Først skulle det have været i februar, så i marts, og den seneste udmelding lød på slutningen af april. Men nu har regeringen endnu engang udsat den officielle fremsættelse af sit meget omdiskuterede lovforslag om at kræve, at alle trossamfund oversætter deres prædikener til dansk.
Det er altså stadig uvist, hvordan man konkret vil udforme den lov, som regeringen åbent erkender retter sig mod hadsk tale og radikalisering i muslimske trossamfund.
Det møder kritik fra Mikael Wandt Laursen, der som generalsekretær i Frikirkenet repræsenterer en række kristne menigheder, hvor der ofte prædikes på andre sprog end dansk. Han har gentagne gange kritiseret forslaget for at ramme skævt, fordi det dels mistænkeliggør trossamfund, som ikke udgør et problem, dels pålægger dem en uoverkommelig administrativ byrde.
”Og jo længere tid, der går, før vi kender forslagets egentlige indhold, jo mere vokser utrygheden om, hvilke konsekvenser, det kan få. Vi har at gøre med et forslag, som griber voldsomt ind i grundlæggende danske frihedsrettigheder, og som giver mindelser om det gamle kommunisteuropa. Når vi ikke hører noget om, hvad der sker med forslaget, så svækker det tilliden til, at vi har en regering, som vil værne om trosfriheden – som er imod sindelagskontrol – og som er i stand til at sætte ind de rigtige steder i forsøget på at løse samfundets udfordringer,” siger Mikael Wandt Laursen.
Hos Søren Dalsgaard, der er leder af Folkekirkens Migrantsamarbejde, og som derfor også er i kontakt med flere ikke dansksprogede trossamfund, giver de gentagne udskydelser også bange anelser.
”Jeg kan godt forstå, de har svært ved at bakse forslaget sammen juridisk, for det er meget svært at gøre på en måde, hvor man ikke kommer på kant med konventionerne eller rammer de forkerte. Nervøsiteten for forslaget har hele tiden været der, men i takt med at tiden går, frygter jeg mere og mere, at regeringen kommer frem til noget makværk, som for eksempel rammer sagesløse trossamfund, bare fordi den er så stålsat på, at loven skal føres ud i livet,” siger Søren Dalsgaard, der ærgrer sig over denne måde at bruge kræfterne på.
”Jeg kan konstatere, at Kirkeministeriet for nylig har lukket det migrantudvalg, som ellers netop kunne sikre bedre integration, med den begrundelse at der ikke er ressourcer til det. Hvis man ville bruge ressourcerne effektivt, synes jeg, man skulle droppe arbejdet med oversættelsesloven og i stedet genoptage arbejdet i migrantudvalget,” siger Søren Dalsgaard.
Ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet er det ikke underligt, at det tager så lang tid at udforme lovforslaget, sådan som regeringen gerne vil have det. Det er nemlig potentielt i strid med flere konventioner, herunder flere af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler, vurderer han.
”Der er i hvert fald helt klart et artikel 14-problem, fordi der kan være tale om diskrimination. Det er helt åbenlyst, at man ikke kan lave en lov, der kun gælder for arabisktalende eller muslimer, men også skal gælde kristne. Man kan også diskutere, om lovforslaget er på tværs af artiklen om religionsfrihed, fordi det er så alvorlig en byrde, der bliver lagt på mindre menigheder, når de skal oversætte alle religiøse prædikener. Men det er svært at konkludere 100 procent, fordi det er et fortolkningsspørgsmål,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra kirkeminister Joy Mogensen (S), som ventes at fremsætte lovforslaget. Det har heller ikke været muligt at få et klart svar på, om det kan garanteres, at loven vil blive fremsat, inden Folketinget går på sommerferie.
Regeringen har dog et par gange givet udtryk for at have hørt bekymringen. I efteråret lød det fra kirkeministeren på et samråd, hvor oppositionspolitikere spurgte, om man ville tage hensyn til eksempelvis den katolskie kirke, at det i henhold til den Europæiske Menneskeretskonvention ikke vil være muligt at lave en lov, der kun retter sig mod muslimer, men at oversættelsesloven vil skulle ”afspejle et hensyn”.
Tidligere på året sagde den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, ligeledes til Kristeligt Dagblad, at man gerne vil undgå en lov, som ”rammer de forkerte” – for eksempel tyske og færøske menigheder.
Det er da heller ikke alle kritikere af idéen, som er skeptiske overfor, at udarbejdelsen af et egentligt lovforslag trækker ud. Biskop Peter Fischer-Møller, som er formand for Danske Kirkers Råd, tolker ventetiden som et udtryk for, at der arbejdes for at finde en god løsning.
”Jeg vil næsten sige, at jo længere tid, der går, før forslaget kommer, jo bedre. Forhåbentlig betyder det, at regeringen tager de kritikpunkter til sig, som er kommet frem. Fra Danske Kirkers Råds side har vi påpeget, at det forslag, vi forstår er på vej, næppe vil ramme de personer og ytringer, man sigter imod. Samtidig anerkender vi intentionen om at forebygge og begrænse radikalisering,” siger Peter Fisher-Møller.