Det er hård kritik, der falder over folkekirkens ledelse, hvis man beder eksperter i forvaltning og kirkeliv om at evaluere den proces, der den 23. december endte med en opfordring fra folkekirkens top til at aflyse gudstjenester den 24. december og frem til den 3. januar.
”Forløbet omkring de aflyste gudstjenester er blevet et abespil, hvor ingen vil tage ansvaret. Det er symptomatisk for folkekirken. Det viste sig med kirkernes nedlukning i påsken, og det viser sig nu igen med aflysningen af julens gudstjenester,” siger Hans Raun Iversen, lektor emeritus i praktisk teologi fra Københavns Universitet.
Folkekirken lider under manglende lederskab, hvilket forløbet op til de aflyste julegudstjenester har understreget, siger Hans Raun Iversen. Mandag den 21. december vurderede Kirkeministeriet, at man kunne holde 45-50 minutters gudstjenester, onsdag den 23. december sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, at man burde holde sig til gudstjenester på 30 minutter uden sang, og samme aften kom anbefalingen om at aflyse julegudstjenesterne fra folkekirkens biskopper, Provsteforeningen, Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og kirkeministeren.
”Hverken kirkeminister Joy Mogensen (S) eller biskopperne udviste lederskab. Biskopperne anbefalede bare en aflysning, hvorved ansvaret for at følge trop røg ned på skuldrene af menighedsrådene og præsten. Det er ikke særlig smukt,” siger Hans Raun Iversen, som mener, at det er på tide, at folkekirken får et demokratisk valgt, ledende organ, der ville kunne tage beslutninger og stå på mål for kritik.
”Et demokratisk valgt ledelsesorgan ville kunne have tænkt sagen igennem i god tid, fundet et kompromis, så gudstjenesterne kun blev aflyst juleaften,” siger Hans Raun Iversen.
De skærpede restriktioner for julens gudstjenester blev præsenteret mindre end et døgn, før de første gudstjenester skulle begynde. Og netop den korte frist burde havde fået folkekirken til at sige fra. Det mener professor i statskundskab Peter Nedergaard, Københavns Universitet, der følger den offentlige debat om folkekirken:
”Jeg kan ikke forestille mig nogen anden sektor eller organisation, der ville have fundet sig i at blive pålagt sådanne skærpede restriktioner med en halv dags varsel. Ville man havde budt de handlende eller skolerne det? De ville jo have råbt op. Det er kun folkekirken, der hele tiden vender den anden kind til,” siger Peter Nedergaard.
Folkekirkens biskopper reagerede på de skærpede restriktioner ved at holde møde den 23. december i bispekollegiet. Derefter indkaldte de kirkeministeren, Provsteforeningen, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd til et møde, som endte med den anbefaling til menighederne, at man aflyste julens gudstjenester.
”Det var måske et forsøg på at vise lederskab, men de burde da også have protesteret højlydt over for ministeren og sagt, at man ikke kunne byde menigheder og præster at komme med nye restriktioner med en halv dags varsel,” siger Peter Nedergaard.
Og det uskønne forløb kommer til at præge opfattelsen af folkekirken negativt, forklarer professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen.
”Når man ser forløbet udefra, efterlades man helt klart med indtryk af et svagt og inkonsistent lederskab i folkekirken – et lederskab, som ikke ved, hvordan man skal reagere i en krisetid,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Han betvivler ikke, at alle parter har handlet i bedste mening, men mener ikke, at man har været god nok til at kommunikere gennem forløbet:
”Når man inden for få dage går fra en 45 minutters gudstjeneste til en 30 minutters, for så til sidst helt at aflyse, så skal man kunne forklare det. Det er i stedet blevet svært at gennemskue, om der har været tale om hensyn til folkesundheden, folkestemningen eller politikerne. Man evner i hvert fald ikke at gøre det tydeligt, og sagen har efterladt folkekirken lidt forpjusket og forslået,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen.