Prøv avisen

Kritikere: Tidehverv er kun for højrefløjen

Flere kritikere argumenterer for, at Tidehverv er vokset sammen med Dansk Folkeparti. Billedet er fra Vor Frelsers Kirke. Foto: Christian Lindgren

Hvor Tidehverv tidligere rummede venstreorienterede, er det kirkelige fællesskab nu blevet Dansk Folkepartis forlængede arm, mener kritikere

Stemmer tidehvervspræster på Dansk Folkeparti?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at sognepræst Marie Høgh til en ansættelsessamtale ved Christianskirken i Berlin angiveligt blev bedt om at forholde sig til Dansk Folkepartis asyl- og indvandrerpolitik, hendes forhold til Søren Krarup, tidligere sognepræst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, og nationalisme i det hele taget: Blot fordi hun er af tidehvervsk observans.

Tidehverv er et årligt sommermøde, et teologisk arbejdsfællesskab, et tidsskrift, men grupperer ikke sig selv som en bestemt teologisk retning.

De senere år er det særligt Dansk Folkeparti-politikere som nu afdøde Jesper Langballe, hans søn, Christian Langballe, der er sognepræst og folketingsmedlem, og Søren Krarup, som har repræsenteret Tidehverv i det offentlige rum.

Derfor har flere argumenteret for, at Tidehverv er vokset sammen med Dansk Folkeparti. En af dem er teologilektor ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen.

”Tidehverv ligger, som de selv har redt. Tidehverv begyndte som en bevægelse, hvor evangeliet skulle stå klart alene og ikke blandes med politik. Men det har de vendt fuldstændig rundt på. Tidehverv sammenblander kristendom og politik, og det gør man på en måde, hvor man siger, at det er naturligt at stemme på Dansk Folkeparti,” siger Hans Raun Iversen.

Tilbage i 1930'erne indsatte socialdemokratiske menighedsrådsmedlemmer tidehvervske præster for ”at drille de hellige”, skrev Hans Hauge i gårsdagens udgave af Berlingske, og i 1960'erne var fremtrædende venstrefløjs-ideologer som Svend Auken, Margrete Auken, Henning Tjørnehøj og Jørgen Bukdahl også at finde til Tidehvervs årlige sommermøder.

Sådan er det ikke i dag, og det er der en god grund til, mener Hans Raun Iversen:

”Der er sket en politisering af Tidehverv siden dengang, og den politik passer ikke venstreorienterede.”

Europaparlamentariker for SF og tidligere sognepræst Margrete Auken husker tydeligt de sommermøder i Tidehverv, som hun var med til i 1960'erne:

”Det var før, det blev højreorienteret.”

Hun deltog for de frie og ofte vilde diskussioner om teologi. Hun kunne dog ikke drømme om at deltage i dag.

”Det er mit liv for kort til. Jeg tror, at jeg ville få en blodstyrtning over, hvor teologisk konservative og nationalistiske de er blevet. Der er virkelig sket skrækkelige ting i Tidehverv i forhold til dengang. Folk fra dengang ville være chokeret over, at Tidehverv senere har fået en politisk arm i Dansk Folkeparti,” siger Margrete Auken.

Men er Tidehverv blot et sammensurium af Dansk Folkeparti-politikere? Nej, siger Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole.

Siden 2007 har Tidehverv holdt deres sommermøder på Rønshoved Højskole. Thue Kjærhus overværer altid nogle af foredragene, og han genkender ikke, at Tidehverv er blevet politisk - eller at det kun er for tilhængerne af Dansk Folkeparti.

”Jeg synes, at jeg ser den modsatte tendens. Efter at Agnete Raahauge (redaktør af tidsskriftet Tidehverv) har overtaget stafetten, så er Tidehverv blevet mere teologisk og luthersk-teologisk. Kommer der nogle til sommermøderne af politiske grunde, må de kede sig meget, hvis de ikke interesserer sig for teologi,” siger Thue Kjærhus, der betegner sig selv som ”gammelgrundtvigsk”.

Til gengæld medgiver Thue Kjærhus, at man ikke ser mange fra venstrefløjen til sommermøderne. Som forstanderen ser det, skyldes det, at Tidehverv er den eneste markante kritiker af modernitet.

”Men det er ikke bare et opgør mod venstreorienterede, men også imod højreorienterede, der udvander kristendommen. Det er et opgør mod rationalismen og hele parnasset af de førende kulturkristne, der har overtaget moderniteten og rationalismen,” siger Thue Kjærhus.

Heller ikke Torben Bramming, sognepræst i Ribe, genkender, at Tidehverv er vokset sammen med Dansk Folkeparti. Han har tidligere skrevet en bog om Tidehvervs historie og betegner sig selv som af tidehvervsk observans.

”Jeg oplever også den modsatte trend. Hvis du sammenligner med i 1980'erne og 1990'erne, vil jeg sige, at Tidehverv er mindre politisk, og i dag er det mere klassiske teologiske emner, der fylder i Tidehverv. Koblingen med Dansk Folkeparti kan jeg slet ikke genkende. Selvfølgelig ser man de holdninger omkring Krarup- og Langballe-familierne, men til sommermødet i år så jeg eksempelvis en del fra Konservativ Ungdom. Når det handler om Dansk Folkeparti og Tidehverv, drejer det sig om de netværk, nogle er med i for egen regning, og at det er en god historie for journalisterne,” siger Torben Bramming.