i asylansøgerne.

Men det er ikke nødvendigvis den mest optimale tilgang til dåb af asylansøgere. Det siger Ulla Morre Bidstrup, næstformand i Grundtvigsk Forum og uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter:

”Der er ingen grund til at sige, at en type dåb er bedre end en anden slags, og en konservativ teologi vil typisk tale til en religionsforståelse, som nogle af disse mennesker kommer med på forhånd. Men hvis asylansøgerne orienterer sig mod en religionsforståelse, der er mere samfundsåben, om du vil, så er det et problem, hvis man kun rækker ud med en mere konservativ teologi. Derfor er det væsentligt, at både grundtvigske og konservative kirkefolk har forståelse for, at asylansøgere også kommer med en sekulær baggrund,” siger Ulla Morre Bidstrup med henvisning til, at indvandrere ikke kun tiltrækkes af konservative værdier og kan være interesseret i fællesskab med andre kirkelige retninger.

Tal fra Folkekirkens Asylsamarbejde fra marts i år viste, at mindst 250 iranske asylansøgere på det tidspunkt var i gang med dåbsforberedelse. Og ifølge Søren Dalsgaard, koordinator i asylsamarbejdet, er der en ”klar tendens til, at arbejdet med flygtninge og asylansøgere knytter an til menigheder, som står i en tradition på højrefløjen”.

Det skyldes blandt andet en årelang erfaring med det tværkulturelle arbejde i missionske kredse, og at en konservativ teologi kan virke mere appellerende for asylansøgere, der typisk er mere konservative. Men den helt afgørende årsag til, at asylansøgere tiltrækkes af konservative miljøer i folkekirken, er fællesskabet, siger Søren Dalsgaard:

”Generelt har dele af højrefløjen et menighedssyn, som er en helt afgørende faktor i arbejdet med flygtninge og asylansøgere. På højrefløjen har man i højere grad fokuseret på kernemenigheden, hvilket betyder, at der er et konkret fællesskab, man kan invitere ind i, og som flygtninge kan blive en del af,” siger Søren Dalsgaard.

Derfor er det ifølge ham helt afgørende, at folkekirken ser på, om man er nået til et punkt, hvor der er kommet for meget fokus på hele sognet som menighed på bekostning af den faste gudstjenestefejrende menighed.

”Spørgsmålet er, om balancen nogle steder er ved at tippe, så den faste gudstjenestefejrende menighed er ved at svinde ind,” siger Søren Dalsgaard.

Et af de steder, hvor asylansøgere flittigst døbes ind i kristendommen, er i Apostelkirken på Vesterbro i København, hvor præsterne har missionsk baggrund. Her er der blevet døbt omkring 100 asylansøgere inden for de seneste fem til syv år.

Marlene Ringgaard Lorensen er professor mso i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Hun har interviewet døbte asylansøgere fra kirken på Vesterbro. Ligesom Søren Dalsgaard bemærker hun, at asylansøgere typisk falder for et fællesskabs- orienteret miljø.

”Når man konverterer til kristendommen og er flygtning, er det ikke nok at komme til gudstjeneste en time om ugen. De har behov for at komme et sted, hvor de er en del af et fællesskab og et miljø, der rækker ud over den rene højmesse og babysalmesangen,” siger Marlene Ringgaard Lorensen.

Og selvom der er tale om konservative miljøer, er det ikke typisk et konservativt syn på ægteskab, som lokker asylansøgere til eksempelvis Apostelkirken, påpeger Marlene Ringgaard Lorensen.

”Mange af konvertitterne er fraskilte muslimske kvinder. Dem kan man sagtens rumme. Muslimerne oplever i virkeligheden en frihed i at komme i kirken. En frihed, som kan være svær at se i eksempelvis asylcenteret, hvor der er restriktive normer i forhold til at udøve sin religion,” siger Marlene Ring- gaard Lorensen.