I løbet af de sidste 14 år, hvor Morten Thaysen har været sognepræst i Sct. Jacobi Kirke i Varde, har han fået sværere og sværere ved at få universitetsansatte teologer forbi til at holde foredrag. Da han begyndte, var der en relativt stor pulje af lektorer, professorer og andre titler på universiteterne, der var villige til at indvie befolkningen i deres forskning.
Men over årene er puljen af foredragsholdere fra de teologiske afdelinger skrumpet ind. Det skyldes blandt andet, at udenlandske teologer fylder en større del af den samlede gruppe ansatte på de teologi på Aarhus og Københavns Universiteter.
”Der foregår en internationalisering af alle fag på universitetet, der desværre får den følgevirkning, at teologien bliver mindre samfundsrelevant. Jeg er ikke i tvivl om, at de finske, tyske og andre udenlandske teologer i Aarhus og København er hammerdygtige, men der er både en sprogbarriere og en kulturel barriere, der står i vejen for, at deres viden og forskning kan komme samfundsdebatten og kirkelivet til glæde nu og her,” siger han og tilføjer, at det er et problem inden for humaniora generelt og særligt teologien, fordi den dybest set er til for at oversætte skriften til dansk.
Det var generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund, der rejste debatten i en kronik i Kristeligt Dagblad den 13. oktober. Her udtrykte hun bekymring for, om dansk kirkeliv er ved at blive fattigere i takt med, at udenlandske forskere fylder mere på de teologiske afdelinger i Danmark. Blandt andet fordi udenlandske teologer har dårligere forudsætninger for og måske mindre interesse i at deltage i danske samfundsdebat og i vekselvirkningen mellem universitetsteologi og dansk kirkeliv.
Det kan der være noget om, mener Svend Andersen, der er professor emeritus i etik ved Aarhus Universitet. Han er selv en flittig deltager i den offentlige debat, ligesom hans forgængere i professoratet – K.E. Løgstrup og Johannes Sløk – var det. Det ser man mindre af hos de udenlandske ansatte.
”Teologien har tradition for at spille en vigtig rolle i samfundsdebatten. Som udenlandsk forsker i teologi i Danmark mener jeg, at man er forpligtet på at interessere sig for kulturelle, kirkelige og samfundsmæssige forhold i Danmark, så man som minimum kan bidrage til den offentlige debat. Desværre ser man hos mange udenlandske forskere i Danmark en tendens til at danne parallelsamfund, hvor man i overført betydning vender parabolen et andet sted hen end mod samfundsdebatten og kirkelige forhold i Danmark,” siger han og tilføjer, at det kan skyldes, at universiteterne har svigtet den opgave at opfordre deres forskere til at deltage i samfundsdebatten, mener han.
”Det er ikke internationalisering, der er problemet. Problemet er, at man fra universitetets side ikke prioriterer deltagelse i samfundsdebatten højt nok. Det burde være noget af det første, man taler om og opfordrer til ved en ansættelsessamtale.”
Det gør man ikke på Københavns Universitet, siger Det Teologiske Fakultets dekan Carsten Selch Jensen. Han er ikke så bekymret for teologiens rolle i den offentlige debat, men vurderer, at teologer måske fylder en lille smule mindre i mediebilledet end for 10-15 år siden.
”Vi taler selvfølgelig med udenlandske teologer om, hvad der er tradition for med teologien i Danmark, men vi opfordrer dem ikke til at sidde og skrive læserbreve eller noget. Det drejer sig om 20 procent af vores videnskabelige medarbejdere, der er fra udlandet og to tredjedele af dem taler flydende dansk. De kan bidrage til debatten på en anden måde – for eksempel ved at give den et internationalt præg. Når teologer fylder mindre i samfundsdebatten, har det måske lige så meget at gøre med, at de fleste medier i mindre grad henvender sig til teologer for at få en kommentar,” siger han.
Men man kan jo også selv aktivt præge samfundsdebatten i stedet for at vente på at blive kontaktet?
”Jeg tror bestemt heller ikke, at mine udenlandske kolleager sidder og venter på at blive ringet op i stedet for selv at foretage sig noget. Jeg tror bare, at de bidrager til samfundsdebatten og folkeoplysningen på en anden måde end ved at skrive kronikker til aviser. Mange tager for eksempel ud og holder foredrag, fordi det er en god måde at dele ud af deres viden på.”