Det har længe været kendt, at asylcentrene i Danmark ikke altid er rare steder at være, hvis man er kristen, ateist eller homoseksuel. Nu er der godt nyt til i hvert fald én af disse grupper.
Forleden annoncerede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nemlig, at regeringen vil undersøge muligheden for at lave særskilte afsnit for lgbt-personer på landets asylcentre for at gøre op med problemet med chikane mod seksuelle minoriteter. Forslaget kommer fra Enhedslisten.
Derimod er der indtil videre ikke hjælp at hente, hvis man er en af de kristne eller ateistiske ayslansøgere, der ifølge Institut for Menneskerettigheder og flere andre bliver udsat for chikane på grund af deres tro eller mangel på samme på landets asylcentre. Det problem har været velbeskrevet i flere år, og når disse grupper bliver overset til fordel for lgbt-personer, vidner det om, at de står lavere i det menneskeretlige hierarki visse steder i det politiske landskab. Det mener Christian Marcussen, som er medlem af Rådet for etniske minoriteter, der vejleder udlændinge- og integrationsministeren.
”For Enhedslisten er det vigtigere at signalere, at man hellere vil beskytte seksuelle minoriteter end folk, der bliver forfulgt på baggrund af deres tro eller overbevisning. Seksuelle minoriteter er ganske enkelt mere sexede end kristne og frafaldne muslimer,” siger han, men kan godt forstå behovet for beskyttelse:
”Der er ingen tvivl om, at lgbt-personer er ganske udsat. Men hvis man tilbyder dem en særskilt afdeling, bør man spørge sig selv, om der ikke også er andre minoriteter, som ville have glæde af den samme mulighed. Eller alternativt, at man i stedet udviser nultolerance over for de asylansøgere, der chikanerer andre, og som ikke kan opføre sig ordentligt.”
Jonas Adelin Jørgensen, der er akademisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, har i mange år kendt til problemerne med, at kristne asylansøgere bliver udsat for chikane på centrene på baggrund af deres tro. Han kalder også forslaget om at hjælpe lgbt-asylansøgere for sympatisk, men mener, at det afslører en tankegang i tidsånden, hvor det vigtigste for en persons identitet er vedkommendes seksualitet.
”Både seksuel orientering og tro handler om frihed til at sige, hvad man er inderst inde. Engang var det udbredt at sige, at man byggede sin identitet på at være for eksempel kristen, men det er gledet mere i baggrunden. I dag er det langt mere udbredt at gøre seksualitet til den vigtigste del af en persons identitet, og det er et forslag som dette også udtryk for,” siger Jonas Adelin Jørgensen, der i øvrigt slår fast, at han ikke ville se positivt på et lignende forslag om at opdele kristne og muslimer på centrene:
”Nej, for det ville forstærke diskriminationen. Der skal sættes ind på andre områder ved for eksempel at have mere bemanding på asylcentrene.”
For professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard er forslaget formentlig ikke udtryk for nogen bevidst rangering af forfulgte grupper hos politikerne. Han tror blot, at det er udtryk for manglende interesse for religion hos politikerne, når de sætter ind for at hjælpe seksuelle minoriteter inden religiøse.
”Jeg tror ikke, at der ligger noget bevidst valg i det. Politikere er ikke optagede af religion, og derfor overser de tit disse ting, som når folk på asylcentrene bliver udsat for trusler og vold på grund af deres tro. Det handler om at gøre politikerne opmærksomme på det,” siger han.
Det er Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, der står bag forslaget om at lave særskilte lgbt-afdelinger på asylcentrene. Hun har svært ved at følge kritikken og holder fast i, at det ikke er planen at lave tilsvarende tilbud for andre.
”Vi går meget ind for frihed til at tro, hvad man vil, eller til ikke at tro overhovedet. Jeg synes, det er en underlig modsætning, når man siger, at fordi vi vil hjælpe den ene gruppe, er vi ligeglade med den anden. I det her spørgsmål er det vigtigt at pointere, at du ikke selv vælger din seksuelle orientering. Det gør du med din tro. På samme tid er seksuelle minoriteter dobbelt udsatte, fordi de også i det danske samfund uden for asylcentrene vil blive mødt med fordomme, som blandt andre ateister ikke vil blive mødt med.”
Hvordan vil det lyde over for en ateist, der bliver chikaneret, når du siger, at vedkommende – modsat seksuelle minoriteter – jo bare selv har valgt sin tro eller overbevisning?
”Jeg synes, det er et meget polemisk spørgsmål, der får det til at lyde, som om at jeg er ligeglad med, at religionsfrihed bliver knægtet. Det er alt for simpelt sat op. Vores forslag her er udtryk for, at vi har mulighed for at få ministeren med på idéen om at beskytte en udsat gruppe.”
Kristeligt Dagblad har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, hvorfor man ikke vil lave særskilte afdelinger for andre minoritetsgrupper på asylcentrene. Han svarer over e-mail:
”I dag forsøger Udlændingestyrelsen at indkvartere lgbti+-personer med en verserende asylsag, som måtte ønske det, sammen. Men der er ikke i dag praksis for at samle alle lgbti+-personer, der måtte ønske det, på ét center. Jeg har bedt Udlændingestyrelsen se nærmere på det. En sådan model kan være med til at øge trivslen og til at sikre, at personalet på indkvarteringsstedet er særligt opmærksomme på gruppen.”
”Det er vigtigt for mig, at alle asylansøgere kan føle sig trygge i Danmark uden at opleve diskrimination. Det gælder uanset, om det er på baggrund af ens seksualitet, etnicitet, tro eller overbevisning. Derfor er jeg åben for initiativer, som kan øge trygheden i asylsystemet. Jeg ønsker dog ikke et asylsystem, hvor alle minoritetsgrupper lever opdelt. Det tror jeg ikke, er ønskværdigt for nogen.”