Kritik: USA’s katolikker vil have indvandrere til at fylde kirker

Et voldsomt udfald fra Trumps tidligere chefstrateg, Stephen Bannon, mødes med katolsk hovedrysten. Det er teologien, ikke økonomien, der gør, at kirken skal bakke op om immigranterne

Trumps eksrådgiver Stephen Bannon mener, at den katolske kirker har en økonomisk interesse i at få indvandrere fra Latin-amerika, som disse børn i Wichita, Kansas, der beder med rosenkrans.
Trumps eksrådgiver Stephen Bannon mener, at den katolske kirker har en økonomisk interesse i at få indvandrere fra Latin-amerika, som disse børn i Wichita, Kansas, der beder med rosenkrans. . Foto: Charlie Riedel/AP/ritzau.

Når de amerikanske katolske biskopper kritiserer Trump-regeringen for dens tiltag mod illegal immigration, så sker det af økonomisk egeninteresse. Det mener Donald Trumps tidligere chefstrateg, Stephen Bannon, der selv er katolik.

Senest har biskopperne taget kraftigt afstand fra Trumps ophævelse af det såkaldte Daca-program, der tillod immigranter, der var kommet illegalt til USA som børn, at blive i landet. Det drejer sig om cirka 800.000 unge mennesker, og det er truslen om, at de nu skal deporteres, der har fået biskopperne på banen.

Men det er noget andet, end hvad biskopperne siger, der motiverer dem, mener Stephen Bannon.

”De har brug for illegale fremmede til at fylde kirkerne. Det er helt oplagt… De har en økonomisk interesse. De har en økonomisk interesse i ubegrænset immigration, ubegrænset illegal immigration,” sagde han på tv-programmet ”60 Minutes” den 7. september.

New Yorks ærkebiskop, kardinal Timothy Dolan, har reageret skarpt, kaldt Bannons ord ”absurde” og henvist til Bibelens krav om, at flygtninge og immigranter skal behandles retfærdigt. Tilsvarende har CNN’s kirkeredaktør, Daniel Burke, i en analyse den 12. september mindet om, at de katolske biskopper aldrig har argumenteret for, at kristne immigranter skulle begunstiges særligt. Da Trump-regeringen i januar annoncerede, at kristne flygtninge ville blive prioriteret i hans embedsperiode, erklærede den katolske bispekonference i landet sig således lodret uenig.

Ikke desto mindre har Bannon ret i, at indvandrere fra Latinamerika har styrket den katolske kirke i USA på et tidspunkt, hvor mange hvide, ikke-latino katolikker har forladt den. Ifølge et nyligt studie fra Pew Research Center er 27 procent af de amerikanske katolikker ikke født i USA, ligesom en tredjedel af amerikanske katolikker ser sig selv som latinoer eller hispanics. Og denne pointe har i katolske kredse ført til en ny besindelse på kirkens egen historie som en immigrantkirke og på dens teologiske selvforståelse som fortaler for de fattigste.

Indtil for cirka 50 år siden var den politiske og økonomiske elite i USA domineret af hvide protestanter af engelsk eller nordeuropæisk afstamning, og det prægede landets opfattelse af, hvad ”rigtige” amerikanske værdier var, og hvem der var ”rigtige” amerikanere. Den indstilling lever stadig blandt mange af præsident Trumps vælgere og øger frygten for de kulturelle følger af indvandringen fra Latinamerika.

Historisk har den amerikanske katolske kirke altid stået på den anden side i immigrationsdebatten. Den masseindvandring fra katolske lande, der fandt sted i det 19. og 20. århundrede, var ilde set af det protestantiske establishment, og biskopperne og ordensamfund var nødt til at investere massivt i uddannelse og sundhed for at sikre rimelige muligheder for deres trosfæller. Denne politik lykkedes i vidt omfang, og efterhånden kom mange af immigranternes efterkommere, inklusive børsmatadoren og mediemogulen Stephen Bannon, til at ligne den protestantiske middelklasse.

Men denne udvikling har også kostet kirken. For i takt med, at de hvide amerikanske katolikker er blevet assimileret, har de også i foruroligende omfang mistet sansen for evangeliets radikalitet og forandrende kraft, mener nogle katolske kommentatorer. Derfor risikerer den katolske middelklasses kirke at blive en søvnig klub for folk med et konservativt syn på seksualitet og ikke så meget andet.

Det er her, at immigranterne kommer ind og muligvis redder kirken fra sig selv, mener klummeskribenten Michael Sean Winters fra det toneangivende tidsskrift National Catholic Reporter. Irernes og italienernes velbeslåede efterkommere skal forstå, at katolicismen ikke bare er en hyggelig og hjemmevant kulturel markør, men at dens bedste og mest livskraftige sider altid er kommet til udtryk i omsorgen for de svageste:

”Vi har brug for disse immigranter, fordi velstandens og materialismens sekulariserende kraft har tappet den katolske kirke i dette land for en af dens mest oplagte kernesandheder: at evangeliet er godt nyt for de fattige.”8

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.