De politiske forhandlinger om, hvordan samfundet skal vågne fra sit coronahi, kører for fuldt blus. Men når det handler om folkekirken, er der forbløffende stille.
I torsdagens avis gav flere præster udtryk for, at de savner en plan. De føler, at de arbejder i mørket, så længe de ikke ved, hvad der skal ske med planlagte aktiviteter henover sommeren. Og nu lyder samme melding fra Landsforeningen af Menighedsråd. Søren Abildgaard, foreningens formand, ønsker også en klar plan, ligesom han ønsker, at menighedsrådene tages med på råd hos biskopper og kirkeministeren, når den skal lægges.
Både præster og menighedsråd bliver bakket op af forvaltningseksperter, som giver deres bud på, hvorfor kirken ikke er på banen ved det politiske tovtrækkeri. En af dem er professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen. Han har i årevis forsket i det danske politisk-administrative system, og han peger på tre grunde til, at kirkernes genåbning tilsyneladende ikke er på hverken regeringens, støttepartiernes eller oppositionens ønskelister: For det første har området en uerfaren minister. For det andet er der ingen præster i Folketinget. Og for det tredje har folkekirken ikke et stærkt lobbyarbejde som mange organisationer, vurderer han.
“Om kirkeminister Joy Mogensen (S) kan man sige, at hun ikke har en stærk position i sit parti. Hun er ikke vant til Folketinget. For at sige det skrapt, er hun en ekspeditionsminister for regeringsledelsen. Derfor taler hun ikke med stor vægt i regeringen. Det er en del af forklaringen,” siger Tim Knudsen. Han fortsætter:
“Derudover har et alsidigt Folketing altid haft både teologer og præster. Og de kan altså være en nødvendig del af helheden, hvis man skal have kirken på dagsordenen. Hvis vi havde en præst eller to i partierne, kunne man forestille sig, at de ville have mindet deres parti om, at det er et spørgsmål, man kunne have taget med til forhandlingerne.”
Og så er det folkekirken i en nøddeskal, at den ikke er særlig organiseret, påpeger Tim Knudsen. Det er tydeligt, når man sammenligner med for eksempel erhvervslivet, hvor det er en hel branche i sig selv at lave lobbyarbejde for at gøre sine interesser synlige for politikere.
“Der kan man sige, at folkekirken er sakket agterud. Man kunne godt spørge biskopperne i denne situation, om de kunne have gjort mere,” siger han.
At kirkerne ikke rigtig spiller en rolle i diskussionen om en gradvis genåbning af samfundet, skyldes formentlig også det forløb, der udspillede sig i ugen op til påske, hvor kirkeminister Joy Mogensen (S) først besluttede at undersøge muligheden for at åbne kirkerne, men siden trak i land efter protester fra både præster, provster og biskopper. Det vurderer Lisbet Christoffersen, der er professor i religions- og kirkeret ved Roskilde og Københavns Universiteter. Det rodede forløb har på en måde låst både biskopper og politikere, så der nu kan gå længe, før kirken åbner igen, mener hun.
”Man havde chancen for at få kirkerne åbnet, men man sagde nej i kor. Sjældent har man set kirkedørene blive smækket i med så højt et brag. Og når reaktionen var så voldsom, kan man godt forstå, at politikerne ikke har spørgsmålet om en genåbning af kirkerne øverst på deres dagsorden,” siger Lisbet Christoffersen, der desuden peger på, at reaktionen fra folkekirken ikke mindst skyldtes stor overraskelse over udmeldingen fra ministeren.
Det er rigtigt, at begivenhederne op til påske har haft betydning for, hvor interesseret Joy Mogensen nu er i at kæmpe for kirkens sag, siger kirkepolitisk analytiker Morten Bangsgaard, der har været generalsekretær for Det Konservative Folkeparti. Derfor ligger bolden på folkekirkens banehalvdel. For at folkekirken kan få sin sag igennem, må den samle kræfterne, vurderer han.
“Denne situation kræver, at de forskellige aktører i folkekirken ser hinanden i øjnene og bliver enige om, hvad de vil. Hvis flere stemmer siger det samme, så høres det bedre, fordi lydniveauet selvsagt er højere. De skal være sig bevidste om, at det ikke bliver kirkeministeren, der kæmper kirkens sag ihukommet det, der skete i påsken,” siger Morten Bangsgaard.
Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for biskop over Københavns Stift Peter Skov Jakobsen. Biskoppen har ikke kunnet stille op til interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar.
”Jeg har svært ved at tro, at vores ansvarlige holdning omkring påsken skulle have forspildt vores chance. Jeg har et stort håb om – og anser det for både sandsynligt og nødvendigt – at kirkerne får lov at åbne i samme omfang som de andre offentlige kulturinstitutioner, vi er sidestillet med lovgivningsmæssigt,” skriver Peter Skov Jakobsen blandt andet i sin email. Han skriver desuden, at stifterne har nedsat ”en lille taskforce-gruppe”, som i øjeblikket arbejder på at lave en oversigt over, hvilke områder stifterne gerne ser prioriteret i en genåbning. Her er der, skriver biskoppen, blandt andet enighed om, at det er væsentligt, at kirkerne kan åbne for andagt og bøn.
”Det er ganske rigtigt en særlig opgave for folkekirken med vores ledelsesstruktur at agere i disse situationer, som Corona-krisen skaber. Vi arbejder med inddragende processer i ret store fora, og det kan tage lidt ekstra tid. Vi har mange bolde i luften, og ligesom andre store organisationer arbejder vi inden for flere niveauer på én gang,” skriver biskoppen.
Kristeligt Dagblad har desuden fremlagt kritikken for kirkeminister Joy Mogensen (S), men har ikke fået en kommentar til denne artikel.