Prøv avisen

Kritik: Regeringen er for defensiv i forhold til forfulgte kristne

Det er disse mellemøstlige mennesker, det i virkeligheden handler om, når danske politikere diskuterer kristenforfølgelser. På billedet ses en julegudstjeneste for assyriske kristne i Bartella i Irak, hvortil de er flygtet på grund af Islamisk Stat. Foto: Cengiz Yar/AP/Polfoto

Hvilke initiativer vil udenrigs- og udviklingsministeren tage for at beskytte forfulgte kristne minoriteter, der er indskrevet i regeringsgrundlaget som et særligt fokusområde? Det vil iagttagere have klare svar på

”Hvilke konkrete udenrigspolitiske og udviklingspolitiske initiativer vil I foretage for at beskytte forfulgte kristne minoriteter i verden?”

Sådan lød et af de spørgsmål, som formanden for tværpolitisk netværk for tros- og religionsfrihed Daniel Toft Jakobsen (S) for nylig stillede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Men Daniel Toft Jakobsen (S) er ikke særligt imponeret over de svar, han nu har fået. De er alle fra udenrigsministeren, da Ulla Tørnæs henviser til dennes svar også.

”Når en regering skriver i sit eget regeringsgrundlag, at den vil have særligt fokus på forfulgte kristne minoriteter, så havde jeg forventet en mere offensiv tilgang med en række helt konkrete nye initiativer. For mig handler det ikke kun om forfulgte kristne, men også om muslimer, jøder, ateister og andre, der forfølges på grund af deres tro eller ikke-tro. Men det eneste nye, udenrigsministeren peger på, er, at man har givet penge til ansættelsen af en rådgiver, der skal støtte FN’s specialrapportør for religions- og trosfrihed. Det er selvfølgelig rigtig fint, men jeg savner flere konkrete tiltag. De øvrige ting, der fremhæves, er nogle, som også tidligere regeringer har gjort. Blandt andet nævnes samarbejde i EU og i en række internationale netværk samt deltagelse i den internationale koalition mod IS i Irak og Syrien,” siger Daniel Toft Jakobsen.

Også professor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg er forundret over svarene fra udenrigsministeren. Ikke mindst fordi Anders Samuelsen i et af svarene skriver, at regeringen vurderer, at beskyttelsen af kristne minoriteter bedst sker ved at fremme ”beskyttelsen af religions- og trosfrihed i bred forstand og af religiøse minoriteter, herunder forfulgte kristne.”

”Det kommer bag på mig. For jeg læste oprindeligt regeringsgrundlaget som om, at regeringen ville ændre kurs i forhold til tidligere regeringer. At den ville have en særlig opmærksomhed på netop de kristne forfulgte, men svaret her viser jo, at kristne forfulgte skal ses som andre forfulgte, og at det dermed gøres til et spørgsmål om minoriteters vilkår generelt. Det er et velkendt synspunkt i dansk udenrigspolitik igennem skiftende regeringer, men jeg troede, at det forholdt sig anderledes med den nuværende,” siger Peter Lodberg, der gerne havde set et større udenrigspolitisk fokus på netop de forfulgte kristne.

”Lige nu er vi i en tid, hvor kristnes situation i verden kræver særligt stor opmærksomhed. Der sker en voldsom eskalering i antallet af overgreb mod kristne. En mulighed var at betegne overgrebene som folkemord og mere aktivt benytte de forskellige danske kristne organisationer rundt om i verden, som kan hjælpe med at styrke civilsamfundene og sætte ind over for fordomme og stereotyper,” siger Peter Lodberg.

Generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen savner også flere konkrete tiltag i udenrigsministerens svar. Men han synes derimod, det er positivt, at regeringen ikke ønsker at sætte særlige initiativer ind for kristne, fordi de er kristne.

”At sætte religions- og trosfrihed ind som en generel rettighed synes jeg, er helt rigtigt. Vi skal ikke gøre noget specielt for folk, fordi de er kristne, men fordi deres rettigheder er overtrådt, ligesom vi gør for andre. Til gengæld savner jeg bud på, hvordan man så vil kæmpe for den overordnede rettighed udenrigspolitisk. For eksempel kunne det være godt med præcise guidelines for, hvordan man fra officiel side besøger et land, der overtræder disse rettigheder. Blandt andet med en forpligtelse til altid at mødes med civilsamfundet også,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Og netop idéen med at bruge mere præcise retningslinjer og procedurer har Daniel Toft Jakobsen også spurgt ministeren om, men endnu ikke fået svar på.

”EU har vedtaget en række guidelines for, hvordan man som stat kan fremme og beskytte religions- og trosfrihed. Jeg vil gerne vide, om vi benytter de guidelines i vores udenrigspolitik. Der er blandt andet en række redskaber til, hvordan man kan skaffe valide oplysninger omkring overgreb mod minoritetsgrupper og en beskrivelse af, hvordan man kan ruste folk i udenrigstjenesten til at forstå betydningen af religion og ikke mindst religionsfrihed i andre dele af verden. Det kan nogle gange være svært at forstå i et så sekulært land som Danmark,” siger Daniel Toft Jakobsen, der forventer svar på sit seneste spørgsmål inden for et par uger.

Udenrigsminister Anders Samuelsen har ikke været til at træffe, men udenrigspolitisk ordfører for samme parti, Henrik Dahl (LA), svarer blandt andet på den fremførte kritik, at man fra regeringens side har lyttet meget til kristne NGO’er i de berørte områder.

”Vores politik er derfor i høj grad baseret på den dialog. Og de har som kristne ikke haft et ønske om at blive udpeget som en særlig gruppe. Men de ønsker, at vi i stedet følger en linje, der handler om at arbejde for religiøs tolerance generelt. Forfølgelserne sker jo i høj grad på grund af religiøs intolerance,” siger Henrik Dahl.

Mener du på den baggrund, at ordlyden i regeringsgrundlaget skal ændres, så der ikke fremhæves et særligt fokus på de kristne minoriteter?

"Nej, det mener jeg ikke. Det står fint, som det gør,” siger Henrik Dahl og fortsætter:

”Og til ønsket om mere generelle guidelines og konkrete værktøjer så lytter vi meget gerne til, hvordan vi kan gøre ting bedre. Vi vil nødigt fremstå som nogen, der tror, den perfekte måde er fundet en gang for alle. Der er tale om en fortsat proces.”